Ophævelse af uddannelsesaftale for social- og sundhedsassistent

Sagen omhandler en tvist mellem A, en voksenelev, og B, en kommune, vedrørende ophævelse af en uddannelsesaftale som social- og sundhedsassistent. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om betaling af løn og godtgørelse samt krav om, at B skulle garantere mod negativ omtale i personaleregisteret eller genansætte ham.

Uddannelsesaftalens indgåelse og indledende udfordringer

Den 25. januar 2022 indgik A og B en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som social- og sundhedsassistent fra den 31. januar 2022 til den 26. marts 2024. A, der var uddannet social- og sundhedshjælper og lærer, ønskede at opnå en mere spændende stilling som teamleder eller underviser.

Advarsler og skoleskift

I marts 2023 modtog A en mundtlig advarsel fra SOSU-skolen på grund af uhensigtsmæssig adfærd i læringsrummet. Klagerne omfattede:

• Vending af øjne af undervisere og elever
• Udtryk for utilfredshed uden dialog
• Negative hentydninger til undervisernes kompetencer
• Personlige verbale angreb mod undervisere
• Demonstrativt at forlade undervisning
• At sove i timen
• Nedladende tale til andre elever

Kort efter, den 27. marts 2023, blev A indkaldt til et nyt møde, da han i en innovationsopgave havde foreslået en 'guillotine som samlesæt' til en lammet borger, hvilket blev opfattet som etisk og fagligt uacceptabelt. A fastholdt, at det var en protest mod opgaven og en værdibaseret debat om assisteret selvmord. B valgte den 19. april 2023 at give A en 'alvorlig advarsel for uacceptabel og konfliktoptrappende adfærd', med den klare besked, at uddannelsesaftalen ville blive ophævet ved gentagelse af lignende adfærd. A blev herefter overflyttet til en anden SOSU-skole i Z.

Hændelsen den 5. december 2023 og ophævelse

I april 2023 startede A i oplæring ved Y (hjemmeplejen). Der opstod hurtigt samarbejdsvanskeligheder, og den 5. december 2023 kulminerede det i en episode i en borgers hjem. A var sammen med social- og sundhedsassistent V3, og der opstod uenighed og mundhuggeri. V3 oplevede A som vred og truende, og A udtalte blandt andet "hold din kæft jeg har været uddannet i 30 år" og "Klap i". Desuden forlod A borgeren, der havde synkebesvær, alene med maden, da A mente, borgeren selv kunne spise. Borgerens pårørende klagede over A's adfærd. Som følge heraf blev A hjemsendt, og den 14. december 2023 ophævede B uddannelsesaftalen med henvisning til den uacceptable adfærd og de tidligere advarsler. A anså ophævelsen for uberettiget og indbragte sagen for Tvistighedsnævnet, efter at Fællesudvalget for Erhvervsrettede velfærdsuddannelser (FEVU) ikke kunne forlige sagen.

Sagen blev behandlet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, der omhandler væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen.

Tvistighedsnævnet afviste dele af A's påstande og frifandt B for de resterende krav.

Afvisning af påstande

Tvistighedsnævnet fastslog, at det kun har kompetence til at træffe afgørelse om ophævelse af uddannelsesaftaler samt om erstatning og godtgørelse, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 1. Derfor afvistes A's påstande om, at B skulle garantere mod negativ omtale i personaleregisteret, genansætte ham eller skaffe ham en ny ansættelse, da disse faldt uden for nævnets kompetence.

Berettigelse af ophævelsen

Nævnet lagde til grund, at de to advarsler, A havde modtaget forud for ophævelsen, var berettigede og ikke var behæftet med forvaltningsretlige mangler. Den seneste advarsel fra den 19. april 2023 havde udtrykkeligt anført, at uddannelsesaftalen ville blive ophævet, hvis A's uacceptable adfærd gentog sig.

Baseret på V3's forklaring og klagen fra borgerens pårørende fandt Tvistighedsnævnet det bevist, at A den 5. december 2023 på ny udviste uacceptabel og konfliktoptrappende adfærd i en borgers hjem. Denne adfærd skabte utryghed for både en kollega, borgeren og dennes pårørende. Nævnet konkluderede, at A ved sin adfærd væsentligt havde misligholdt uddannelsesaftalen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1. Ophævelsen blev derfor anset for berettiget, selvom A var tæt på at færdiggøre sin uddannelse, da ophævelsen skete efter et langstrakt forløb, hvor A ikke formåede at rette op på sin problematiske adfærd. Der blev ikke fundet forvaltningsretlige mangler ved afgørelsen om ophævelse.

Afgørelse

Som følge af den berettigede ophævelse blev B frifundet for A's påstande om betaling af løn for perioden efter ophævelsen og for kravet om godtgørelse for uberettiget ophævelse. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 4.