Dom for omfattende erhvervsbedrageri, skatteunddragelse og hvidvask: Fængsel i 3 år og 6 måneder

Sagen omhandlede tiltalte A, der stod anklaget for systematisk erhvervskriminalitet begået over en periode på tre år. Anklagemyndigheden hævdede, at A havde oprettet og styret et netværk af stråmandsvirksomheder med det ene formål at udstede fiktive fakturaer for ikke-eksisterende ydelser og varer.

Anklager om Bedrageri og Svindel

Formålet med de fiktive transaktioner var at unddrage statskassen betydelige beløb i moms og indkomstskat. Det samlede unddragne beløb blev opgjort til cirka 12 millioner kroner, hvilket kvalificerede handlingen som groft bedrageri i henhold til Straffeloven § 279, stk. 2 og svindel med afgifter efter Straffeloven § 297.

Anklagemyndigheden påstod en ubetinget fængselsstraf på mindst fire år. Der blev lagt vægt på forbrydelsernes systematiske og professionelle karakter samt det meget store økonomiske omfang.

Anklager om Hvidvask

A var desuden tiltalt for hvidvaskning af udbyttet fra bedrageriet, jf. Straffeloven § 305a. Pengene blev ifølge anklageskriftet forsøgt sløret gennem en række komplekse transaktioner, herunder overførsler til bankkonti i flere forskellige udenlandske jurisdiktioner.

Forsvareren anerkendte de faktiske omstændigheder omkring de fiktive fakturaer, men argumenterede for en væsentligt mildere straf. Forsvaret gjorde gældende, at hvidvaskningsforholdet ikke burde straffes særskilt, da transaktionerne alene udgjorde en naturlig følge af primærforbrydelsen (bedrageriet) og dermed var konsumeret af denne.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse og fandt tiltalte A skyldig i samtlige forhold vedrørende groft erhvervsbedrageri, skattesvig og hvidvask af udbytte. Retten lagde til grund, at tiltaltes handlinger var begået med forsæt og udgjorde et professionelt organiseret kriminalitetskompleks.

Straffastsættelse og Begrundelse

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på forbrydelsens grovhed og den lange periode, over hvilken kriminaliteten var foregået. Retten fandt, at hvidvaskningen, jf. Straffeloven § 305a, ikke var konsumeret af bedrageriet, da de efterfølgende overførsler til udlandet havde et selvstændigt formål om at sløre pengenes oprindelse.

"Retten fandt, at transaktionernes kompleksitet og karakteren af den internationale overførsel gik ud over, hvad der normalt betragtes som blot en realisering af det umiddelbare udbytte fra bedrageriet."