Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til sheltere, bålhytte og muldtoilet i Stevns Kommune

Stevns Kommune meddelte den 23. februar 2024 landzonetilladelse til opførelse af to sheltere, en bålhytte og et muldtoilet på en ejendom i Køge. Ejendommen, matr.nr. [M1], er beliggende i landzone og ejet af Stevns Kommune. Projektet er tiltænkt at styrke de rekreative muligheder i området og skal være frit tilgængeligt for offentligheden.

Ejendommens karakteristika og placering

Ejendommen er udpeget som større sammenhængende landskaber, bevaringsværdigt landskab, naturbeskyttelsesområde og med geologiske bevaringsværdier i kommuneplan 2021 for Stevns Kommune. Den ligger i kystnærhedszonen og inden for en skovbyggelinje. Dele af matriklen er også omfattet af en åbeskyttelseslinje, og det ansøgte placeres umiddelbart øst herfor. Vest for den ansøgte placering er der registreret en beskyttet naturtype i form af mose, og et beskyttet vandløb ligger 150 m mod vest, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3. Ejendommen ligger desuden i Natura 2000-område N149, Tryggevælde Ådal, der omfatter habitatområde H132. Bålhytten ønskes placeret i Natura 2000-området, mens shelterne og toilettet placeres lige syd for.

Det ansøgte byggeri

Der er ansøgt om opførelse af:

• To sheltere på hver 16 m²
• En bålhytte på 32 m²
• Et muldtoilet på ca. 2 m²

Bygningerne ønskes udført i sortmalet træ med tagpap, og bålhytten skal være uden sidebeklædning. De skal placeres på en eksisterende shelterplads, ca. 50 m fra ansøgerens spejderhytte.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Stevns Kommune lagde i sin afgørelse vægt på, at det ansøgte har størrelser og en udformning, der er typisk for denne type byggerier i natur- og skovområder, hvor de fremstår neutrale. Kommunen vurderede, at projektet ikke vil udviske grænsen mellem land og by, og at bygningerne placeres samlet omkring en naturlig lysning. Kommunen forventede, at omfanget af fremtidige aktiviteter ikke ville medføre væsentlig gene for omkringboende, og at bygningerne, omkranset af bevoksning, ikke ville give indbliksgener for naboer. Kommunen havde tidligere, den 13. september 2023, givet dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 17 om skovbyggelinje og Naturbeskyttelsesloven § 3 om beskyttede naturtyper. I den forbindelse blev der foretaget en vurdering af bilag IV-arter og Natura 2000-området, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Kommunen vurderede, at der ikke ville ske en væsentlig negativ påvirkning af naturtyperne eller bilag IV-arterne.

Klagen

En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til manglende partshøring og forventede gener i form af øget trafik, støj, høj musik og affald i naturen. Klageren udtrykte også bekymring for manglende plan for oprydning og tømning af toilet samt utryghed ved bål, som klageren flere gange har måttet slukke.

Planklagenævnet stadfæstede Stevns Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af to sheltere, en bålhytte og et muldtoilet. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmål om undtagelse fra kravet om landzonetilladelse.

Partshøring

Klageren anførte, at de ikke var blevet tilstrækkeligt hørt i sagen. Planklagenævnet vurderede spørgsmålet om partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Nævnets vurdering af partsstatus

Planklagenævnet fandt, at klageren ikke var part i sagen. Nævnet lagde vægt på, at afstanden fra det ansøgte til klagerens hus og terrassearealer var ca. 90 m, og til vejen ca. 75 m. Desuden var klagerens ejendom afskærmet af bevoksning mod det ansøgte. På baggrund heraf vurderede nævnet, at det ansøgte ikke medførte så væsentlige trafik- og støjgener, at klageren opnåede partsstatus. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klageren.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u og Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38, fandt anvendelse i den konkrete sag. Det ansøgte krævede derfor landzonetilladelse.

Landzonetilladelse til rekreative formål

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til opførelse af sheltere, bålhytte og muldtoilet. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om mindre, primitiv bebyggelse på en plads med eksisterende lignende aktivitet. Det ansøgte vil være offentligt tilgængeligt, placeres i kommunalt ejet skov nær et spejderhus og er til rekreativ brug. De af klageren anførte forventede nabogener kunne ikke i sig selv begrunde et afslag.

Vurdering af Natura 2000 og bilag IV-arter

Nævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af det ansøgtes påvirkning af Natura 2000-området og yngle- og rasteområder for bilag IV-arter efter Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Nævnet bemærkede dog, at vurderingen skulle fremgå direkte af kommunens afgørelse om landzonetilladelse, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 4. Selvom dette udgjorde en retlig mangel, fandt nævnet, at det ikke var en væsentlig mangel, der førte til afgørelsens ugyldighed, da vurderingen var foretaget.

Bortfald af tilladelse

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.