Rådighedsvagt for indsatsledere: Spørgsmål om udførelse fra hjemmet

Sagen omhandlede en faglig voldgift mellem Teknisk Landsforbund, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund og Ingeniørforeningen i Danmark (klagerne) og Kommunernes Landsforening (indklagede). Tvisten drejede sig om, hvorvidt honorering af indsatsledere i beredskabet for rådighedsvagt var betinget af, at vagten blev udført fra indsatslederens hjem, eller om hele rådighedsperioden skulle kvalificeres som arbejdstid, hvis vagten blev udført fra et andet sted.

Sagens baggrund var en situation i Brand og Redning Køge, hvor en honorarlønnet indsatsleder med bopæl uden for kommunen udførte sin rådighedsvagt fra et vandrehjem i Køge for at kunne overholde responstiden. Klagerne gjorde indsigelse mod denne praksis, idet de mente, at rådighedsvagt ifølge overenskomsten forudsatte tilstedeværelse i hjemmet, og at den nuværende tilrettelæggelse enten var i strid med aftalen eller skulle honoreres som fuld arbejdstid.

Parternes Påstande

• Principalt (klagerne): Indklagede skulle anerkende, at honorering efter Overenskomst for Beredskabspersonale i chef- og lederstillinger (§ 29) er betinget af, at rådighedsvagt udføres fra hjemmet.
• Subsidiært (klagerne): Indklagede skulle anerkende, at hele rådighedsperioden kvalificeres som arbejdstid i arbejdstidsopgørelsen, hvis indsatsledervagten udføres som rådighedsvagt fra et andet sted end indsatslederens hjem.
• Indklagede: Påstod frifindelse.

Hovedargumenter

Klagerne anførte:

• Rådighedsvagt er ifølge holddriftsaftalens § 10, stk. 1, defineret som "pligtig tilstedeværelse i hjemmet".
• Hvis en indsatsleder pålægges at opholde sig et andet sted end hjemmet (f.eks. på brandstationen eller et vandrehjem) på grund af responstidskrav, medfører det yderligere begrænsninger i livsudfoldelsen, og vagten bør betragtes som en døgnvagt.
• EU-Domstolens praksis (bl.a. C 580/19, C 344/19) understøtter, at tid, hvor medarbejderen er begrænset i sin frie disposition over tiden, skal betragtes som arbejdstid, uanset betegnelsen.
• Den lavere honorering for rådighedsvagt er baseret på forudsætningen om hjemmebaseret vagt, og omgåelse af dette princip bør tilsidesættes.

Indklagede anførte:

• Holddriftsaftalens § 10 er irrelevant for indsatsledervagter, da disse er specifikt reguleret i beredskabsaftalens kapitel 4 (§§ 29 og 30), som gælder for både månedslønnede og honorarlønnede.
• Beredskabsaftalens § 30, stk. 3, om udkalds varighed, nævner eksplicit "opholdsstedet/hjemstedet/beredskabsstationen", hvilket indikerer, at vagten ikke nødvendigvis skal foregå fra hjemmet.
• Holddriftsaftalens § 10, stk. 2, 1. bombe, giver mulighed for at etablere rådighedsvagt uden pligtig tilstedeværelse i hjemmet efter samråd med de ansatte, hvilket giver fleksibilitet.
• EU-Domstolens praksis vedrører arbejdsmiljøregler og sikkerhed/sundhed, ikke lønforhold, som er et spørgsmål om kollektive aftaler.
• En fortolkning, der kræver hjemmebaseret vagt, ville begrænse rekruttering og skabe problemer ved flytning.

Vidneudsagn

Flere vidner afgav forklaringer, herunder tillidsrepræsentanter og chefer fra beredskabsområdet. Vidneudsagnene belyste den praktiske tilrettelæggelse af indsatsledervagter, herunder muligheden for at vælge opholdssted under vagten, så længe responstiden overholdes, samt den historiske udvikling af begrebet rådighedsvagt.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Arbejdsretten fandt, at der ikke findes en almindelig, bindende definition af "rådighedsvagt/rådighedstjeneste" i dansk arbejdsret. Opmanden begrundede afgørelsen med følgende punkter:

• Holddriftsaftalens § 10's anvendelighed: Bestemmelsen i holddriftsaftalens § 10, der definerer rådighedsvagt som "pligtig tilstedeværelse i hjemmet", fandtes uanvendelig i denne sag. Dette skyldes, at der for den konkrete indsatsleder ikke var foreskrevet pligt til at opholde sig i hjemmet. Desuden understøttes dette af § 10, stk. 2, som tillader etablering af rådighedsvagt uden pligtig tilstedeværelse i hjemmet efter samråd med de berørte ansatte, hvilket var tilfældet her.
• Parternes enighed om aftalegrundlag: Det blev lagt til grund, at parterne var enige om, at holddriftsaftalens § 10 ikke finder anvendelse på beredskabsområdet. I stedet anvendes bestemmelserne i beredskabsaftalens kapitel 4, som ikke foreskriver pligtigt ophold i hjemmet, men tværtimod overlader det til den ansatte at fastlægge sit opholdssted, så længe responstiden overholdes.
• Ingen betingelse om hjemmebaseret rådighedsvagt: Der var således ikke belæg i overenskomstgrundlaget for et krav om, at honorering efter beredskabsaftalen er betinget af, at rådighedsvagt udføres fra hjemmet. Indsatsledervagten kan varetages fra et valgfrit sted for medarbejderen, når blot responstiden overholdes.

På baggrund heraf blev Kommunernes Landsforening frifundet for klagernes principale påstand. Klagernes subsidiære påstand, som var generelt affattet og knyttet til fastlæggelse af honoreringen for indsatsledernes vagttid, blev ligeledes afvist af de samme grunde.

Afgørelse:

• Indklagede, Kommunernes Landsforening, frifindes.
• Hver part betaler egne sagsomkostninger og halvdelen af udgiften til opmanden.