Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune meddelte den 15. januar 2024 landzonetilladelse til opførelse af en antennemast på ejendommen [A1], 4360 Kirke Eskilstrup. En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet skulle vurdere, om forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens karakteristika og kommuneplanforhold

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 36,5 ha beliggende i landzone. Den indeholder fem bygninger, herunder et stuehus, maskinhuse og garager, som er samlet på den østlige del af matriklen. Den vestlige del er præget af høj beplantning, og mod syd grænser ejendommen op til en skov.

I kommuneplan 2021 for Holbæk Kommune er området udpeget som naturbeskyttet område og værdifuldt geologisk område. Den nordvestlige del af ejendommen er desuden udpeget som lavbundsareal og bevaringsværdigt landskab, og der er registreret beskyttet natur i form af vandløb og mose i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.

Kommuneplanens retningslinjer for landskabsregistrering fastslår, at etablering af bebyggelse og tekniske anlæg skal tilpasses landskabet og ikke forringe landskabsoplevelsen. I værdifulde/bevaringsværdige landskaber må der som udgangspunkt kun opføres bebyggelse og tekniske anlæg, der er nødvendige for landbruget eller bidrager til landskabsoplevelsen.

Ansøgningens indhold og placering

Ansøgningen omhandlede opførelse af en gittermast med tilhørende teknikskab. Masten er nødvendig for at opfylde et dækningskrav fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI). Den foreslåede placering er mellem eksisterende høj beplantning på ejendommen og umiddelbart op til en skov på naboejendommen mod syd. Masten vil ligge ca. 45 meter fra den nærmeste bygning og ca. 70 meter fra stuehuset.

Den valgte placering skyldes en frivillig aftale med ejendommens ejer, muligheden for at opføre masten mellem høj beplantning og opfyldelsen af SDFI's dækningskrav. Alternative placeringer i området blev afvist, da det ikke var muligt at indgå frivillige aftaler med lodsejere. Specifikt afviste ejeren af den berørte ejendom en placering sydøst for bebyggelsen af hensyn til naboerne mod øst.

Holbæk Kommunes afgørelse

Holbæk Kommune gav den 15. januar 2024 landzonetilladelse til antennemasten. Tilladelsen blev betinget af, at andre teleoperatører får adgang til masten og teknikskabe, og at masten fjernes senest et år efter ophørt brug.

Kommunen lagde vægt på det dokumenterede behov for bedre mobildækning og mastens bidrag til et samfundsmæssigt behov for telekommunikationstjenester. Kommunen vurderede, at masten, placeret i et område med høj beplantning, var den bedst mulige placering i dækningsområdet. Landskabeligt ville der ikke være forskel på den ansøgte placering og en placering ved eksisterende bebyggelse, da bebyggelsen ikke er synlig fra offentlig vej grundet beplantningen. Mastehøjden kunne desuden reduceres fra 48 m til 42 m ved den ansøgte placering.

Kommunen havde vurderet alternative placeringer foreslået af klagerne, men fandt dem uegnede, da den påkrævede dækning ifølge ansøgeren ikke kunne opnås.

Klagen fra beboergruppen

Klagerne anførte, at kommunens afgørelse var truffet på et ufuldstændigt grundlag, idet kommunen ikke selvstændigt havde undersøgt alternative placeringer eller modtaget dokumentation for ansøgerens undersøgelser heraf. De mente også, at kommunen ikke havde forholdt sig til naboernes indsigelser eller prøvet ansøgerens besvarelser.

Endvidere gjorde klagerne gældende, at den ansøgte placering ville medføre værdiforringelse af nærliggende boliger, og at kommunen efter planloven skal varetage hensynet til naboerne.

