Afslag på genoptagelse af sag om stis rekreative betydning

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 18. november 2021 Fredensborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2018. Kommunens afgørelse omhandlede en nærmere vurdering af den rekreative betydning af en sti på matr. nr. [Matrikelnummer 1], truffet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 2.

Ejendommens ejer anmodede den 10. juni 2022 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen. Anmodningen blev indgivet samtidig med en klage over Fredensborg Kommunes afslag på nedlæggelse af stien.

Begrundelse for genoptagelsesanmodning

Anmodningen om genoptagelse var begrundet i nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Disse omfattede:

• At det i 2002 kun var ejeren af naboejendommen på matr. nr. [Matrikelnummer 2], der havde adgang til den private fællesvej [Vejnavn 1].
• At anmoder og ejeren af matr. nr. [Matrikelnummer 2] i 2006 indgik en aftale om adgangsret til stiforløbet.
• At [Vejnavn 1] blev omlagt i 2018.

Kommunens oprindelige vurdering

Sagen opstod, da ejeren henvendte sig til Fredensborg Kommune om opsætning af skilte og hegn. Kommunen anså ejerens svar som en anmeldelse om nedlæggelse af stien. Kommunen vurderede, at stien kunne benyttes til rekreative formål, og at en afgørelse om nedlæggelse krævede en nærmere vurdering af stiens rekreative betydning og alternative adgangsmuligheder i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 2.

Nævnets tidligere afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede i sin afgørelse af 18. november 2021, at der var tale om en gennemgående sti omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at stien fremstod tydeligt på luftfotos fra 1945 og fra 1999 til 2018, og at den forbandt [Vejnavn 1] med Grønholt Hegn.

Nævnet bemærkede desuden, at Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 5 ikke fandt anvendelse, da stien eksisterede før den private aftale fra 2006. Derfor kunne stien ikke anses for at være etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne begrunde en genoptagelse.

Nævnets begrundelse for afslag

Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om den indgåede aftale mellem ejeren og naboejendommen allerede var nævnet bekendt og indgik i den tidligere sagsbehandling. Disse oplysninger blev ikke tillagt afgørende betydning, da stien tydeligt fremgår af luftfotos fra 1954 og fra 1999 til 2018, hvilket indikerer, at stien var etableret før den omhandlede aftale.

Nævnet vurderede endvidere, at aftalen om brugen af stien var en civilretlig aftale om adgangsforbindelse og ikke en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder. Derfor var aftalen ikke omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 5. Nævnet bemærkede også, at historisk civilretligt ejerskab eller adgangsrettigheder er uden betydning for vurderingen efter Naturbeskyttelsesloven § 26 a.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.