Stadfæstelse af landzonetilladelse til antennemast i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune meddelte den 26. september 2023 landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj antennemast på ejendommen A1, 9460 Brovst. En nabo har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet har i sagen behandlet to hovedspørgsmål: hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendommen og Kommuneplanen

Ejendommen, der er på ca. 16,8 hektar, ligger i landzone og er registreret med tre bygninger. Den ansøgte placering af antennemasten er ca. 35 meter sydøst for den eksisterende bebyggelse. Området er i Kommuneplan 2021 for Jammerbugt Kommune udpeget som et større, sammenhængende landskab, hvor beskyttelse og udvikling af landskabsværdierne vægtes højt. Kommuneplanens retningslinje 2.2.2 angiver, at disse landskaber så vidt muligt skal friholdes for tekniske anlæg, der kan påvirke landskabet. Retningslinje 5.5.3 om antenne- og telemaster fastslår, at antallet af master skal begrænses, og nye master fortrinsvis skal placeres i bymæssig bebyggelse og undgås i særligt værdifulde naturområder og kystnærhedszonen.

Ejendommen ligger desuden ca. 50 meter vest for fredskov og er omfattet af en skovbyggelinje. Den ligger ca. 1,2 km fra det nærmeste Natura 2000-område, N21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien. Der er tinglyst en deklaration om opretholdelse og vedligeholdelse af beplantning på ejendommen, som kommunen har besluttet ikke at håndhæve inden for mastearealet i henhold til Planlovens § 43.

En tidligere landzonetilladelse fra 2021 til en antennemast ca. 190 meter sydøst for den nu ansøgte placering (i fredskov) blev ikke udnyttet på grund af manglende dispensation fra skovloven og er nu bortfaldet.

Kommunens Afgørelse

Jammerbugt Kommune begrundede sin tilladelse med, at ansøgeren har en licensforpligtelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) til at opfylde dækningskrav. Kommunen vurderede, at mastens placering i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse ville få den til at fremstå som en naturlig del af den samlede bygningsmasse og være mindre synlig, da den er omgivet af træer og buskads. Kommunen vurderede desuden, at masten ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller beskyttede arter under habitatdirektivets bilag IV. Tilladelsen blev givet med betingelser om fjernelse efter endt brug, mulighed for fællesudnyttelse og opretholdelse af afskærmende beplantning.

Klagen

Klageren anførte, at kommunen ikke havde undersøgt alternative placeringer, og at masten ville have en fremtrædende profil i landskabet. Klageren mente, at det anvendte visualiseringsmateriale var utilstrækkeligt og vildledende, da det var udarbejdet af ansøgeren. Desuden blev det anført, at masten ikke kunne etableres i overensstemmelse med de fastsatte betingelser, at afgørelsen ikke var offentliggjort korrekt, og at undersøgelsen af strålingsgener og påvirkning af habitatbeskyttede arter var mangelfuld. Endelig bestred klageren, at ejendommen lå i landzone, idet den i kommuneplanrammen er udlagt til sommerhusområde.

Planklagenævnet stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 26. september 2023 om landzonetilladelse til opsætning af en antennemast. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Planklagenævnets Kompetence og Krav om Landzonetilladelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at den ansøgte antennemast ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 eller Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, og derfor kræver en landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Vurdering af Landzonetilladelse til Antennemast

Nævnet bemærkede, at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at sikre mobildækning i hele landet, især da ansøgeren har en dækningsforpligtelse fra SDFI. Dette hensyn vægtes højt i afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, og særligt i sager om telemaster, jf. også Planlovens § 1, stk. 2 og Planlovens § 35, stk. 12. Nævnet konstaterede, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres for at opnå den ønskede dækning. Den ansøgte placering i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen blev fundet at være i overensstemmelse med nævnets praksis for placering af telemaster, da den ikke vil opfattes som fritstående i det åbne land. Nævnet bemærkede, at hele søgeområdet ligger inden for udpegningen af større sammenhængende landskaber, men at de samfundsmæssige hensyn til dækning vejer tungt.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000-områder eller arter opført på habitatdirektivets bilag IV, da der er ca. 1,2 km til nærmeste Natura 2000-område, og ingen bilag IV-arter er registreret ved placeringen. Vedrørende klagerens anførsler om sundhedsrisiko ved stråling henholdt nævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som angiver, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis grænseværdierne overholdes. Tilsyn med grænseværdier varetages af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det forhold, at ejendommen i kommuneplanrammen er udlagt til sommerhusområde, ændrer ikke nævnets vurdering, da den nuværende tilstand lægges til grund. Klagepunktet om manglende offentliggørelse af afgørelsen blev ikke behandlet, da det ikke påvirker afgørelsens gyldighed, og klagen var indgivet inden for fristen.

Afsluttende Bemærkninger

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.