Planklagenævnet stadfæster Holbæk Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en antennemast, dog med tilføjelse af et vilkår om beplantning. Nævnet har behandlet sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1 samt retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslår, at opførelse af en antennemast til mobilkommunikation kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Dette skyldes, at sådanne master kræver byggetilladelse og ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36, stk. 1 (som gælder for byggeri fritaget for byggetilladelse) eller Planlovens § 36, stk. 1 (som kun omfatter opsætning af antennesystemer på eksisterende master, ikke opførelse af nye master). Andre undtagelser i Planlovens § 5u, Planlovens § 37 og Planlovens § 38 er heller ikke relevante.

Vurdering af landzonetilladelse til antennemast

Planklagenævnet bemærker, at nye, lempeligere regler i Planlovens § 35, stk. 12 trådte i kraft den 1. januar 2024, og nævnet har vurderet sagen på baggrund af disse. Nævnet finder det godtgjort, at der er et dokumenteret behov for antennemasten i området, og at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at sikre mobildækning, da der er fastsat en dækningsforpligtelse for ansøgeren.

Nævnet finder desuden, at der ikke er andre høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning.

Samfundsmæssige og landskabelige hensyn

Planloven tilsigter en hensigtsmæssig udvikling og gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Samtidig skal værdifulde landskaber bevares. Nævnet lægger vægt på den særlige samfundsmæssige interesse i at sikre god mobildækning i hele landet, som understøttes af Planlovens § 35, stk. 12. Denne bestemmelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tillægge hensynet til mobildækning særlig vægt, selvom placeringen ikke er i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis dette ikke kan opfyldes på anden vis, og medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod.

Nævnet henviser også til Landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster, som trådte i kraft i maj 2023, og som har retsvirkning som en kommuneplan. Direktivet tillader mobilmaster uden tilknytning til eksisterende bebyggelse i dækningskravområder, hvis dækningen ikke kan opnås på eksisterende anlæg eller i tilknytning til eksisterende bebyggelse, medmindre væsentlige hensyn taler afgørende imod.

Principper for placering og alternative muligheder

Nævnet fastholder principperne om, at nye antennemaster så vidt muligt bør placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør de placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til landskabet vejer normalt tungere end hensynet til nabogener i mastesager. Nævnet bemærker, at en placering nær andet (lavere) byggeri som udgangspunkt er landskabeligt mere hensigtsmæssig end en placering op ad et læbælte eller en skov.

Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste. Kommunen har en høj sagsoplysningspligt. Nævnet finder, at kommunens vurdering af, at alternative placeringer er tilstrækkeligt undersøgt og ikke bedre egnede, ikke kan tilsidesættes. Det er ikke et krav at undersøge alle tænkelige placeringer, men relevante og repræsentative steder skal undersøges. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har redegjort for, hvorfor andre foreslåede placeringer ikke kunne anvendes. Kommunen kan overveje påbud efter Masteloven § 11 eller ekspropriation efter Masteloven § 15 hvis en grundejer ikke ønsker masten opført på det bedst egnede sted.

Spørgsmål om værdiforringelse af naboejendomme er ikke et hensyn, der direkte kan varetages efter landzonereglerne, men kan indgå som en følge af urimelige nabogener i den samlede afvejning.

Nævnet henholder sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger vedrørende strålingsfare, som angiver, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis grænseværdierne overholdes.

Planklagenævnets konklusion og vilkår

Planklagenævnet finder på baggrund af en konkret samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at der kan gives landzonetilladelse til opførelsen af antennemasten som ansøgt. Tilladelsen er ikke i strid med nævnets praksis for vurdering af antennemaster i forhold til planlovens landzoneregler.

Nævnet lægger vægt på, at masten placeres i et område uden særlige landskabelige udpegninger i kommuneplanen, og at den fra offentlig vej vil være skærmet af beplantning. Da ansøgeren ikke har kunnet indgå en frivillig aftale om placering i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og da der ikke er væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer, der taler afgørende imod, kan kommunen tillade placeringen i henhold til Planlovens § 35, stk. 12.

Planklagenævnet tilføjer dog et vilkår om, at den eksisterende beplantning omkring masteplaceringen skal bevares og vedligeholdes, således at den nederste mastedel og teknikskabet vil være afskærmet med beplantning.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.