Stadfæstelse med ændringer af revurdering af miljøgodkendelse af fjerkræbrug i Vesthimmerlands
Dato
26. maj 2025
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Husdyrbrugloven
Højdepunkt
Stadfæstelse med ændringer af revurdering af miljøgodkendelse af fjerkræbrug i Vesthimmerlands
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 4. december 2023 om revurdering af miljøgodkendelsen for et fjerkræbrug på [Adresse 1], 9600 Aars. Fjerkræbruget er et IE-husdyrbrug med over 40.000 stipladser til fjerkræ, og den oprindelige miljøgodkendelse blev meddelt af Aars Kommune den 19. juli 1989 i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Miljøgodkendelsen har været genstand for flere tidligere revurderinger, herunder i 2004 efter Miljøbeskyttelseslovens § 41 b, jf. § 41 og i 2015 efter Husdyrbruglovens § 39, jf. § 41. En afgørelse fra 2015 blev ophævet og hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018, da kommunen ikke tilstrækkeligt havde godtgjort, at ændringer i form af varmevekslere var uden betydning for forureningen, og der skulle foretages en proportionalitetsafvejning af mulighederne for at nedbringe lugtgener ved tilgængelige teknikker og teknologier i henhold til BAT-konklusionerne for intensivt opdræt af fjerkræ eller svin.
I 2020 traf Vesthimmerlands Kommune afgørelse om, at varmevekslerne ikke krævede godkendelse efter Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, og at en anmeldt ændring af dyreholdet opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrugs anmelderordning, da dyreenhederne ikke blev øget. Disse afgørelser blev ikke påklaget.
Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
En gruppe omboende påklagede den 15. december 2023 kommunens revurderingsafgørelse. Klagerne anførte, at den nærmeste nabo var angivet forkert, og at lugtgeneafstanden burde tage udgangspunkt i den yderste bygning på husdyrbruget. De mente desuden, at revurderingen reelt indebar godkendelsespligtige ændringer, da den muliggjorde et større antal slagtekyllinger end den oprindelige miljøgodkendelse fra 1989, hvilket ville forøge lugt- og støjgenerne. Klagerne var særligt generet af høje skramlende lyde fra maskiner under tømning og rengøring uden for tilladte tidsrum, samt støj- og lugtgener fra gavlventilatorer. Endvidere blev det anført, at gavlventilationen ikke var ført til kip, hvilket var et krav i miljøgodkendelsen fra 1989.
Kommunens vurdering og bemærkninger
Vesthimmerlands Kommune traf afgørelse om revurdering med hjemmel i Husdyrbruglovens § 39. Kommunen foretog lugtberegninger, som viste, at husdyrbruget overholdt lugtgeneniveauerne i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug §§ 31-32 for nærmeste samlede bebyggelse ([Virksomhed 1]) og nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt ([Adresse 3]), men ikke for nærmeste byzone (Havbro). Kommunen konstaterede, at husdyrbruget ikke kunne opfylde betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 33, stk. 1 (50 %-reglen) for at fravige geneniveauerne.
Kommunen vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger om lugts skadelige virkning, og at lugtgenerne ikke oversteg det, der blev lagt til grund ved den oprindelige godkendelse. De fandt ingen økonomisk proportionelle og teknisk holdbare BAT-løsninger til lugtreduktion for fjerkræstalde og kunne derfor ikke påbyde yderligere lugtreducerende teknologi. Kommunen fastsatte dog vilkår om, at næste revurdering skulle ske inden for 7 år (Vilkår 1) og vilkår om ventilationshastighed og anvendelse af miljøkryds (Vilkår 3 og 4).
