Afslag på dispensation til udstykning af sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til udstykning af et sommerhus på lejet grund inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1]. Ejendommen, der er på 18.048 m2, ligger primært inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje i landzone, cirka 14 meter fra Aabenraa Fjord. Sommerhuset er opført i 1934 og har et boligareal på 46 m2. En del af ejendommen er omfattet af fredskov, dog er den nordligste del, hvor sommerhuset ligger, blevet undtaget fra fredskovspligten af Miljøstyrelsen den 16. august 2022.

Kystdirektoratet meddelte afslag den 26. januar 2024 i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5 og Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Direktoratet begrundede afslaget med, at undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5 kun omfatter ejendomme med flere eksisterende sommer- eller fritidshuse på lejet grund, hvilket ikke var tilfældet her. Desuden henviste direktoratet til, at udstykningsforbuddet administreres restriktivt, og at en udstykning kan ændre områdets præg og skabe forventninger om yderligere bebyggelse i strid med loven. Direktoratet fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, og frygtede en uhensigtsmæssig præcedens.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 9. februar 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at området bør betragtes som et samlet fritidshusområde, og at det ikke bør være til ugunst for klager, at ansøgningen kun omfatter et enkelt fritidshus, selvom naboejendomme har flere fritidshuse. Klager henviste også til, at reglerne er blevet lempeligere siden Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 2002. Klager oplyste desuden, at sommerhuset er solgt under sagsforløbet, og at den nye ejer nu har tinglyst skøde som privatperson. Klager var indstillet på en alternativ skelfastsættelse og argumenterede for, at en udstykning ikke ville medføre nogen reel forandring.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til udstykning af sommerhuset. Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, der indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder udstykning, samt Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, der omhandler dispensationsmuligheder.

Vurdering af dispensationsadgang

Nævnet fandt, at det ansøgte ikke var omfattet af den særlige dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5. Dette skyldes, at bestemmelsen ifølge dens ordlyd og forarbejder kun omfatter ejendomme, der er bebygget med et antal sommerhuse eller fritidshuse på lejet grund, hvilket ikke var tilfældet i denne sag, hvor der kun var tale om ét sommerhus. Klagerens argument om, at området fremstår som et samlet fritidshusområde, kunne ikke ændre denne vurdering, da loven specifikt henviser til selvstændige ejendomme med flere huse.

Vurdering af særlige tilfælde

Da den særlige dispensationsadgang ikke fandtes anvendelig, skulle ansøgningen vurderes efter den almindelige, restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, som kun tillader dispensation i særlige tilfælde. Nævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til selvstændig udstykning af sommerhuset. Nævnet lagde vægt på, at en dispensation ville etablere en ny ejendom med direkte adgang til kysten, hvilket gør dispensationspraksis særlig restriktiv. Klager havde ikke redegjort for særlige forhold, der kunne opveje formålet med udstykningsforbuddet, som er at forhindre ændringer i kystlandskabet, selv når der allerede er opført beboelseshuse. Desuden ville en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 26. januar 2024 om afslag på dispensation til udstykning af et sommerhus på lejet grund inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1]. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.