Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En klager anmodede den 18. januar 2024 om aktindsigt i kildestøjsmålinger vedrørende et tog fra [Virksomhed1] GmbH, som benyttes af Odense Letbane P/S. Anmodningen omfattede dokumenter fra før bestillingen af togene, herunder krav til togene, kildestøjsmålinger og aktuelle tal, samt dokumentation for kvalitetskontrol af støj fra kompressorer og ventilationsanlæg på togenes tag.
Odense Letbane P/S meddelte den 18. marts 2024 delvist afslag på aktindsigt i rapporten "Acoustical acceptance test according to customer requirements Variobahn Odense/Letbane Vehicle No. 15" af 31. maj 2022. Afslaget vedrørte oplysninger om støjmålinger og målepunkter inde i toget, målemetoder samt tekniske oplysninger om togets indretning. Odense Letbane begrundede afslaget med, at oplysningerne udgjorde drifts- og forretningshemmeligheder af væsentlig økonomisk betydning for [Virksomhed1], og henviste til Offentlighedsloven § 30, nr. 2.
Odense Letbane bemærkede, at sagen burde have været behandlet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Offentlighedsloven af 1985 § 12, stk. 1, nr. 2, da der var tale om støjemissioner. Selskabet anførte, at de anmodede oplysninger om testkørsler ikke var omfattet af begrebet "oplysninger om emissioner til miljøet" efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 5, da der ikke var tale om "reelle" emissioner fra aktuel daglig kørsel. De henviste til, at udlevering af oplysningerne ville give konkurrenter indsigt i [Virksomhed1]s produktudvikling og dermed påføre virksomheden skade i fremtidige udbud. Odense Letbane henviste også til Offentlighedsloven af 1985 § 13, stk. 1, nr. 5, idet udlevering af oplysningerne kunne medføre en økonomisk risiko for det offentlige, da producenter i fremtiden ville være tilbageholdende med at deltage i udbud.
Selskabet havde desuden foretaget en konkret afvejning af hensynet til offentlighedens interesse i at få kendskab til oplysningerne over for hensynet bag undtagelsen, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, og fandt ikke grundlag for at meddele aktindsigt efter princippet om meroffentlighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter miljøoplysningsloven, da de ønskede oplysninger vedrørte testmålinger af forventet udvendig og indvendig støj fra et letbanetog, hvilket udgør en foranstaltning, der påvirker miljøelementer, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3, jf. nr. 2, jf. nr. 1.
Nævnet fandt, at oplysninger om indvendig støj i rapporten, herunder resultater og gennemførelse af målinger under testkørsel, udgjorde "oplysninger om emissioner til miljøet". Dette skyldes, at de omhandler art, omfang og sted for forventede og forudsigelige støjemissioner ved normal kørsel med togene, som er i drift. Det blev anset for irrelevant, at støjemissionerne var til togets indre. Da der var tale om emissioner til miljøet, fandt nævnet, at Odense Letbanes afslag på aktindsigt var i strid med Miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 5 og Miljøoplysningsloven § 2, stk. 6. Disse oplysninger var derfor omfattet af retten til aktindsigt i medfør af Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1.
Nævnet vurderede, at oplysninger om tekniske specifikationer for måleudstyr og beskrivelser af letbanetogets indretning og egenskaber ikke var omfattet af begrebet "oplysninger om emissioner til miljøet". Disse oplysninger skulle derfor vurderes efter de almindelige regler i miljøoplysningsloven og 1985-offentlighedsloven.
For så vidt angår tekniske specifikationer for måleudstyr, fandt nævnet, at Odense Letbane ikke i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at udlevering ville medføre væsentlig økonomisk skade for [Virksomhed1], jf. Offentlighedsloven af 1985 § 12, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt heller ikke, at oplysningerne kunne undtages under hensyn til det offentliges økonomiske interesser, jf. Offentlighedsloven af 1985 § 13, stk. 1, nr. 5, da den beskrevne risiko var hypotetisk.
Vedrørende tekniske oplysninger om letbanetogets indretning (bilag A), fandt nævnet grundlag for at opretholde Odense Letbanes vurdering af, at disse oplysninger var omfattet af Offentlighedsloven af 1985 § 12, stk. 1, nr. 2. Efter en konkret afvejning i henhold til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, vejede hensynet til [Virksomhed1]s interesse i at undtage oplysningerne tungere end offentlighedens interesse, især da markedet for letbanetog er snævert og konkurrencepræget, og offentlighedens interesse i vidt omfang var varetaget af de øvrige oplysninger, der blev givet aktindsigt i. Nævnet fandt heller ikke grundlag for meroffentlighed, jf. Offentlighedsloven af 1985 § 4, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Odense Letbane P/S’ afgørelse af 18. januar 2024 til fuld aktindsigt for oplysninger om indvendig støj mv. (side 4, tabel 6 på side 12, pkt. 5.5.3 på side 15, pkt. 5.6.5 på side 17, pkt. 6.5 og 6.6 på side 22 og 23, pkt. 6.7 på side 24, tabel 17 på side 26 og bilag D). Odense Letbane P/S skal udlevere disse dele af rapporten. Nævnet stadfæstede Odense Letbane P/S’ afgørelse om delvist afslag på aktindsigt for tekniske oplysninger om togets indretning mv., som fremgår af rapportens bilag A.
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til Danmarks 7. nationale implementeringsrapport for Århuskonventionen i offentlig høring. Rapporten, der skal afgives hvert fjerde år, redegør for, hvordan Danmark lever op til konventionens krav om borgernes rettigheder på miljøområdet. Høringsfristen er sat til den 6. juni 2025.
Århuskonventionen sikrer offentligheden rettigheder inden for tre hovedområder (søjler):
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Den 7. rapport bygger videre på den 6. rapport fra 2021 og er opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og aktuelle initiativer og kampagner. Til den nationale høring er der udsendt en omfattende dansk version, mens den officielle rapport til FN vil være en kortere engelsk version på maksimalt 13.000 ord.
Rapporten gennemgår systematisk implementeringen af konventionens artikler i dansk ret. Nogle af de centrale punkter er:
Danmarks implementering hviler på offentlighedsloven, forvaltningsloven og især miljøoplysningsloven. Disse love sikrer borgere og journalister en bred adgang til dokumenter og oplysninger hos myndighederne. Rapporten fremhæver en række digitale platforme og informationskampagner, der skal fremme offentlighedens viden og bevidsthed:
Offentlighedens ret til at deltage i beslutninger sikres gennem en række love, herunder miljøvurderingsloven (VVM), planloven og miljøbeskyttelsesloven. Processerne omfatter typisk:
Retten til at klage over miljøafgørelser er central. I Danmark varetages dette af:
Der er indkommet høringssvar fra syv parter, herunder ministerier, styrelser og interesseorganisationer. Svarene spænder fra tekniske korrektioner til mere principiel kritik:

Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på aktindsigt i tilskudsberettigede biogasværkers elproduktionstal...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens delvise afslag på aktindsigt i oplysninger fra indkomne tilbud i forbinde...
Læs mereLov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (lov om håndhævelse af P2B-forordningen)