Vejomlægning og udvidelse af opmarchareal ved Rønne Havn var ikke lokalplanpligtig

Sagen omhandler Bornholms Regionskommunes afgørelse fra den 22. november 2023, hvor det blev besluttet, at en omlægning af Munch Petersens Vej og en udvidelse af opmarchbaner ved hurtigfærgelejet på Rønne Havn ikke kræver en ny lokalplan. Afgørelsen blev påklaget af en lokal forening og en beboer i området.

Projektets detaljer

Projektet indebærer en udvidelse af det eksisterende opmarchområde ved at inddrage et stykke af Munch Petersens Vej. Dette ændrer anvendelsen fra parkeringsplads for gående passagerer til opmarchområde for biler. Som konsekvens anlægges en ny vej på ca. 125 meter, der forbinder Munch Petersens Vej med Bådehavnsvej/Finlandsvej, og der etableres en ny svingbane.

Området er i kommuneplanen udlagt til centerområde, men er ikke omfattet af en lokalplan. Det eksisterende opmarchområde er dog reguleret af to ældre lokalplaner (nr. 59 og 093).

Kommunens vurdering

Kommunen vurderede, at projektet ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Begrundelsen var, at udvidelsen af opmarcharealet ikke adskiller sig markant i størrelse eller udseende fra den nuværende anvendelse, og at området i forvejen er en trafikhavn. Kommunen fandt desuden, at de primære interessenter var blevet inddraget, og at der ikke var behov for yderligere offentlig inddragelse, da området ikke grænser op til beboelse eller rekreative arealer.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at projektet er lokalplanpligtigt på grund af dets samlede konsekvenser for det trafikale og visuelle miljø ved en central indgang til Rønne. De mente, at offentligheden burde have været inddraget for at sikre en planmæssig sammenhæng. Derudover blev der klaget over, at kommunen som både bygherre og myndighed havde varetaget egne interesser (myndighedsinhabilitet), og at beslutningsgrundlaget for politikerne var mangelfuldt.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagerne, og Bornholms Regionskommunes afgørelse står derfor ved magt.

Klageberettigelse

Nævnet fandt, at både den lokale forening og den private beboer var klageberettigede i henhold til Planloven § 59. Foreningen blev anset for klageberettiget, da den varetager cyklisters interesser, som bliver berørt af projektet. Beboeren blev anset for klageberettiget på grund af projektets karakter og omfang samt det centrale hensyn om offentlighedens inddragelse i planprocessen.

Vurdering af lokalplanpligt

Et flertal i Planklagenævnet vurderede, at projektet ikke udløser lokalplanpligt efter Planloven § 13, stk. 2. Flertallet lagde vægt på, at der er tale om en udvidelse af et eksisterende opmarchområde i et i forvejen trafikeret havneområde. Vejomlægningen blev ikke anset for at have en kapacitetsforøgelse, der kan sidestilles med en ny vej, og de visuelle og funktionelle ændringer blev ikke anset for væsentlige. Et mindretal mente derimod, at projektet var lokalplanpligtigt, da det medfører ændringer i centrale indfaldsveje og forlænger rejsetiden for cyklister og gående, hvilket burde vurderes i en planmæssig sammenhæng med borgerinddragelse.

Myndighedsinhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at ugyldiggøre kommunens afgørelse på grund af myndighedsinhabilitet. Nævnet bemærkede, at vurderingen af lokalplanpligt er en retlig vurdering, ikke et skøn. Da nævnet var enig med kommunen i, at projektet ikke er lokalplanpligtigt, fandt nævnet, at en eventuel inhabilitet ikke havde haft betydning for afgørelsens resultat. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.