Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 331.03 for Hulerød Kro i Dronningmølle

Afgrænsningsfasen

Klageren anførte, at kommunen indskrænkede miljørapporten til kun at omfatte tre områder (bilag IV-arter, støj og arkæologisk arv), hvilket udelukkede en samlet vurdering af miljøpåvirkningen. Klageren mente, at trafik, parkering, svineri fra udendørsservering/isbutik, bygningsrestriktioner og bygningshøjder ikke var inddraget. Kommunen skal i afgrænsningsfasen (Miljøvurderingsloven § 11) fastlægge, hvilke forhold der skal behandles i miljørapporten, og berørte myndigheder skal høres, jf. Miljøvurderingsloven § 32.

Støj

Klageren gjorde gældende, at miljørapporten ikke indeholdt en tilstrækkelig vurdering af udendørs støj, herunder fra arrangementer og biler, og at støjen ville overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Klageren ønskede en ny, uvildig miljøvurdering med støjkortlægning. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om sandsynlig væsentlig indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed, herunder støj, jf. Miljøvurderingsloven bilag 4, litra f.

Beslutningsgrundlaget for lokalplanen

Klageren mente, at det politiske mindretal og byrådet ikke havde haft et tilstrækkeligt fagligt og fuldt oplyst beslutningsgrundlag, da kroejeren havde indsendt skitser med umulige ændringer, og kommunens medarbejdere havde haft løbende dialog med kroejeren. Kommunen skal overholde officialprincippet, som sikrer et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelsen. Kommunen har et vidtgående planlægningsmæssigt skøn, som ikke kan efterprøves af Planklagenævnet, men oplysninger, der indgår i vurderingen, skal være korrekte.

Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser

Klageren anførte, at 12 kritiske høringssvar var udeladt i hvidbogen, at den korrigerede hvidbog blev fremlagt med kort varsel, og at kommunen ikke havde svaret på indsigelser. Desuden blev der klaget over, at borgermødet blev indkaldt med få dages varsel, og at omboende ikke blev inviteret. En kommunes vedtagelse af en lokalplan skal ske i overensstemmelse med Planlovens kapitel 6. Forslag skal fremlægges offentligt med en frist på mindst 4 uger, jf. Planlovens § 24, stk. 5, og vedtagelse kan tidligst ske 4 uger efter udløb af indsigelsesfristen, jf. Planlovens § 27, stk. 1. Kommunen er dog ikke forpligtet til at imødekomme eller besvare indsigelser. Regler for dagsordenmateriale til politiske beslutningstagere findes i Kommunale styrelseslov § 8, stk. 4 og Kommunale styrelseslov § 20, stk. 3.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klageren gjorde gældende, at kroejeren havde tilbudt kommunen en modydelse (betaling af halvdelen af udgiften til en ny handskemagerbro) for at vedtage den nye lokalplan, hvilket klageren anså for et usagligt hensyn. Efter Planlovens § 13, stk. 1 skal der være en planlægningsmæssig relevant begrundelse for at tilvejebringe planforslag, og planlægningen må ikke være baseret på usaglige hensyn. Rent økonomiske hensyn er ikke et planlægningsmæssigt relevant hensyn, men en bygherres økonomiske interesse er ikke i sig selv i strid med planloven.

Forhold mellem tidligere og ny lokalplan

Klageren mente, at borgere burde kunne forvente, at offentlig lovgivning overholdes, og at den tidligere, detaljerede lokalplan burde overholdes. Klageren anså den nye lokalplan som en fuldstændig omgørelse af den tidligere plan, der var vedtaget under hensyn til bevaringsværdig natur. Efter Planlovens § 13, stk. 1 kan en kommune til enhver tid beslutte at tilvejebringe ændringsforslag til eksisterende planer, når det er planlægningsmæssigt relevant. Det skal dog udtrykkeligt fremgå af den nye lokalplan, hvis dele af en eksisterende lokalplan ophæves.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes miljøvurdering eller den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 331.03 for Hulerød Kro i Dronningmølle. Dette betyder, at lokalplanen med tilhørende miljørapport fortsat er gældende.

Miljøvurderingen

Planklagenævnet fandt, at kommunens miljøvurdering var tilstrækkelig.