Vedrørende støjgener havde kommunen undersøgt klager, men ikke målt støj over de gældende grænser. De vurderede derfor, at der ikke var behov for nye vilkår til støjreduktion, men opdaterede husdyrbrugets eksisterende vilkår om støj (Vilkår 14). Kommunen fastholdt, at [Adresse 3] var den nærmeste beboelse uden landbrugspligt, da [Adresse 2] var noteret med landbrugspligt. De bemærkede, at en tidligere støjklage skyldtes en fejl på fyringsanlægget, som var udbedret, og at de ikke var bekendt med støjgener under tømning af stalde uden for tilladte tidsrum.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 4. december 2023 om revurdering af miljøgodkendelsen for fjerkræbruget, dog med visse ændringer.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende lugt- og støjgener og bemærkede, at klagepunkter vedrørende kommunens afgørelser fra marts 2020 ikke kunne behandles, da de ikke var påklaget. Tilsynsanliggender, herunder overholdelse af vilkår fra den oprindelige miljøgodkendelse, er et anliggende for kommunen som tilsynsmyndighed, og en eventuel klage over tilsynspligten skal indbringes for Ankestyrelsen i henhold til Kommunestyrelsesloven.
Retsgrundlaget for revurdering
Nævnet gennemgik retsgrundlaget for revurdering, herunder Husdyrbruglovens § 41, stk. 1, Husdyrbruglovens § 43 a, stk. 1, og Husdyrbruglovens § 103, stk. 3, samt de nærmere regler i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug §§ 44-46. Det blev fremhævet, at revurderinger af IE-husdyrbrug skal sikre overholdelse af BAT-krav, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 1, og at der skal beregnes lugtgeneniveauer efter Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 2. En revurdering kan ikke indebære en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre øget forurening, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 7. Der kan dog meddeles påbud ud over BAT, hvis betingelserne i Husdyrbruglovens § 41, stk. 3, jf. § 43 a, stk. 1 og Husdyrbruglovens § 40, stk. 2 er opfyldt.
Lugtgener
Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig med kommunen i de valgte beregningspunkter for nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt ([Adresse 3]) og nærmeste byzone (Havbro). Nævnet korrigerede dog beregningspunktet for nærmeste samlede bebyggelse til [Adresse 4], da boligområderne i Havbro er landzone. Nævnet fandt, at husdyrbruget heller ikke kunne overholde lugtgeneniveauet for nærmeste samlede bebyggelse, men at betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 33, stk. 1 for fravigelse af dette geneniveau var opfyldt.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var fremkommet nye oplysninger om lugts skadelige virkning, og at der på nuværende tidspunkt ikke fandtes yderligere relevante BAT-teknologier til lugtreduktion. Nævnet var derfor enig med kommunen i, at der ikke kunne fastsættes yderligere vilkår om lugtreducerende tiltag i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 2 eller Husdyrbruglovens § 41, stk. 3, jf. § 43 a, stk. 1.
Nævnet ændrede dog Vilkår 1, så den næste regelmæssige revurdering skal foretages inden 26. maj 2035, hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 4. Nævnet bemærkede, at kommunen allerede er forpligtet til at foretage fornyet revurdering, hvis relevante BAT-konklusioner offentliggøres forinden, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 5.
Støjgener
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at det nye Vilkår 14 indeholdt både skærpelser og lempelser i forhold til det eksisterende vilkår. Da en revurdering ikke kan indebære en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre øget forurening, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 44, stk. 7, kunne de lempende dele af vilkåret ikke fastholdes. Ligeledes kunne de skærpende dele ikke fastholdes, da kommunen ikke havde målt støj over de gældende grænser, og betingelserne for fastsættelse af skærpede vilkår i henhold til Husdyrbruglovens § 41, stk. 3, jf. § 43 a, stk. 1 og Husdyrbruglovens § 40, stk. 2 derfor ikke var opfyldt.
Nævnet ophævede på den baggrund det nye Vilkår 14 i den påklagede afgørelse. Vilkår 14 i husdyrbrugets miljøgodkendelse af 19. juli 1989, som ændret ved Miljøstyrelsens afgørelse af 14. september 1989, er således fortsat gældende. Det er herefter op til Vesthimmerlands Kommune som tilsynsmyndighed at sikre, at husdyrbruget overholder de gældende vilkår, herunder de fastsatte støjgrænser.
Afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 4. december 2023 om revurdering af miljøgodkendelse af fjerkræbrug på [Adresse 1], 9600 Aars, med følgende ændringer:
- Vilkår 1 ændres til: ”Den næste regelmæssige _re_vurdering af fjerkræbrugets miljøgodkendelse skal foretages inden 26. maj 2035.”
- Vilkår 14 ophæves.
Lignende afgørelser