Landsskatteretten: Gaveafgift af overførsler og lån mellem mor og søn - Journalnr. 24-0035086

Sagen omhandler en klagers modtagelse af flere pengeoverførsler fra sin mor i indkomstårene 2017, 2020 og 2022. Skattestyrelsen havde anset disse overførsler for afgiftspligtige gaver, mens klageren fastholdt, at der var tale om lån, og at en del af et beløb var en videreformidling til køb af en hest til datteren. Klageren bestred desuden Skattestyrelsens tilskrivning af renter fra de oprindelige forfaldsdatoer for gaveafgiften.

Faktiske omstændigheder

Klageren modtog 35.000 kr. og 500.000 kr. i 2017, 250.000 kr. (delt med hustruen) i 2020 og 150.000 kr. i 2022 fra sin mor. For overførslerne i 2017 (500.000 kr.) og 2020 (250.000 kr.) forelå der låneaftaler, der angav, at lånene årligt skulle afskrives i henhold til arvelovens satser og tilgå klageren som arvebeløb. Klageren forklarede, at de 35.000 kr. i 2017 var en gave til datteren til køb af en hest, hvoraf 32.000 kr. blev brugt til formålet. For overførslen i 2022 forelå der ingen skriftlig låneaftale. Klagerens mor afgik ved døden i 2023, og boopgørelsen angav udestående fordringer, men ikke afgiftspligtige gaver.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen anså alle overførsler som afgiftspligtige gaver. Begrundelsen var, at låneaftalernes formulering om årlig afskrivning som arvebeløb udgjorde et bindende gaveløfte, hvilket medførte, at hele hovedstolen skulle afgiftsberigtiges som gave i det år, gaveløftet blev givet. For de 35.000 kr. i 2017 blev der ikke fremlagt en låneaftale, og beløbet blev derfor anset for en gave. Skattestyrelsen fastholdt også, at renter skulle tilskrives fra de oprindelige forfaldsdatoer for gaveafgiften, da anmeldelse og betaling ikke var sket rettidigt i henhold til Boafgiftsloven § 38, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at lånedokumenterne var udfyldt i god tro og bedste mening af ikke-jurister, og at formuleringen om afskrivning som arvebeløb ikke skulle fortolkes som et bindende gaveløfte, der eliminerede tilbagebetalingspligten. Han henviste til, at hans brors lånedokumenter, uden denne formulering, var accepteret. Klageren mente, at Skattestyrelsen udviste mistro og ikke respekterede hans mors ønske om en ligelig fordeling af arven. Han fastholdt, at de 35.000 kr. var en videreformidling til datteren, og at han havde dokumentation for hestekøbet. Vedrørende renter argumenterede klageren for, at renter først skulle tilskrives fra tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse og opkrævning, da han ikke tidligere havde modtaget en opkrævning og derfor ikke havde mulighed for at betale rettidigt. Klageren appellerede til, at der blev udvist "konduite" i sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen vedrørende klagerens modtagelse af midler fra sin mor i indkomstårene 2017, 2020 og 2022, samt spørgsmålet om gaveafgift og renter.

Gaver

For så vidt angår indsætningen på 35.000 kr. den 13. november 2017, fandt Landsskatteretten, at klageren tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at 32.000 kr. af beløbet alene blev modtaget som led i videreformidling til køb af en hest til klagerens datter. Dette blev understøttet af den tætte tids- og beløbsmæssige sammenhæng mellem indsætningen og den efterfølgende kontanthævning med posteringsteksten "køb af hest", samt fremlæggelse af købekontrakt. Det resterende beløb på 3.000 kr. anses dog for en afgiftspligtig gave til klageren, da der i et gavemiljø som det foreliggende gælder en formodning for, at overførte beløb er gaver, medmindre andet er bevist.

Vedrørende indsætningerne på 500.000 kr. den 22. november 2017 og 250.000 kr. den 10. december 2020 (hvoraf 125.000 kr. tilgik klageren), fandt Landsskatteretten, at de tilhørende gældsbreve indeholdt et bindende gaveløfte. Dette skyldes, at det i gældsbrevene var anført, at lånene årligt ville blive afskrevet eller nedskrevet i henhold til arvelovens satser og tilgå klageren som arvebeløb. Et gaveløfte er bindende, når det er kommet til modtagerens kundskab, og modtageren erhverver et retligt krav på gaven allerede ved modtagelsen af gaveløftet. Disse beløb anses derfor for afgiftspligtige gaver.

For indsætningen på 150.000 kr. den 13. september 2022 fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbet var et lån. Der var ikke fremlagt et skriftligt lånedokument for denne overførsel, og klagerens forklaringer var ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Beløbet anses derfor for en afgiftspligtig gave.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gavernes værdi i henhold til Boafgiftsloven § 26, stk. 3, da gaverne ikke var anmeldt rettidigt.

Landsskatteretten nedsatte de afgiftspligtige beløb og den beregnede gaveafgift som følger:

Renter

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende tilskrivning af renter. I henhold til Boafgiftsloven § 38, stk. 1, skal der betales renter af gaveafgiften, hvis anmeldelse ikke er indsendt rettidigt, eller afgiften ikke er betalt rettidigt. Afgiftspligten indtræder ved modtagelsen af gaven, og anmeldelse samt betaling skal ske senest den 1. maj i det følgende år, jf. Boafgiftsloven § 26, stk. 1 og Boafgiftsloven § 30, stk. 1.

Da klageren ikke havde indgivet gaveanmeldelse eller betalt gaveafgiften rettidigt for de pågældende år, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette havde tilskrevet renter fra henholdsvis den 1. maj 2018 (for 2017), den 1. maj 2021 (for 2020) og den 1. maj 2023 (for 2022). Klagerens argument om, at han ikke havde modtaget en opkrævning på det tidspunkt, hvorfra renterne blev tilskrevet, kunne ikke føre til et andet resultat, da rentepligten følger direkte af loven ved for sen anmeldelse og betaling.

Som følge af nedsættelsen af gavernes værdi skal Skattestyrelsen foretage en konsekvensberegning af renternes beløbsmæssige størrelse.