Afgrænsning af miljørapporten

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var behov for yderligere vurderinger i miljørapporten ud over bilag IV-arter, støj og arkæologisk arv. Nævnet lagde vægt på, at afgrænsningsnotatet indeholdt en vurdering af trafik, støj og parkering, og at kommunen på baggrund heraf havde vurderet, at støj skulle vurderes nærmere. Kommunen havde også vurderet, at planen ikke muliggjorde forurenende aktivitet, og at affald ikke var en relevant miljøfaktor, da planen ikke medførte væsentlige ændringer i affaldsmængder.

Støjvurdering

Planklagenævnet vurderede, at miljørapporten indeholdt en tilstrækkelig vurdering af støj i forhold til kroens drift og trafik. Nævnet lagde vægt på, at der var udarbejdet støjberegninger, som medtog en forventet stigning og ændring i trafikken, og at Miljøstyrelsens støjgrænser ville blive overholdt med god margin. Det fremgik også, at trafikstøjen var ubetydelig. For indendørs servering fremgik det, at støjniveauet i en danserestaurant var 90-115 dB, men at det var muligt at reducere støjen vejledende med 45 dB, hvilket ville give et støjniveau på 25-40 dB hos nærmeste nabo. Nævnet bemærkede, at Miljøvurderingsloven ikke stiller krav om en bestemt beskyttelse af boliger i forhold til støj eller overholdelse af bestemte grænseværdier, men alene har processuel karakter.

Beslutningsgrundlaget og officialprincippet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen ikke havde haft det fornødne grundlag for at træffe afgørelse i sagen. Nævnet lagde vægt på, at hverken Planloven eller forvaltningsloven er til hinder for, at kommunen inddrager materiale udarbejdet af bygherrer, og at det er almindelig praksis at have dialog med bygherrer for at sikre et fuldt oplyst beslutningsgrundlag.

Offentlighedens inddragelse og indsigelser

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens behandling af indsigelser. Nævnet lagde vægt på, at en revideret hvidbog og alle høringssvar blev sendt til politikerne forud for planudvalgsmødet, og at politikerne havde vurderet, at der var tilstrækkelig tid til at forholde sig til de indsendte høringssvar. Klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat om indsigelser, og alle indsigelser indgik i deres fulde ordlyd som bilag til dagsordenen. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme eller besvare indsigelser efter Planloven, og at der tilkommer kommunerne et vidt skøn i forhold til indholdet af en lokalplan. Endelig bemærkede nævnet, at kommunen ikke er forpligtet til at afholde offentlige borgermøder efter Planloven.

Planlægningsmæssig begrundelse

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens formål udgjorde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for vedtagelsen af planen. Formålet var at fastlægge områdets primære anvendelse til erhvervs- og turismeformål som kro, vandrehjem, restaurations- eller hotelvirksomhed, at sikre udvidelsesmuligheder for kroen, at sikre eksisterende kulturhistoriske og landskabelige værdier, og at styrke det turistmæssige grundlag i lokalområdet. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved vedtagelsen af planen, og bemærkede, at det ikke i sig selv er usagligt, at kommunen vedtager en lokalplan på baggrund af et konkret projekt, som en bygherre eller grundejer har en økonomisk interesse i.

Forhold til tidligere lokalplan

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagepunktet vedrørende forholdet mellem den tidligere og nye lokalplan. Nævnet lagde vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af den nye lokalplan nr. 331.03, at den tidligere lokalplan nr. 331.01 for Hulerød Kro, Dronningmølle, ophævedes i sin helhed ved vedtagelsen af den nye plan. Nævnet bemærkede, at kommunen har et meget vidtgående skøn i forhold til omfanget og karakteren af de oplysninger og vurderinger, som tilvejebringes i forbindelse med planvedtagelsen.

Kommunens screeningsafgørelse

Forud for vedtagelsen foretog Gribskov Kommune en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven § 10. Kommunen konkluderede, at planerne ikke ville medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen var, at:

• Planerne kun omfatter et mindre område på lokalt plan.
• De ikke fastlægger rammer for projekter, der må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet.
• Hensyn til beskyttede arter og naturområder ville blive varetaget i den efterfølgende, detaljerede planlægning, hvor der bl.a. kunne fastsættes afstandskrav og etableres afværgeforanstaltninger som faunapassager.

Klagen

En nabo klagede over den manglende miljøvurdering og placeringen af den 10 uger lange høringsperiode i sommerferien. Kommunen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at rammelokalplanens overordnede karakter gjorde en fuld miljøvurdering unødvendig på daværende tidspunkt, samt at høringsfristen var længere end lovens minimumskrav.