Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for bo- og opholdssted i Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune traf den 29. januar 2024 afgørelse om, at indretning af et bo- og opholdstilbud på ejendommen [A1], 4892 Kettinge, ikke kræver landzonetilladelse. Kommunen begrundede afgørelsen med, at bygningen oprindeligt var opført som plejehjem, og at der derfor ikke var tale om ændret anvendelse, selvom den siden 2016 har været udlejet som boligejendom under lejelovens bestemmelser.

En nabo har klaget over kommunens afgørelse og anmodet Planklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning. Klageren anfører, at indretningen af bo- og opholdsstedet udgør en ændret anvendelse, da ejendommen ikke kontinuerligt har været brugt som plejehjem siden 1920. Desuden hævdes det, at der er tale om en institution snarere end et bosted, og at ombygningen er påbegyndt uden den nødvendige landzonetilladelse.

Anmodning om opsættende virkning

Klageren indsendte den 8. februar 2024 en anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning, hvilket ville standse arbejdet, indtil Planklagenævnet har truffet en endelig afgørelse i sagen.

Planklagenævnet har afvist at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen.

Retsgrundlag for opsættende virkning

En klage efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Planklagenævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Planloven § 60 a, stk. 3. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, indtil nævnet har truffet sin afgørelse.

Vurderingskriterier

Ved vurderingen af opsættende virkning lægger Planklagenævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der er sket en væsentlig overtrædelse af den lovgivning, som nævnet påser. Desuden indgår det i vurderingen, om der er en stor risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis nævnet efterfølgende giver klageren medhold. Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen. Afgørelsen om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag.

Nævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt, at der i den aktuelle sag ikke forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klageren ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. Derfor blev anmodningen om opsættende virkning afvist.

Planklagenævnet understreger, at denne afgørelse ikke er en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige realitetsbehandling af sagen. Hvis ansøgeren vælger at udnytte tilladelsen, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.