Uretmæssig bortvisning af tillidsrepræsentant i hjemmeplejen

Sagen omhandler en bortvisning af en tillidsrepræsentant, A, fra hendes stilling som social- og sundhedsassistent i udekørende hjemmepleje hos Virksomhed 1. Bortvisningen fandt sted den 23. september 2022, og det centrale spørgsmål var, om bortvisningen var berettiget, og hvis ikke, om en afskedigelse i stedet ville have været saglig og båret af tvingende årsager. Sagen omfatter også et økonomisk opgør mellem parterne.

A, der var ansat i oktober 2021 og valgt som tillidsrepræsentant i maj 2022, blev bortvist på baggrund af to hovedanklager: at hun på et medarbejdermøde den 20. september 2022 skulle have opfordret ansatte til at sygemelde sig falsk og selv have indrømmet at gøre det, samt at hun skulle have misligholdt sine arbejdsopgaver ved at udføre utilstrækkelige tilsyn hos borgere. Virksomheden nævnte også en tidligere udtalelse fra A, hvor hun brugte en nedsættende betegnelse om en samarbejdspartner, men anførte, at dette ikke i sig selv var bortvisningsgrundlag.

FOA, der repræsenterede A, bestred bortvisningens berettigelse. A forklarede, at hun som tillidsrepræsentant havde informeret medarbejdere om deres rettigheder, herunder at sygemelde sig, hvis de reelt var syge, for at undgå at møde syge på arbejde. Hun afviste at have opfordret til falske sygemeldinger. Vedrørende tilsynene forklarede A, at hun udførte dem i overensstemmelse med instruktioner, hvor et tilsyn kunne indebære observation fra døråbningen, hvis borgeren sov, og ingen specifikke opgaver var visiteret. Den nedsættende udtalelse blev forklaret som en engangsforeteelse udløst af frustration, og hun blev straks korrigeret.

Bevisførelse og Vidneudsagn

Flere vidner afgav forklaringer:

• A: Nægtede anklagerne om falske sygemeldinger og utilstrækkelige tilsyn. Forklarede sin rolle som tillidsrepræsentant og baggrunden for møderne.
• B (daglig leder): Støttede A's arbejdsmetoder og forklaring om tilsyn. Bekræftede, at A blev korrigeret for den nedsættende udtalelse. Vidnede om ledelsens pres på medarbejdere vedrørende sygefravær.
• C og H (medarbejdere): Deltog i møderne og bekræftede, at A ikke opfordrede til falske sygemeldinger, men til at sygemelde sig, hvis man var syg. Støttede A's forklaring om tilsyn.
• D (medarbejder): Støttede virksomhedens påstand om, at A opfordrede til falske sygemeldinger og talte om at lukke virksomheden. Hans erklæring var udarbejdet i samarbejde med E.
• E (virksomhedsejer): Fastholdt bortvisningsgrundlagene baseret på D's oplysninger og sin egen opfattelse af A's arbejdsmetoder og den nedsættende udtalelse. Han mente, at sygefraværet var steget markant, og at medarbejdere meldte sig syge uden grund.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Arbejdsretten har vurderet bortvisningen af A på baggrund af to hovedbegrundelser fremsat af Virksomhed 1:

• Påstand om opfordring til falske sygemeldinger: Virksomheden anførte, at A på et møde den 20. september 2022 havde opfordret medarbejdere til at sygemelde sig uden at være syge og selv havde indrømmet at have gjort det. Denne påstand støttedes af D's forklaring og erklæring. Imidlertid modsagde A og C dette i deres forklaringer. Da der ikke var indhentet udtalelser fra andre mødedeltagere, og der ikke forelå oplysninger om, at A selv havde sygemeldt sig falsk, fandt opmanden, at virksomheden ikke havde godtgjort denne bortvisningsbegrundelse.

• Påstand om mangelfuld udførelse af nattebesøg: Virksomheden hævdede, at A i strid med sine forpligtelser nøjedes med at iagttage borgere fra døråbningen til deres soveværelser under nattebesøg. Det var ubestridt, at A havde udført besøg på denne måde for borgere, der ikke var visiteret til specifikke hjælpeydelser om natten, men blot tilsyn. Opmanden fandt ikke grundlag for at fastslå, at dette udgjorde en tilsidesættelse af A's pligter i forbindelse med nattebesøg.

• Bemærkning om "hættemåge"-udtalelsen: Selvom udtalelsen var nævnt i bortvisningsbrevet, anførte virksomheden selv, at den ikke i sig selv kunne føre til bortvisning, men snarere indikerede A's menneskesyn. Denne udtalelse blev ikke tillagt afgørende betydning for bortvisningens berettigelse.

Samlet set fandt opmanden, at bortvisningen af A ikke var berettiget. Endvidere blev det vurderet, at det heller ikke ville have været sagligt og båret af tvingende årsager at afskedige A.

Afgørelse

Virksomhed 1 under konkurs tilpligtes at betale:

• 105.995,93 kr. med sædvanlig procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid, svarende til løn i opsigelsesperioden.
• 50.000,00 kr. i godtgørelse for usaglig afskedigelse. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse er der taget hensyn til A's korte ansættelsesperiode (mindre end et år) på den ene side og hendes status som tillidsrepræsentant på den anden side.

Parterne skal hver især betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens honorar.