Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om støtte til unge landbrugere - Ophævelse og hjemvisning

En landbruger ansøgte i perioden 2019-2022 om grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere for sin anpartsselskabsvirksomhed. I 2019 ejede den unge landbruger 10 % af kapitalandelene, mens ejerskabet i 2022 blev 100 %.

Styrelsens afgørelse og begrundelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afslog den 28. august 2023 ansøgningen om støtte til unge landbrugere for 2021 og krævede tilbagebetaling af udbetalt støtte for 2019, 2020 og 2022. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at landbrugeren kunstigt havde skabt betingelserne for at opnå støtte i strid med ordningens formål. Styrelsen vurderede, at landbrugerens virksomhed reelt blev drevet som én samlet landbrugsvirksomhed med to andre virksomheder, og at ansøgningerne udelukkende havde til formål at opnå støtte til unge landbrugere for et større areal og en længere periode end tilladt.

Styrelsen lagde vægt på flere forhold:

• Ændringer i ejerskabet af ansøgervirksomheden skete efter flere forsøg på at modtage støtte.
• Virksomhed 1 overførte alle arealer til ansøgervirksomheden og udførte alt markarbejde for denne.
• Virksomhed 1 købte afgrøderne af ansøgervirksomheden efter udført markarbejde.
• Den oplyste e-mailadresse i ansøgervirksomhedens fællesskema tilhørte virksomhed 1.
• Virksomhed 1, der udførte markarbejdet, var ejet af etablerede landmænd.

Styrelsen konkluderede, at virksomhedernes drift fremstod fuldt integreret og afhængig, og at ansøgervirksomheden ikke havde et reelt selvstændigt drifts- eller forretningsmæssigt indhold, men var opdelt for at maksimere støtteudbetalingen. Styrelsen henviste til, at støtte til unge landbrugere højst kan ydes til 90,00 ha i fem år, og at omgåelse af reglerne ikke berettiger til støtte, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 artikel 62 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 7, stk. 1 og stk. 2.

Klagerens anbringender

Landbrugeren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. august 2023. Klageren anførte, at kravene til ordningen var opfyldt, og at klageren havde etableret sig som ny ung landbruger. Klageren fremhævede, at det ikke fremgik af ansøgningsbetingelserne, at man ikke måtte leje sig til at få udført markarbejdet. Klageren mente at drive ansøgervirksomheden selvstændigt ved at træffe alle beslutninger om markarbejdet og bestille ydelser, og derfor ikke skulle tilbagebetale støtten. Klageren udtrykte desuden undren over, at styrelsen havde angivet et forkert virksomhedsnavn i afgørelsen.

Styrelsens bemærkninger til klagen

Styrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den unge landbruger først opnåede bestemmende indflydelse i ansøgervirksomheden i 2022. Selvom der ikke er forbud mod at leje maskinstationsarbejde, blev dette forhold tillagt vægt i den samlede vurdering af, om indretningen var kunstig. Styrelsen henviste til den høje grad af sammenhæng mellem virksomhederne, herunder at ansøgervirksomheden tidligere var et datterselskab til virksomhed 1. Styrelsen fastholdt, at der ikke var realitet i ansøgervirksomheden, og at konstruktionen udelukkende havde til hensigt at skabe betingelserne for at opfylde kravene under ordningen for unge landbrugere i strid med formålet. Styrelsen anførte, at klagerens bemærkninger ikke indeholdt nye oplysninger, der ændrede på afgørelsen, og at det forkerte virksomhedsnavn ikke havde betydning for afgørelsens indhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 artikel 62, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 7, stk. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

MFKN begrænsede sin prøvelse til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs retsanvendelse vedrørende afslag på støtte til unge landbrugere for ansøgningsårene 2019-2021, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11. Nævnet fandt, at styrelsens afgørelse for disse år hvilede på fejlagtig retsanvendelse og derfor var ugyldig.

Nævnet lagde til grund, at den unge landbruger fik afslag på støtte i 2021 på grund af manglende faktisk og langsigtet kontrol i ansøgervirksomheden, og at denne kontrol først blev opnået i 2022. Det er en forudsætning for at statuere omgåelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 artikel 62, at betingelserne for at opnå støtte blev skabt på en kunstig måde og i strid med lovgivningens målsætninger. Dette indebærer, at de formelle betingelser for at modtage støtte under ordningen skal være opfyldt, før anti-omgåelsesbestemmelsen finder anvendelse. Da klageren ikke opfyldte de formelle betingelser for støtte til unge landbrugere i ansøgningsårene 2019-2021, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 1, jf. stk. 2, kunne styrelsen ikke meddele afslag på grund af omgåelse.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) afgørelse af 28. august 2023 om afslag på ansøgning om støtte til unge landbrugere for 2019-2022 samt tilbagebetaling af udbetalt støtte for 2019, 2020 og 2022. Sagen hjemvises til fornyet behandling i styrelsen.