Afvisning af anmodning om bindende svar vedrørende skattemæssige forhold ved salg af solcelleanlæg

En virksomhed, der sælger solcelleanlæg, anmodede om et bindende svar vedrørende de skatte- og momsmæssige konsekvenser for de boligforeninger, der potentielt ville købe anlæggene. Spørgsmålene omhandlede blandt andet boligforeningernes skattemæssige status, momsfradrag, afskrivningsmuligheder og fradrag for finansieringsomkostninger.

Skattestyrelsen afviste at besvare spørgsmålene, da anmodningen ikke vedrørte en konkret disposition foretaget af spørgeren selv, men derimod generelle spørgsmål på vegne af en ukendt kreds af fremtidige kunder. Landsskatteretten stadfæstede afvisningen. Retten fandt, at en besvarelse ville afhænge af de enkelte boligforeningers specifikke forhold og fremtidige dispositioner, hvilket falder uden for rammerne af Skatteforvaltningsloven § 21 om bindende svar.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at afvise anmodningen om bindende svar. Retten fandt, at de stillede spørgsmål faldt uden for rammerne af, hvad der kan gives bindende svar på i henhold til skatteforvaltningsloven.

Juridisk grundlag

Retten henviste til reglerne i Skatteforvaltningsloven § 21, som fastlægger betingelserne for at opnå et bindende svar:

• Stk. 1: Giver mulighed for at få svar på den skattemæssige virkning for spørgeren selv af en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
• Stk. 2: Giver mulighed for at få svar på den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage.

Begrundelse

Landsskatteretten konkluderede, at anmodningen ikke opfyldte betingelserne i hverken stk. 1 eller stk. 2:

• Ikke omfattet af stk. 1: Spørgsmålene vedrørte ikke de skattemæssige konsekvenser for selskabet (spørgeren), men for selskabets potentielle fremtidige kunder (boligforeningerne).

• Ikke omfattet af stk. 2: Det er en forudsætning, at spørgsmålene vedrører de skattemæssige virkninger af en disposition, som spørgeren selv foretager. I denne sag vedrørte spørgsmålene konsekvenserne af dispositioner, som køberne (boligforeningerne) ville foretage. Disse dispositioner omfatter blandt andet:

  • Salg af elektricitet
  • Optagelse af lån til finansiering
  • Momsregistrering og fradragsret
  • Skattemæssige afskrivninger

Besvarelsen af spørgsmålene afhang således ikke udelukkende af spørgerens disposition (salget af solcelleanlægget), men af en række efterfølgende og selvstændige dispositioner foretaget af en uidentificeret kreds af fremtidige kunder. Anmodningen blev derfor anset for at være en generel forespørgsel, som falder uden for lovens rammer.

Retten afviste klagerens henvisninger til tidligere praksis (bl.a. SKM2001.252.LR og SKM2008.309.SR) med den begrundelse, at Landsskatteretten ikke er bundet af praksis fra Ligningsrådet eller Skatterådet, og at sagernes omstændigheder var forskellige.

På denne baggrund blev Skattestyrelsens afvisning stadfæstet.