Landsskatteretten om fradrag for driftsomkostninger og befordringsgodtgørelse i selskab

Sagen omhandler et selskab, der yder støtte til unge, og som fik nægtet fradrag for en lang række udgifter i indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Skattestyrelsen fandt, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at udgifterne var erhvervsmæssige i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De nægtede fradrag omfattede blandt andet:

• Kontant udbetalte lomme- og tøjpenge til de unge.
• Driftsomkostninger afholdt før selskabets stiftelse.
• En betydelig mængde udokumenterede udgifter.
• Udgifter til bilag, der angiveligt var bortkommet ved tyveri.
• Udgifter til hotelophold, elektronik og hårde hvidevarer, som blev anset for private.

Derudover blev skattefri befordringsgodtgørelse udbetalt til hovedanpartshaveren omkvalificeret til skattepligtig A-indkomst. Dette skyldtes, at hovedanpartshaveren ikke modtog løn fra selskabet, og at der manglede et fyldestgørende kørselsregnskab, hvilket er et krav ifølge Ligningslovens § 9 B.

De udgifter, der blev anset for private eller udokumenterede kontanthævninger, blev betragtet som maskeret udbytte til hovedanpartshaveren og beskattet i henhold til Ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter og lagde afgørende vægt på de manglende eller utilstrækkelige bilag og den manglende dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige formål.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten fandt, at befordringsgodtgørelsen udbetalt til hovedanpartshaveren i 2018 og 2020 var skattepligtig. Begrundelsen var, at hovedanpartshaveren ikke modtog løn og derfor ikke kunne anses for lønmodtager i selskabet, hvilket er en betingelse for skattefri godtgørelse jf. Ligningslovens § 9, stk. 4. Desuden var dokumentationen mangelfuld:

• Kørselsregnskabet for 2018 levede ikke op til kravene i bekendtgørelsen, da det manglede oplysninger om formål, destination, anvendte satser og køretøj.
• Der var intet kørselsregnskab for 2020.
• Der var udbetalt godtgørelse for kørsel før selskabets stiftelse.

Retten konkluderede, at selskabet ikke havde ført den nødvendige kontrol, og at Skattestyrelsen derfor var berettiget til at ændre indberetningerne i eIndkomst.

Fradrag for udgifter

Landsskatteretten nægtede fradrag for en række omkostninger, da selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

• Lommepenge: Selskabet kunne ikke dokumentere, at de kontant hævede beløb rent faktisk var udbetalt til de unge. Kontrakterne med kommunerne var uklare eller manglede bestemmelser om lommepenge, og hævningerne var usystematiske. Beløbene blev anset for at være tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte.

• Udgifter afholdt før stiftelse: Selskabet dokumenterede ikke en klar erhvervsmæssig begrundelse for udgifter afholdt før stiftelsesdatoen. Mange udgifter, herunder talrige cafébesøg, havde privat karakter og blev afholdt, før selskabet havde drift og omsætning.

• Udokumenterede udgifter (2020): For en lang række udgifter manglede der bilag. For de udgifter, hvor der var bilag, var de ofte udstedt til tredjeparter, utydelige eller vedrørte private formål (f.eks. briller til en ansat). Den erhvervsmæssige sammenhæng var ikke påvist.

• Bortkomne bilag (tyveri): Selskabet løftede ikke bevisbyrden for, at bilagene var bortkommet ved et dokumenteret tyveri. Politanmeldelsen var uspecifik, og posteringsteksterne (f.eks. "Tyrkiet") indikerede privat karakter. Fradrag blev nægtet.

• Småanskaffelser og hotelophold: Udgifter til elektronik, hårde hvidevarer og hotelophold blev anset for private. Fakturaer var udstedt til hovedanpartshaveren personligt, og der var ingen dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse. Hotelopholdene, herunder et nytårsophold, var bestilt af hovedanpartshaveren for to personer uden dokumenteret forbindelse til selskabets drift.

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens ændringer var foretaget inden for de gældende frister. For indkomstårene 2018 og 2019 gjaldt den forlængede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaveren. For indkomståret 2020 var den ordinære frist overholdt.