Klage over fordeling af overskudsjord i forbindelse med Baltic Pipe-projektet

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage vedrørende fordeling af overskudsjord fra Baltic Pipe-projektet. Klagen omhandlede specifikt et areal ved [Adresse 1] og [Adresse 2] i Middelfart, hvor klager, en gruppe naboer, mente, at overskudsjord var anvendt til etablering af et nyt teested på en golfbane, hvilket stred mod vilkårene i projektets § 25-tilladelse.

Baggrund for Baltic Pipe-projektet

Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) meddelte den 1. marts 2022 en § 25-tilladelse til landdelen af Baltic Pipe-projektet. Tilladelsen fastslog, at overskydende jord skulle fordeles over hele arbejdsbæltets bredde for at retablere det oprindelige terræn i videst muligt omfang og minimere den visuelle påvirkning.

Klagen og Styrelsens vurdering

Klager anførte, at ca. 1.200 m³ overskudsjord var anvendt til et teested, der lå op til 1,8 meter over oprindeligt terræn. Klager stillede spørgsmålstegn ved dokumentationen for jordens oprindelse og mængde samt bygherres manglende dokumentation for korrekt retablering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderede den 21. december 2023, at retableringen var tilfredsstillende og i overensstemmelse med § 25-tilladelsen. Styrelsen baserede sin vurdering på en tilfredshedserklæring underskrevet af entreprenør, bygherre og lodsejer. Lodsejeren havde desuden oplyst, at jorden til teestedet var købt fra en tredjepart og ikke stammede fra Baltic Pipe-projektet. Styrelsen henviste klager til Middelfart Kommune vedrørende godkendelsen af teestedet, da dette ikke var en del af Baltic Pipe-projektet.

Styrelsens bemærkninger til klagen

Styrelsen fastholdt, at tilsyn var ført i henhold til miljøvurderingslovens § 46, og at bygherres oplysninger samt tilfredshedserklæringen understøttede, at overskudsjorden var fordelt jævnt. Styrelsen bemærkede, at der for det konkrete areal ikke var væsentlige miljømæssige interesser eller kendte jordforureninger, der krævede yderligere vilkår for retablering ud over de generelle forudsætninger i § 25-tilladelsen. Styrelsen understregede igen, at teestedet ikke var en del af Baltic Pipe-projektet, og at Middelfart Kommune var den godkendende myndighed for dette.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) afgørelse af 21. december 2023. Dette betyder, at nævnet fandt, at overskudsjord i anlægsfasen ved [Virksomhed 1], [Adresse 1] og [Adresse 2], 5500 Middelfart, var fordelt i overensstemmelse med § 25-tilladelsen til Baltic Pipe-projektet.

Nævnets prøvelse og kompetence

Nævnet begrænsede sin prøvelse til Miljøstyrelsens vurdering af, hvorvidt fordelingen af overskudsjord var sket i overensstemmelse med forudsætningerne i § 25-tilladelsen, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fastslog, at Miljøstyrelsens mail af 21. december 2023 udgjorde en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 46, som kunne påklages til nævnet i henhold til miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter loven for projekter, hvor Energinet er bygherre, jf. Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 3, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse for stadfæstelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen havde inddraget klagers oplysninger og på baggrund af den fremsendte tilfredshedserklæring, underskrevet af bygherre og lodsejer, vurderet, at retableringen var genskabt efter de oprindelige terrænforhold. Desuden blev det tillagt vægt, at jorden til teestedet ifølge sagens oplysninger var købt og leveret af en tredjepart, hvilket styrelsen havde inddraget i sin vurdering.

Nævnet bemærkede, at golfbanens teested ikke var en del af § 25-tilladelsen, og nævnet kunne derfor ikke tage stilling til etableringen af dette i forbindelse med den foreliggende klage.