Planklagenævnets afvisning af klage over Ballerup Kommunes afgørelse vedrørende hegn

Ballerup Kommune traf den 1. februar 2024 en beslutning vedrørende et hegn opsat på en ejendom i Ballerup. Ejendommens ejere klagede over denne beslutning til Planklagenævnet. Sagen omhandler fortolkning og håndhævelse af en privatretlig servitut.

Ejendommen og servitutten

Ejendommen er omfattet af en tinglyst deklaration af 7. april 1961, der indeholder bestemmelser om hegn. Ifølge servituttens § 7f må der mod vej kun opsættes levende hegn, som skal plantes mindst 30 cm bag vejgrænsen og så langt tilbage, at hegnet kan vokse ud over vejarealet.

Kommunens beslutning

Kommunen meddelte den 1. februar 2024 afslag på ejernes ansøgning om at bibeholde et fast hegn i skel mod vej. Kommunen vurderede, at det opsatte hegn, et åbent trådhegn, ikke opfyldte formålet med servituttens krav om et grønt udtryk. Afslaget blev givet med henvisning til Planloven § 43, stk. 1. Kommunen anmodede desuden ejerne om at fremsende en tidsplan for ændring af hegnet senest den 1. marts 2024.

Klagen fra ejerne

Ejerne klagede den 19. februar 2024 og anførte, at servitutten ikke kræver et grønt hegn i skel, og at deres hegn, bestående af stolper med træ, opfylder kravet om et levende hegn ved at være åbent.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser truffet efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En kommunes beslutning om at håndhæve en privatretlig servitut med henvisning til Planloven § 43 er kun en afgørelse efter planloven, hvis den udgør et påbud eller et forbud. En tilkendegivelse om, at et forhold er i strid med en servitut, uden et direkte påbud eller forbud, betragtes ikke som en afgørelse efter Planloven § 43.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da kommunens brev af 1. februar 2024 ikke udgjorde en påklagelig afgørelse efter planloven.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på, at kommunens brev alene meddelte et afslag på tilladelse til at bibeholde hegnet og anmodede om en tidsplan for ændring af hegnet. Brevet indeholdt ikke et direkte påbud om at fjerne hegnet inden for en bestemt frist. Derfor fandt Planklagenævnet, at kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse i henhold til Planloven § 43, som kunne påklages til nævnet. Først hvis kommunen træffer en afgørelse om at give et påbud efter Planloven § 43, vil der foreligge en afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid, da sager uden for nævnets kompetence normalt afvises umiddelbart. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.