Planklagenævnets afgørelse om dispensation til opstilling af campingvogn i Rødvig

Stevns Kommune afslog den 16. februar 2024 en ansøgning om forlængelse af dispensation til opstilling af en campingvogn på ejendommen A1, 4673 Rødvig. Ejendommens ejer havde tidligere fået en etårig dispensation til campingvognen under indvendig renovering af sommerhuset, som forventedes at tage længere tid end oprindeligt antaget. Klageren søgte derfor om forlængelse frem til maj 2025.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 63, Sommerhusområdet Pilevang Rødvig. Lokalplanens § 3.1 fastsætter, at der generelt ikke må henstilles campingvogne i området. Dog tillades opstilling af campingvogne i tidsrummet fra en kommunal byggetilladelse foreligger, til beboelseshuset er endeligt opført.

Kommunens afslag

Stevns Kommune begrundede afslaget med, at der ikke forelå en byggetilladelse på adressen, hvilket ifølge lokalplanens anvendelsesparagraf er en forudsætning for at kunne opstille en campingvogn. Kommunen vurderede desuden, at den tidligere dispensation var i strid med lokalplanen, og at en forlængelse ville stride mod lokalplanens principper.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at kommunen havde fejlfortolket lokalplanen, da der var tale om en forlængelse af en eksisterende situation. Klageren oplyste, at renoveringen af sommerhuset ikke krævede byggetilladelse, og at campingvognen blev brugt som midlertidig bolig i den forbindelse. Planklagenævnet forstod dette som en klage over kommunens retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation efter Planloven § 19.

Planklagenævnet ophævede Stevns Kommunes afgørelse af 16. februar 2024 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Vurdering af dispensation

Planklagenævnet fastslog, at opstilling af en campingvogn på ejendommen er i strid med lokalplanens § 3.1 og derfor kræver dispensation, jf. Planloven § 19. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var meddelt byggetilladelse til opførelse af et beboelseshus, hvilket er en betingelse i lokalplanen for opstilling af campingvogne.

Kommunens retsopfattelse

Nævnet fandt, at kommunen havde en forkert retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation. Planklagenævnet fremhævede, at kommuner har mulighed for at meddele midlertidige dispensationer, selvom de er i strid med planens principper, hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år, jf. Planloven § 19, stk. 1. Da klageren havde søgt om en midlertidig dispensation på under 3 år, og campingvognen nemt kan fjernes uden at medføre permanent ændring af området, havde kommunen mulighed for at meddele den ansøgte dispensation. Kommunens afgørelse indikerede ikke, at denne mulighed for midlertidig dispensation var blevet overvejet, og afgørelsen hvilede derfor på en forkert retsopfattelse. Kommunen havde således ikke foretaget en konkret vurdering af, om den ønskede at give en midlertidig dispensation efter reglerne i Planloven § 19.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.