Godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale grundet manglende ordrer

Sagen omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B, nu under konkurs, vedrørende godtgørelse for ophævelse af en uddannelsesaftale. A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, har indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skal betale 40.000 kr. med procesrente for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen. B har nedlagt påstand om frifindelse, men konkursboet har oplyst, at det ikke ønsker at udøve partsbeføjelser i sagen. Virksomheden er ikke omfattet af Bygningsoverenskomsten.

Uddannelsesaftalens indgåelse og ophævelse

Den 9. august 2022 indgik A og B en kort uddannelsesaftale som tømrer, gældende fra den 9. august 2022 til den 11. juli 2023. Prøvetiden for aftalen udløb den 8. november 2022, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 60, stk. 2.

Den 7. november 2022 blev der underskrevet en blanket om ophævelse af begge parter, angivende at ophævelsen skete i prøvetiden og efter gensidig aftale, med virkning fra den 25. november 2022. A forklarede, at han følte sig presset til at underskrive denne blanket, som allerede var udfyldt, og at han blev lovet mulighed for at vende tilbage, når virksomheden igen havde arbejde.

En anden ophævelsesblanket, dateret den 25. november 2022, blev ensidigt underskrevet af B. Denne blanket angav, at ophævelsen var foretaget ensidigt af virksomheden med virkning fra den 25. november 2022, og som begrundelse blev anført "manglende ordretilgang". Erhvervsskolen registrerede ophævelsen som ensidig og sket efter prøvetidens ophør.

Forløb efter ophævelsen

Efter den 7. november 2022 fortsatte A med at arbejde for B, blandt andet med at bygge et skur og forsøge at skaffe nye ordrer til virksomheden. I denne periode startede en ny lærling i virksomheden. A opdagede via 3F, at han havde et krav mod virksomheden vedrørende pension og feriepenge. Da han præsenterede dette krav for virksomhedens ejer, N2, blev N2 vred og ville ikke længere lade A vende tilbage til lærepladsen. A søgte herefter skolepraktik og fik hjælp fra 3F til at opnå dette fra den 26. november 2022 til den 12. december 2022, hvorefter han fik en ny læreplads.

Parternes argumenter

A har anført, at den gensidige ophævelse af 7. november 2022 var et ulovligt forsøg på at forlænge prøvetiden ud over de tre måneder, da Erhvervsuddannelsesloven § 58 kun tillader forlængelse under specifikke omstændigheder (sygdom mv.), som ikke var til stede. Han argumenterede for, at den ensidige ophævelse af 25. november 2022, begrundet i manglende ordretilgang, er den relevante, og at denne ophævelse var uberettiget i henhold til nævnets faste praksis, da virksomheden selv bærer risikoen for økonomiske vanskeligheder. Derfor skulle der betales godtgørelse.

B har i svarskriftet anført, at virksomheden måtte drosle ned på grund af manglende betalinger fra en hovedentreprenør og bortvisning fra en byggeplads. Virksomheden håbede at kunne beholde eleverne, og aftalen af 7. november 2022 blev indgået som en gensidig forlængelse af prøvetiden for at undgå en opsigelse senest den 8. november 2022. B mente, at det ikke var en ensidig beslutning, og at skolen var informeret om situationen.

Tvistighedsnævnet fandt, at uddannelsesaftalen blev indgået med virkning fra den 9. august 2022, og prøvetiden udløb derfor den 8. november 2022, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 60, stk. 2.

Ugyldig forlængelse af prøvetid

Nævnet fastslog, at aftalen af 7. november 2022 om forlængelse af prøvetiden til den 25. november 2022 var ugyldig. Erhvervsuddannelsesloven § 58 giver ikke mulighed for at forlænge prøvetiden, medmindre specifikke betingelser som sygdom eller orlov er opfyldt, hvilket ikke var tilfældet i denne sag. Aftalen kunne derfor ikke tillægges retsvirkning mellem parterne.

Uberettiget ophævelse efter prøvetid

Uddannelsesaftalen blev herefter anset for ensidigt ophævet af virksomheden den 25. november 2022, efter prøvetidens udløb. Begrundelsen for ophævelsen var manglende ordrer. Tvistighedsnævnet henviste til sin faste praksis, hvorefter en virksomhed selv må bære risikoen for økonomiske vanskeligheder, herunder som følge af manglende arbejdsopgaver. Manglende ordrer indebærer derfor ikke, at virksomheden i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2 var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen med henvisning til, at en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen var bristet. Efter udløbet af prøvetiden kan en uddannelsesaftale kun ophæves, hvis betingelserne herfor i Erhvervsuddannelsesloven § 61 er opfyldt.

Afgørelse

Virksomhedens ophævelse af uddannelsesaftalen var således uberettiget. Tvistighedsnævnet bestemte, at B, nu under konkurs, skal betale A en godtgørelse på 40.000 kr. med procesrente fra forfaldsdato, i overensstemmelse med nævnets faste praksis for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftaler. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 4.