Afvisning af bindende svar: Spørgsmål om momsfritagelse for kommunalt ejet renovationsselskab

Sagen omhandlede en almennyttig boligorganisations anmodning om et bindende svar fra Skattestyrelsen. Spørgsmålet var, om [virksomhed1], et aktieselskab 100 % ejet af [by1] kommune, var et offentligretligt organ, der ikke var afgiftspligtig i henhold til Momsloven § 3, stk. 2, nr. 2 og 3 i forbindelse med renovationsydelser, og derfor ikke berettiget til at opkræve moms.

Skattestyrelsen afviste at besvare anmodningen med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og 2. Styrelsen begrundede afvisningen med, at foreningen ikke var den disponerende part. Ifølge Skattestyrelsen kan kun den part, der foretager eller påtænker at foretage den disposition, hvis skattemæssige virkning der spørges til, opnå et bindende svar. I dette tilfælde var det sælgeren af renovationsydelserne, [virksomhed1], der var den disponerende part, og hvis forhold var afgørende for momspligten.

Foreningen nedlagde påstand om hjemvisning til realitetsbehandling og argumenterede for, at [virksomhed1] agerede på vegne af kommunen, som er forpligtet til at indsamle affald, og at der ikke var et konkurrenceforvridende element. Foreningen mente, at [virksomhed1] burde vurderes som et offentligretligt organ, der ikke var berettiget til at opkræve moms.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fastslog, at den momsretlige kvalifikation af en transaktion afhænger af leverandørens forhold. Da foreningen ikke var den, der leverede eller påtænkte at levere den ydelse, hvis afgiftsmæssige virkning der blev spurgt til, og da spørgsmålet blev stillet på egne vegne, var foreningen ikke den rette spørger i henhold til Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at afvise foreningens anmodning om bindende svar. Sagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde afvist at besvare spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] A/S, et aktieselskab 100 % ejet af [by1] kommune, var et offentligretligt organ, der ikke var afgiftspligtig i henhold til Momsloven § 3, stk. 2, nr. 2 og 3 i forbindelse med renovationsydelser.

Landsskatteretten fandt, at den momsretlige kvalifikation af transaktionen – levering af renovationsydelser fra [virksomhed1] A/S til foreningen – afhang af leverandørens ([virksomhed1] A/S) forhold. Det er leverandøren/den disponerende parts forhold, der er afgørende for, om der er tale om en momspligtig transaktion i henhold til Momsloven § 3.

Da foreningen ikke var den part, der leverede eller påtænkte at levere den transaktion, hvis afgiftsmæssige virkning der blev spurgt til, og da spørgsmålet blev stillet på foreningens egne vegne (ikke som partsrepræsentant for [virksomhed1] A/S), var det med rette, at Skattestyrelsen havde afvist at besvare spørgsmålet. Dette var i overensstemmelse med Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og 2, som fastslår, at kun den, der foretager eller påtænker at foretage en disposition, kan få et bindende svar om dens skattemæssige virkning.