Afslag på opsættende virkning af klage over miljøtilladelse til kvægbrug

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hedensted Kommunes afgørelse af 29. februar 2024, som meddelte miljøtilladelse til etablering af et kvægbrug på [Adresse1], 7130 Juelsminde. Klagen, indgivet af en omboende den 9. marts 2024, anmodede om, at klagen tillægges opsættende virkning. Nævnet har foretaget en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning.

Klagerens anbringender

Klageren har fremsat en række anbringender, der begrunder anmodningen om opsættende virkning:

• Projektet vil forringe de landskabelige værdier, især en mur af betonelementer, der opfattes som et fremmedelement.
• Der er risiko for forurening af vandløbet øst for husdyrbruget, som har udløb i [Bæk1], grundet væske fra ensilage og markstakke tæt på vandløbet.
• Husdyrbruget vil medføre betydelige lugt- og støjgener for naboer, og klager mener, at lugtbeskyttelsesniveauet til nærmeste samlede bebyggelse ikke er overholdt.
• Afstandskrav i Husdyrbrugloven til vandløb, vandboring og naboskel er ikke overholdt, og de givne dispensationer forringer landskabelige værdier.
• Projektet vil have en negativ indvirkning på den omkringliggende natur, herunder flagermusbestanden, som klager mener ikke er tilstrækkeligt undersøgt.
• Der er utilstrækkelig opbevaringskapacitet for husdyrgødning.
• Der er uoverensstemmelser mellem oplysningerne i miljøtilladelsen og de faktiske forhold på husdyrbruget.

Klageren har specifikt fremhævet, at betonmuren ikke udgør en del af den samlede eller eksisterende bygningsmasse og er placeret for langt fra staldene.

Sagens forhistorie og den påklagede afgørelse

Sagen har en længere forhistorie med flere tidligere miljøtilladelser og ophævelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hedensted Kommune meddelte oprindeligt en miljøtilladelse den 6. juni 2019 efter Husdyrbrugloven § 16 b, stk. 1, som blev ophævet og hjemvist af nævnet den 3. juni 2021. Kommunen traf herefter en ny afgørelse den 3. juni 2022, som ligeledes blev ophævet og hjemvist af nævnet den 24. november 2023.

Den nu påklagede afgørelse er Hedensted Kommunes miljøtilladelse af 29. februar 2024, meddelt med hjemmel i Husdyrbrugloven § 16 b, stk. 1. Tilladelsen omfatter etablering af et kvægbrug i eksisterende staldbygninger (ko- og kviestald samt kalvestald) med et samlet produktionsareal på 596 m2. Den inkluderer også etablering af en ensilageplansilo på 405 m2 og en møddingplads på 125 m2. Desuden indgår et maskinhus, en malkestald, to fodersiloer og en oplagsplads afgrænset af en 2 meter høj betonmur i driften. Kommunen har vurderet, at betonmuren ligger i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, og ansøgningsmaterialet angiver, at ensilageplansiloen etableres i tilknytning til ko- og kviestalden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Vurdering af opsættende virkning

Nævnet har vurderet spørgsmålet om opsættende virkning i henhold til Husdyrbrugloven § 81, stk. 1, som fastslår, at en klage over en tilladelse som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Klageren havde anført, at Husdyrbrugloven § 81, stk. 3, 2. pkt. skulle finde anvendelse, da bebyggelsen (betonmuren) angiveligt var uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, hvilket ville medføre automatisk opsættende virkning.

Nævnet har foretaget en samlet vurdering af tilknytningskravet, som indebærer, at byggeriet naturligt skal opleves som havende tilknytning til den eksisterende bebyggelse, herunder terrænforhold og landskabet i øvrigt. Selvom en afstand på ca. 20 meter fra hidtidige bebyggelsesarealer som udgangspunkt anses for tilknytning, er det afgørende, om den nye bebyggelse visuelt opfattes som en helhed med den eksisterende bygningsmasse og ikke får karakter af spredt bebyggelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den ansøgte ensilageplansilo og betonmuren etableres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Nævnet opmålte afstanden mellem ensilageplansiloen og ko- og kviestalden til 3,7 meter og afstanden mellem maskinhuset og betonmuren til 3 meter. På baggrund af disse afstande og en samlet vurdering fandt nævnet, at husdyrbruget med det ansøgte visuelt fremstår som en samlet helhed. Derfor fandt Husdyrbrugloven § 81, stk. 3 ikke anvendelse, og klagen havde således ikke automatisk opsættende virkning.

Særlige forhold og uoprettelig skade

Nævnet vurderede herefter, om der forelå særlige forhold, der kunne begrunde, at klagen alligevel skulle tillægges opsættende virkning i henhold til nævnets praksis under Husdyrbrugloven § 81, stk. 1. Særlige forhold kan foreligge, hvis det er åbenbart, at en udnyttelse af tilladelsen i klageperioden vil medføre meget væsentlige miljøproblemer eller uoprettelig skade. Nævnet baserede sin vurdering på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen.

Efter en samlet vurdering fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var fare for, at en udnyttelse af tilladelsen under klagesagsbehandlingen ville medføre uoprettelig skade. Nævnet bemærkede desuden, at en afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse, jf. Husdyrbrugloven § 81, stk. 2. En eventuel udnyttelse af tilladelsen sker derfor på egen regning og risiko.