Vandudledning på Privat Fællesvej: Vejmyndighedens Rolle og Naboretlige Grænser

Vejdirektoratet udtaler sig generelt om en borgers henvendelse vedrørende en nabo, der udleder vand på en privat fællesvej, hvilket medfører skader. Borgeren er utilfreds med den lokale kommunes svar om, at de som vejmyndighed ikke kan gribe ind over for selve vandudledningen.

Vejmyndighedens begrænsede beføjelser

Vejdirektoratet bekræfter kommunens vurdering. En kommunes rolle som vejmyndighed på private fællesveje er afgrænset af bestemmelserne i privatvejsloven. Ifølge Lov om private fællesveje § 44 har ejerne af de tilgrænsende ejendomme pligt til at holde vejen i en god og forsvarlig stand, herunder at sørge for forsvarligt afløb.

Hvis en vejberettiget mener, at vejen ikke lever op til dette krav, kan kommunen gribe ind i henhold til Lov om private fællesveje § 45, stk. 1. Kommunen kan i den forbindelse påbyde de vedligeholdelsespligtige at udføre de nødvendige arbejder, f.eks. at etablere eller forbedre vejens afløb. Loven giver dog ikke kommunen hjemmel til at påbyde en grundejer at standse udledningen af vand fra sin grund. Vejmyndighedens fokus er på vejens tilstand, ikke årsagen til en eventuel forringelse.

Naboretlige og privatretlige spørgsmål

Konflikten om selve vandudledningen er et privatretligt anliggende mellem de involverede grundejere. Sådanne sager reguleres af almindelige naboretlige principper, som fastlægger, hvor store gener man som grundejer skal tåle fra en nabo. Spørgsmål om erstatning og påbud om at standse generende aktiviteter hører under domstolene og ligger uden for Vejdirektoratets og kommunens kompetence som vejmyndighed.

Oversigt over borgerens spørgsmål og Vejdirektoratets svar

Nedenstående tabel opsummerer de centrale punkter i Vejdirektoratets udtalelse:

Samlet set fastslår Vejdirektoratet, at borgerens muligheder for at forhindre naboens vandudledning skal forfølges ad civilretlig vej via domstolene, da vejlovgivningen ikke giver vejmyndigheden redskaber til at gribe ind i sådanne nabokonflikter.

Vejdirektoratet udtaler sig generelt om en borgers henvendelse vedrørende en nabo, der udleder vand på en privat fællesvej, hvilket medfører skader. Borgeren er utilfreds med den lokale kommunes svar om, at de som vejmyndighed ikke kan gribe ind over for selve vandudledningen.

Vejmyndighedens begrænsede beføjelser

Vejdirektoratet bekræfter kommunens vurdering. En kommunes rolle som vejmyndighed på private fællesveje er afgrænset af bestemmelserne i privatvejsloven. Ifølge Lov om private fællesveje § 44 har ejerne af de tilgrænsende ejendomme pligt til at holde vejen i en god og forsvarlig stand, herunder at sørge for forsvarligt afløb.

Hvis en vejberettiget mener, at vejen ikke lever op til dette krav, kan kommunen gribe ind i henhold til Lov om private fællesveje § 45, stk. 1. Kommunen kan i den forbindelse påbyde de vedligeholdelsespligtige at udføre de nødvendige arbejder, f.eks. at etablere eller forbedre vejens afløb. Loven giver dog ikke kommunen hjemmel til at påbyde en grundejer at standse udledningen af vand fra sin grund. Vejmyndighedens fokus er på vejens tilstand, ikke årsagen til en eventuel forringelse.

Naboretlige og privatretlige spørgsmål

Konflikten om selve vandudledningen er et privatretligt anliggende mellem de involverede grundejere. Sådanne sager reguleres af almindelige naboretlige principper, som fastlægger, hvor store gener man som grundejer skal tåle fra en nabo. Spørgsmål om erstatning og påbud om at standse generende aktiviteter hører under domstolene og ligger uden for Vejdirektoratets og kommunens kompetence som vejmyndighed.

Oversigt over borgerens spørgsmål og Vejdirektoratets svar

Nedenstående tabel opsummerer de centrale punkter i Vejdirektoratets udtalelse:

Samlet set fastslår Vejdirektoratet, at borgerens muligheder for at forhindre naboens vandudledning skal forfølges ad civilretlig vej via domstolene, da vejlovgivningen ikke giver vejmyndigheden redskaber til at gribe ind i sådanne nabokonflikter.