Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune meddelte den 2. april 2024 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj antennemast på ejendommen matr.nr. [M1], beliggende på adressen [A1], 6818 Årre. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af beboere i området.

Ejendommens karakteristika og kommuneplanens udpegninger

Den pågældende matrikel, der er ca. 5,5 hektar stor, ligger i landzone og grænser op til byzone mod nord, syd og øst. Ejendommen er registreret med otte bygninger i BBR. Området er i kommuneplan 2022 for Esbjerg Kommune udpeget som et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme nr. 20-010-170, som udlægger området til rekreativt grønt område. Ifølge kommuneplanens retningslinje GR. 11 skal grønne rekreative områder bevares og friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg og andre installationer, der ikke er nødvendige for områdets drift. Den ansøgte placering er desuden omfattet af en skovbyggelinje i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 17 og grænser umiddelbart op til fredskov mod vest.

Det ansøgte projekt

Ansøgningen omfatter opførelse af en 48 meter høj gittermast med tilhørende teknikskab. Masten er tiltænkt at udvide og fremtidssikre det åbne IoT-netværk og vil også kunne rumme antenner til mobil- og datadækning, idet tre mobiloperatører har anmodet om indplacering. Masten placeres i det sydvestlige hjørne af ejendommen ved eksisterende fodboldbaner. Placeringen er valgt for at opfylde dækningskrav fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og for at efterleve kravene i plan- og masteloven samt kommuneplanens retningslinjer for telemaster. Ansøgeren har undersøgt en række alternative placeringer i området.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Esbjerg Kommune gav landzonetilladelse med den begrundelse, at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at sikre hensigtsmæssig mobildækning. Kommunen vurderede, at den ansøgte placering var den bedste, da masten ville opleves som en del af Grimstrup By, placeret tæt på bymæssig bebyggelse og et eksisterende sportsanlæg, ca. 110 meter fra byzonen. Kommunen fandt, at masten ikke ville have en væsentlig negativ landskabelig påvirkning og ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller beskyttede arter. Tilladelsen blev givet med følgende betingelser:

• Antennemasten skal stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører.
• Masten og tilhørende udstyr må ikke have reflekterende overflader.
• Der skal etableres tilstrækkelig beplantning omkring masten.
• Masten og tilhørende udstyr skal fjernes senest et år efter endt brug.
• Byggelovens bestemmelser skal overholdes.

Kommunen lagde desuden vægt på, at masten ikke ville medføre væsentlige nabogener, og at beplantning ville afskærme den nederste del af masten.

Klagerne

Klagerne anførte, at antennemasten på den ansøgte placering ville være dominerende og skæmmende i landskabet, især da den placeres i et naturskønt område tæt på fredskov og i et rekreativt område. De bemærkede også, at projektet ville kræve træfældning og ville være til gene for områdets beboere og brugere.

Planklagenævnet har behandlet klagerne over Esbjerg Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj antennemast. Nævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Selvom der findes undtagelser i Planloven § 5 u og Planloven § 36, Planloven § 37 og [Planloven § 38], finder nævnet, at den ansøgte antennemast ikke er omfattet af disse. Specifikt er byggeri til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg, der er fritaget for byggetilladelse, undtaget, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9. En antennemast til mobilkommunikation kræver dog byggetilladelse og er derfor ikke omfattet af denne undtagelse. Ligeledes omfatter undtagelsen for opsætning af antennesystemer på eksisterende master, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 17, ikke opførelse af nye antennemaster. På denne baggrund fastslår nævnet, at der er krav om landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af landzonetilladelse til antennemast

Planklagenævnet lagde til grund, at masten også vil blive anvendt af mobiltelefoniudbydere med dækningsforpligtelse. Nævnet anvendte de nye, lempeligere regler i Planloven § 35, stk. 12, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Nævnet fandt det godtgjort, at der er et behov for antennemasten i området, og at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at sikre mobildækning i hele landet, jf. Planloven § 1, stk. 2. IoT-teknologi, som masten også skal understøtte, tjener ligeledes en samfundsmæssig interesse.

Nævnet vurderede, at der ikke er andre høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres for at opnå den ønskede dækning. Selvom hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og beskytte det åbne land, skal der også tages hensyn til samfundsmæssige interesser.

Principper for placering og afvejning

Planklagenævnet bemærkede, at nye antennemaster som udgangspunkt bør placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør placering ske i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet i mastesager. Kommunen skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, også i forhold til det samfundsmæssige hensyn til dækning. Nævnet henviste også til muligheden for påbud om fællesudnyttelse af master efter Masteloven § 11 og ekspropriation efter Masteloven § 15, herunder Masteloven § 15, stk. 3.

Nævnets samlede vurdering

Planklagenævnet fandt på baggrund af en konkret samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering. Nævnet lagde vægt på, at kommunen i kraft af Planloven § 35, stk. 12 kan tillade en placering, der ikke er i tilknytning til eksisterende bebyggelse, når en frivillig aftale ikke har kunnet indgås. Dette forudsætter, at væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer ikke afgørende taler imod placeringen. Nævnet vurderede, at dette var tilfældet, da masten placeres i et område uden særlige landskabelige udpegninger i kommuneplanen, og da masten set fra offentlig vej vil være skærmet af beplantning. Nævnet konkluderede, at tilladelsen ikke var i strid med nævnets praksis.

Forhold der ikke behandles

Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af nærliggende boliger er ikke et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne, og Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at efterprøve dette direkte. Dog kan sådanne forringelser være en følge af urimelige nabogener, som indgår i den samlede afvejning.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæster Esbjerg Kommunes afgørelse af 2. april 2024. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.