Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til erhvervsbyggeri i Aalborg
Dato
13. december 2024
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Aalborg Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse
Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til erhvervsbyggeri på en ejendom i Aalborg. Ejendommen, der er beliggende i landzone og kystnærhedszonen, har et areal på ca. 2,7 ha og er udpeget som et større sammenhængende landskab og potentielt naturbeskyttelsesområde i kommuneplanen. Selvom BBR-meddelelsen ikke viser registrerede bygninger, findes der fem bygninger på ejendommen, herunder maskinhuse og et tidligere overdækket areal, som alle er i dårlig stand.
Aalborg Kommunes Afgørelse
Den 19. januar 2024 gav Aalborg Kommune afslag på den ansøgte lovliggørende landzonetilladelse. Kommunen konstaterede, at bebyggelsen var opført uden tilladelse og vurderede, at bygningernes meget dårlige stand betød, at et afslag ikke ville medføre et væsentligt værdispild. Kommunen mente desuden, at en lovliggørende tilladelse ville stride mod hovedformålet med landzonebestemmelserne.
Kommunen lagde vægt på, at det ansøgte byggeri ligger i det åbne land i et uplanlagt område, og at den erhvervsmæssige aktivitet (oplag og værksted) ikke blev anset for at være jordbrugsmæssig. Derfor burde en større udvidelse henvises til planlagte erhvervsområder. Hensynet til at undgå en uønsket præcedensvirkning indgik også i kommunens vurdering.
Klagen til Planklagenævnet
Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at bygningerne blev opført i perioden 1967-1970, og at ansøgningen derfor skulle behandles efter de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet, hvor der ikke gjaldt en planlov. Planklagenævnet har behandlet spørgsmålene om, hvorvidt forholdet er lovligt eksisterende, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmålet om et forhold er lovligt eksisterende.
Planklagenævnet har ophævet Aalborg Kommunes afgørelse af 19. januar 2024, hvilket betyder, at kommunens afslag på lovliggørende landzonetilladelse ikke længere er gældende.
Vurdering af lovligt bestående forhold
Planklagenævnet bemærkede, at byggeriet blev opført i 1967-1970. Den første planlov trådte i kraft den 1. januar 1992 og afløste Lov om by- og landzoner, som trådte i kraft den 1. januar 1970. Lov om by- og landzoner § 7 regulerede byggeri i landzone og afløste dele af Byggelov for købstæderne og landet fra 1960.
Nævnet gennemgik de relevante bestemmelser i Byggelov for købstæderne og landet:
- Byggelov for købstæderne og landet § 8, stk. 1 og 2 om bygningsmyndighedens fordeling mellem kommunalbestyrelse og amtsråd.
- Byggelov for købstæderne og landet § 19, stk. 2 om, at avls- og driftsbygninger for landbrug, skovbrug eller gartneri i visse områder kunne opføres uden tilladelse fra amtsrådet.
- Byggelov for købstæderne og landet § 20, stk. 1 om, at anden bebyggelse på landet krævede amtsrådets forudgående godkendelse.
Planklagenævnet konstaterede ud fra luftfotos, at bygningerne var opført, da Lov om by- og landzoner trådte i kraft. Nævnet fandt, at det ud fra sagens oplysninger ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, om bebyggelsen krævede tilladelse på opførelsestidspunktet, og om en sådan tilladelse i givet fald blev givet. På den baggrund fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at kræve det eksisterende byggeri lovliggjort.
Bygningernes stand og fremtidig tilladelse
Planklagenævnet vurderede dog, at den eksisterende bebyggelse på ejendommen er i så ringe stand, at den må betragtes som en ruin. Dette indebærer, at enhver form for renovering, genopførelse eller ændret anvendelse af bygningerne vil kræve en landzonetilladelse. Nævnet har ikke taget stilling til, om der er sket kontinuitetsbrud i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse af bygningerne.
Afgørelsens gyldighed
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Lignende afgørelser