Energiklagenævnets afgørelse om bortfald af pristillæg til forsøgsvindmølle grundet EU-støtte

Energiklagenævnet modtog en klage fra Siemens Gamesa Renewable Energy A/S (herefter klager) vedrørende Energistyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagn om pristillæg til en forsøgsvindmølle på det nationale testcenter Østerild, standplads 7. Sagen drejede sig om, hvorvidt Energistyrelsen med rette havde truffet afgørelse om bortfald af tilsagnet.

Baggrund for sagen

Klager ansøgte den 21. november 2022 om tilsagn om pristillæg til sin forsøgsvindmølle, som skulle anvendes til test og validering med henblik på udstedelse af typecertifikat samt forskningsrelaterede test. Energistyrelsen meddelte tilsagn om pristillæg den 14. december 2022 i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 35 c og Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre § 10, stk. 1.

Bortfald af tilsagn

Den 5. september 2023 oplyste klager Energistyrelsen om, at de havde modtaget støtte fra EU Innovation Fund til forsøgsvindmøllen, der vedrørte "installation, operation and testing". Klager forespurgte i den forbindelse, om det var muligt at modtage både pristillæg og EU-støtte. Efter at have indhentet yderligere økonomiske oplysninger fra klager, traf Energistyrelsen den 15. januar 2024 afgørelse om bortfald af tilsagnet om pristillæg. Begrundelsen var, at EU-støtten udgjorde "anden offentlig støtte" til samme vindmølleprojekt, hvilket var i strid med betingelsen i Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre § 3, stk. 1, nr. 3.

Klagers argumenter

Klager anførte, at der ikke var tale om dobbelt støtte til den samme investering, idet pristillægget ydes til fremstilling af elektricitet, mens EU-støtten ydes til opførelse og drift (daglig drift, service og vedligeholdelse uafhængigt af elproduktion). Klager gjorde desuden gældende, at hvis det blev anset for støtte til samme vindmølleprojekt, ville betingelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, være i strid med Gruppefritagelsesforordningen, som tillader kumulation af EU-støtte og national støtte under visse omstændigheder.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at et vindmølleprojekt omfatter opstilling, drift og test af en specifik forsøgsvindmølle. Da klagers ansøgning om pristillæg omfattede købs-, produktions-, installations- og driftsomkostninger, og EU-støtten dækkede opførelses- og driftsomkostninger, var der utvivlsomt tale om støtte til samme vindmølleprojekt. Vedrørende Gruppefritagelsesforordningen anførte Energistyrelsen, at forordningen udstikker rammer for, hvornår medlemslandene skal anmelde statsstøtte, men ikke forpligter dem til at kumulere statsstøtte og anden offentlig støtte, da ordlyden er "kan" og ikke "skal".

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 15. januar 2024 om bortfald af tilsagn om pristillæg til klagers forsøgsvindmølle.

Nævnets begrundelse

Energiklagenævnet fandt, at der ikke findes en nærmere definition af "vindmølleprojekt" i Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre. Nævnet vurderede dog, at et vindmølleprojekt omfatter alle aspekter fra indkøb, opstilling og drift til test og nedtagning af vindmøllen efter projektets afslutning. Der blev ikke fundet grundlag for at sondre mellem projektets delelementer.

Nævnet lagde vægt på, at formålet med forsøgsvindmøllen var udstedelse af typecertifikat baseret på test under drift, hvilket forudsætter produktion, installation og transport. Efter en samlet og konkret vurdering konkluderede Energiklagenævnet, at både tilsagnet om pristillæg og støtten fra EU Innovation Fund vedrørte det samme vindmølleprojekt. Dette betød, at klager ikke længere opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre § 3, stk. 1, nr. 3, som forbyder modtagelse af anden offentlig støtte til vindmølleprojektet.

Forholdet til Gruppefritagelsesforordningen

Vedrørende klagers argument om Gruppefritagelsesforordningen, fandt Energiklagenævnet, at bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, ikke var i strid med forordningen. Nævnet fremhævede, at forordningen udelukkende fastsætter rammer for, hvornår medlemslandene skal anmelde statsstøtte til Europa-Kommissionen. Det blev understreget, at forordningens artikel 8, pkt. 3, anvender ordet "kan" og ikke "skal", hvilket indikerer, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at kumulere statsstøtte og anden offentlig støtte. Forordningens formål er at reducere administrative byrder og fremme økonomisk vækst uden konkurrenceforvridning, og den udgør ikke en rettighed for borgere eller erhvervslivet til at kumulere støtte.

Afgørelse og retsgrundlag

På baggrund af ovenstående stadfæstede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse af 15. januar 2024. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 5.