Landsskatteretten: Nægtet momsfradrag for benzin, men for sent varsel vedrørende sovesofa og vaskemaskine

Sagen omhandlede et selskabs ret til fradrag for købsmoms for udgifter til et sovesofamodul, en vaskemaskine/tørretumbler og benzin. Selskabets direktør og eneste ansatte var hovedanpartshaveren.

Skattestyrelsen nægtede fradrag for alle udgifterne med den begrundelse, at de havde karakter af private udgifter. Benzinen var købt til hovedanpartshaverens private bil, og sovesofaen samt vaskemaskinen blev anset for at være til privat brug, da selskabet kun havde én ansat.

Selskabet argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige. Benzinen blev brugt til at transportere en nyindkøbt maskine, vaskemaskinen til vask af snavset arbejdstøj, og sovesofaen til overvågning af døgnproduktion.

Landsskatteretten fandt, at selskabet materielt set ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne var rent erhvervsmæssige, jf. Momslovens § 37, stk. 1. Retten stadfæstede derfor afgørelsen vedrørende benzinen.

For så vidt angår sovesofaen og vaskemaskinen konstaterede Landsskatteretten imidlertid, at Skattestyrelsen havde overskredet den 3-årige ansættelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Udgifterne var afholdt i 1. halvår 2021, og fristen for at varsle en ændring udløb den 1. september 2024. Da Skattestyrelsens varsel først blev sendt den 11. oktober 2024, var det for sent. Skattestyrelsens ændring vedrørende disse to poster blev derfor annulleret af proceduremæssige årsager, og selskabet fik medhold i fradraget for disse udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf en delt afgørelse. Selskabets fradrag for købsmoms af udgifter til et sovesofamodul og en vaskemaskine/tørretumbler blev godkendt på grund af en procedurefejl fra Skattestyrelsens side, mens fradraget for benzin blev nægtet.

Materiel vurdering af udgifterne

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i den materielle vurdering af udgifterne. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at udgifterne udelukkende var anvendt til virksomhedens momspligtige aktiviteter, jf. Momslovens § 37, stk. 1.

• Benzin: Da selskabet ikke ejede en bil, og benzinen blev brugt i hovedanpartshaverens private bil, blev udgiften anset for privat. Der var ikke fremlagt kørselsregnskab, og en faktura for en indkøbt slibemaskine var ikke tilstrækkelig dokumentation for erhvervsmæssig kørsel.
• Sovesofa og vaskemaskine: Disse udgifter blev anset for at have privat karakter, da de ikke var en naturlig del af virksomhedens drift. Det faktum, at hovedanpartshaveren var eneste ansatte, og at hans private bopælsforhold ændrede sig omkring tidspunktet for købene, styrkede formodningen om privat anvendelse.

Ansættelsesfrist

Landsskatterettens afgørelse beroede afgørende på overholdelsen af ansættelsesfristerne i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

• 1. halvår 2021 (Sovesofa og vaskemaskine): Fristen for at angive moms for denne periode var 1. september 2021, jf. Momslovens § 57, stk. 4. Skattestyrelsens frist for at varsle en ændring udløb derfor den 1. september 2024. Da Skattestyrelsen først varslede ændringen den 11. oktober 2024, var varslet afsendt for sent.
• 2. halvår 2021 (Benzin): Fristen for at angive moms for denne periode var 1. marts 2022. Skattestyrelsens frist for at varsle en ændring udløb den 1. marts 2025. Varslet af 11. oktober 2024 var derfor rettidigt for denne udgift.

Samlet resultat

• Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms af benzin (65 kr.) blev stadfæstet.
• Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms af sovesofamodul (906 kr.) og vaskemaskine/tørretumbler (630 kr.) blev annulleret, da ændringen var foretaget efter udløbet af ansættelsesfristen. Selskabets fradrag blev derfor forhøjet med i alt 1.536 kr.