Virksomhed hæfter for A-skat og AM-bidrag af betalinger til fiktive underleverandører

Sagen omhandler en virksomhed (et pizzeria/grillbar), som Skattestyrelsen pålagde at efterbetale A-skat og AM-bidrag for perioden 2019-2021. Skattestyrelsen havde konstateret, at virksomheden havde bogført og betalt fakturaer for i alt 1.738.750 kr. til 11 forskellige underleverandører for ydelser som rengøring og vikarassistance.

Skattestyrelsen fandt, at der ikke var realitet bag fakturaerne. Dette blev begrundet med, at underleverandørerne bl.a. manglede ansatte, havde branchekoder, der ikke matchede ydelserne, var gået konkurs, eller i et tilfælde havde en ejer, der var udrejst af landet. De fremlagte samarbejdsaftaler var uspecificerede og ikke underskrevne, og timesedlerne var mangelfulde.

Skattestyrelsen konkluderede, at betalingerne til underleverandørerne reelt dækkede over løn til uregistreret arbejdskraft (sort arbejde). På baggrund af Opkrævningslovens § 5, stk. 2, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af den manglende A-skat og AM-bidrag, som virksomheden blev anset for at hæfte for.

Virksomheden gjorde gældende, at der var tale om reelle ydelser fra selvstændige underleverandører, og at man ikke havde instruktionsbeføjelse over dem. Virksomheden mente derfor ikke, at der var tale om et lønmodtagerforhold, og at bevisbyrden for det modsatte påhvilede Skattestyrelsen. Subsidiært anførte virksomheden, at den ikke havde handlet forsømmeligt og derfor ikke skulle hæfte for eventuelt manglende indeholdelse.

Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse

Skattestyrelsen opgjorde den samlede hæftelse til 1.017.090 kr. fordelt over de tre perioder:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at virksomheden hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Retten lagde vægt på, at den i en parallel sag om moms (sagsnr. 24-0011467) havde fastslået, at fakturaerne fra de 11 underleverandører var fiktive. Begrundelsen var, at fakturaerne led af væsentlige mangler, og at virksomheden ikke kunne fremlægge troværdig dokumentation for det udførte arbejde, såsom specificerede timesedler.

Derudover blev der lagt vægt på en række mistænkelige forhold hos underleverandørerne:

• De fleste havde ingen registrerede ansatte.
• Flere var efterfølgende gået konkurs.
• Deres registrerede branchekoder stemte ikke overens med de fakturerede ydelser (rengøring og vikarassistance).

På denne baggrund fandt retten det usandsynligt, at underleverandørerne reelt havde leveret ydelserne. Arbejdet måtte derfor anses for at være udført af uregistreret arbejdskraft, og betalingerne via de fiktive fakturaer blev anset for at dække over udbetaling af sort løn.

Virksomheden blev anset for at være indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag af de pågældende beløb. Retten afviste virksomhedens argument om, at den var i undskyldelig uvidenhed, og fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed. Virksomheden hæftede derfor for de manglende beløb i henhold til Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse, hvor beregningsgrundlaget var fakturaernes fulde beløb inklusive moms, og hvor der blev anvendt en A-skattesats på 55 % og en AM-bidragssats på 8 %, da der ikke forelå skattekort for de ukendte medarbejdere.