Landsskatteretten om nægtet fradrag for underleverandørudgifter og maskeret udbytte

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab, [virksomhed1] ApS, var berettiget til fradrag for udgifter til tre underleverandører for indkomståret 2022. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for i alt 2.456.085 kr., da man anså fakturaerne for at være fiktive. Betalingerne blev i stedet anset for at være maskeret udbytte til selskabets ultimative eneanpartshaver.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen fandt, at underleverandørerne ([virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og enkeltmandsvirksomheden [virksomhed5]) ikke havde de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, som primært bestod af mandskabsudlejning. Der manglede dokumentation som timesedler og samarbejdsaftaler. Desuden blev der observeret mistænkelige pengestrømme, hvor betalinger hurtigt blev videresendt til andre selskaber, herunder en kendt fakturafabrik og til en udenlandsk konto. Forholdet blev skærpet af, at der var personsammenfald mellem selskabet og to af underleverandørerne.

Klagerens argumenter

Selskabets repræsentant argumenterede for, at der var realitet bag fakturaerne, og at det lejede mandskab var nødvendigt for at udføre store opgaver for selskabets kunder, herunder [virksomhed11] og [by1] Kommune. Selskabet fremlagde sine egne salgsfakturaer som bevis på, at der var udført et betydeligt stykke arbejde, hvilket nødvendiggjorde indleje af arbejdskraft. Repræsentanten mente, at selskabet ikke kunne holdes ansvarlig for underleverandørernes eventuelle brug af sort arbejde eller deres interne forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at udgifterne var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten lagde vægt på, at der påhvilede selskabet en skærpet bevisbyrde på grund af personsammenfald i ledelse og ejerskab med flere af underleverandørerne.

Rettens begrundelse inkluderede følgende punkter:

• Der var ikke fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter eller anden dokumentation, der kunne underbygge fakturaernes realitet.
• Fakturaerne var mangelfulde og specificerede ikke, hvem der havde udført arbejdet, hvornår det var udført, eller hvad arbejdet konkret bestod i.
• Underleverandørerne manglede den dokumenterede kapacitet (antal ansatte og lønudgifter) til at levere det fakturerede antal mandetimer.
• Betalingerne blev sporet videre til en kendt fakturafabrik og til en udenlandsk konto, hvilket indikerede, at der ikke var tale om reelle ydelser.

På baggrund af dette konkluderede retten, at fakturaerne var fiktive. De betalte beløb blev anset for at være en disposition i hovedanpartshaverens private interesse og skulle derfor beskattes som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Justering af afgørelsen

Landsskatteretten fandt dog, at en enkelt faktura på 132.500 kr. ekskl. moms fra [virksomhed12] A/S fejlagtigt var blevet medregnet af Skattestyrelsen. Da denne udgift var tilstrækkeligt dokumenteret, blev den godkendt til fradrag.

Skattestyrelsens forhøjelse blev derfor nedsat med dette beløb.

Landsskatteretten stadfæstede således, at selskabets skattepligtige indkomst skulle forhøjes med 2.323.585 kr.