Planklagenævnet afviser klage fra sommerhusejer vedrørende tilladelse til hotelhytter grundet manglende klageberettigelse

Bolig- og Planstyrelsen, nu Plan- og Landdistriktsstyrelsen, meddelte den 19. juli 2022 tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af 36 hotelhytter på matr.nr. [M1] som led i hoteldrift. Denne afgørelse blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. § 1, stk. 5.

Den 18. december 2023 traf styrelsen desuden en tilsynsafgørelse, der fastslog, at hotelhytterne var i overensstemmelse med sommerhuslovens hotelbegreb, specifikt vedrørende kravet om en samlet enhed.

En ejer af et sommerhus beliggende cirka 180 meter fra ejendommen, hvor hotelhytterne er placeret, klagede over begge afgørelser. Klageren anførte primært, at vedkommende ikke var blevet partshørt i forbindelse med afgørelserne og dermed ikke havde haft mulighed for at fremsætte indsigelser.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at være klageberettiget.

Klageberettigelse efter Sommerhusloven

Planklagenævnet bemærkede, at Plan- og Landdistriktsstyrelsens afgørelser truffet efter Bekendtgørelse om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. § 2 kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Bekendtgørelse om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. § 10 e, stk. 1. Klageberettigede parter er defineret i Bekendtgørelse om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. § 10 e, stk. 2 som:

• Adressaten for afgørelsen
• Offentlige myndigheder
• Enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen

En tilstrækkelig interesse vurderes ud fra aktualiteten, omfanget og karakteren af de gener, et projekt måtte medføre for klageren. Ubetydelige gener, ideelle interesser eller indirekte interesser anses ikke for tilstrækkelige. Klagerens interesse skal desuden være en værnet interesse i henhold til sommerhusloven.

Planklagenævnets vurdering af klageberettigelse

Nævnet fandt, at klageren ikke havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i sagen til at være klageberettiget. Dette blev begrundet med, at klagerens sommerhus ligger cirka 180 meter fra ejendommen med hotelhytterne, og at der er anden bebyggelse mellem de to ejendomme. Desuden blev det fremhævet, at der er flere andre ejendomme, herunder boliger, tættere på hytterne end klagerens sommerhus, hvilket betyder, at klageren ikke påvirkes på en måde, der adskiller sig væsentligt fra en bredere kreds af borgere i området.

På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.