Fortolkning af lokalaftalebestemmelser i forsikringsoverenskomst: Pligt til at videreføre ansættelsesvilkår for taksatorer?

Sagen omhandler en tvist mellem Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver for Topdanmark Forsikring A/S vedrørende fortolkningen af forsikringsoverenskomstens bestemmelser om lokalaftaler, især i lyset af ”Slutprotokol OK 2023”. Hovedspørgsmålet var, om Topdanmark Forsikring A/S var forpligtet til at indgå en lokalaftale om videreførelse af visse ansættelsesvilkår for taksatorer, hvis vilkår før 1. april 2023 var reguleret af særoverenskomster.

Før 1. april 2023 var taksatorernes ansættelsesvilkår reguleret af afsnit 4 i den daværende forsikringsoverenskomst samt en række lokale særoverenskomster. Som led i OK23-forhandlingerne blev overenskomsten forenklet og moderniseret, hvilket medførte, at taksatorer overgik til lønbånd 2, og de lokale særoverenskomster bortfaldt. Den nye overenskomst angiver, at bortfaldne særoverenskomster ”kan” videreføres som lokalaftaler, dog uden minimalløn og trinstigninger. Mens flere virksomheder har indgået sådanne lokalaftaler, har Topdanmark Forsikring A/S valgt at indgå individuelle aftaler med taksatorer ansat før 1. april 2023, hvor vilkårene fra de tidligere særoverenskomster fortsætter som individuelle vilkår.

Parternes Hovedargumenter

• Forsikringsforbundet argumenterede for, at forsikringsoverenskomstens § 38 ikke er fakultativ, og at ordet ”kan” alene skyldes, at ikke alle virksomheder havde særoverenskomster. Forbundet mente, at det fulgte af slutprotokollen, at virksomhederne havde pligt til at indgå lokalaftaler for at sikre, at medarbejdernes vilkår ikke forringedes. De fremhævede, at individuelle aftaler medfører en væsentlig forringelse, da de kan varsles væk uden forbundets indflydelse, hvilket strider mod intentionen om kollektiv regulering og beskyttelseshensyn.
• F&P Arbejdsgiver for Topdanmark Forsikring A/S fastholdt, at ordlyden ”kan” i § 34, stk. 9, og § 38 udtrykkeligt indikerer en mulighed, ikke en pligt. De anførte, at formålet med den nye overenskomst var forenkling og afskaffelse af de tunge særoverenskomster, og at en pligt til at erstatte dem med lokalaftaler ville modarbejde dette. De fremhævede, at Topdanmark har sikret, at vilkårene for taksatorer ansat før 1. april 2023 ikke er forringet gennem individuelle aftaler, og at en eventuel pligt kun ville gælde for disse eksisterende medarbejdere, ikke nyansatte.

Vidneudsagn og Beviser

Under sagen blev der afgivet forklaringer af A (landsformand, Forsikringsforbundet), B (advokat, Forsikringsforbundet) og C (chefforhandler, F&P Arbejdsgiver). Forklaringerne belyste parternes intentioner under OK23-forhandlingerne, herunder ønsket om forenkling, udvidelse af dækningsområdet for Forsikringsforbundet og afskaffelse af særoverenskomster. En mail fra marts 2023 mellem parterne, der omtalte muligheden for at indsætte hjemmel til lokalaftaler om taksatorers arbejdsredskaber, blev også fremlagt.

Opmanden fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Topdanmark Forsikring A/S var forpligtet til at indgå lokalaftale om at videreføre visse ansættelsesvilkår for taksatorer, der før 1. april 2023 var reguleret af særoverenskomster.

Begrundelse

• Ordlyden af overenskomstbestemmelserne: Opmanden lagde vægt på, at forsikringsoverenskomstens § 34, stk. 9, og § 38, stk. 1 og 2, udtrykkeligt anvender ordet ”kan” og ikke ”skal” i forbindelse med videreførelse af særoverenskomster som lokalaftaler. Dette indikerer en mulighed, ikke en pligt.
• Slutprotokollen: Slutprotokol OK 2023 og dens bilag, herunder pkt. 2 i bilag 1.2, anvender ligeledes ordlyden ”kan indgås lokalaftaler”. Der er ingen angivelse af en pligt til at indlede forhandlinger om en sådan lokalaftale, eller hvad der skal ske, hvis parterne ikke opnår enighed.
• Manglende regulering af individuelle aftaler: Overenskomstgrundlaget indeholder ingen omtale af muligheden for at videreføre vilkår via individuelle aftaler, og der var modstridende forklaringer om, hvorvidt dette blev drøftet under forhandlingerne. Dette ændrer dog ikke ved manglen på en pligt til kollektiv aftale.
• Beskyttelse af eksisterende vilkår: Opmanden bemærkede, at det var aftalt, at medarbejdere, der før 1. april 2023 var omfattet af lokale særoverenskomster, samlet set ikke skulle få forringet deres ansættelsesvilkår. Da Topdanmark Forsikring A/S har indgået individuelle aftaler, der sikrer, at vilkårene fra den tidligere særoverenskomst fortsætter som individuelle vilkår for disse taksatorer, kan det ikke lægges til grund, at deres vilkår er forringet.
• Individuelle aftalers opsigelighed: Det forhold, at individuelle aftaler kan ændres eller opsiges med individuelt varsel, kan ikke i sig selv føre til en pligt for Topdanmark Forsikring A/S til at indgå en lokalaftale.

Konklusion

Forsikringsforbundet fik ikke medhold i sin påstand. Topdanmark Forsikring A/S blev frifundet.