Overenskomstbrud ved brug af udenlandsk arbejdskraft: Spørgsmål om arbejdsgiveransvar og reelt entrepriseforhold

Sagen omhandler et påstået overenskomstbrud vedrørende aflønning af udenlandske arbejdstagere, der udførte murerarbejde på en byggeplads på Blåbærvej i Kolding i perioden oktober 2021 til januar 2022. Fagbevægelsens Hovedorganisation for 3F – Fagligt Fælles Forbund (3F) indbragte sagen mod den litauiske virksomhed A, som havde tiltrådt Murer- og Murerarbejdsmandsoverenskomsten.

Baggrund og Hovedspørgsmål

A havde som underentreprenør påtaget sig murerarbejde for C ApS. 3F mistænkte, at de udenlandske murere ikke blev aflønnet korrekt i henhold til overenskomsten, og at der ikke var indbetalt til 3F Feriekasse. A hævdede, at arbejdstagerne var ansat hos en anden litauisk virksomhed, B, som ikke var overenskomstdækket, og at forholdet mellem A og B var et reelt entrepriseforhold. Dette rejste to primære juridiske spørgsmål for Arbejdsretten:

• Var de udenlandske arbejdstagere ansat hos A eller hos B?
• Hvis ansat hos B, var der da tale om et reelt entrepriseforhold mellem A og B, eller var arbejdstagerne reelt arbejdsudlejet til A, hvilket ville medføre, at de skulle have været aflønnet i henhold til mureroverenskomsten?

Parternes Argumenter

3F's påstande og argumenter:

• A havde beskæftiget ca. 10 udenlandske murere, som ikke var aflønnet overenskomstmæssigt, og der var ikke indbetalt opsat løn.
• A nægtede at dokumentere løn- og ansættelsesforhold.
• Hvis arbejdstagerne var ansat hos B, var der tale om en omgåelse af overenskomsten, da aftaleforholdet mellem A og B ikke var reelt. Kontrakten var en standardkontrakt uden specifik opgavebeskrivelse, og A's repræsentant, D, ledede og fordelte arbejdet på byggepladsen, mens B ikke påtog sig ansvar for kvalitet eller økonomisk risiko. 3F mente, at B reelt leverede murere i et vikarlignende forhold.
• 3F opgjorde det samlede lønkrav til 727.955,30 kr. og foreslog en bod på 873.546 kr.

A's påstande og argumenter:

• A påstod frifindelse og hævdede, at underentrepriseaftalen med B var reel. A og B var separate virksomheder, og B var ikke oprettet til lejligheden.
• Tiltrædelsesoverenskomsten blev indgået efter entreprisekontrakten med B, hvilket ifølge A udelukkede omgåelseshensigt.
• Murerne var ansat af B, og A havde aldrig ageret arbejdsgiver for dem.
• Begge virksomheder havde haft en driftsherregevinst, og der var ikke sket overenskomstbrud.
• Subsidiært, hvis der skulle fastsættes en bod, var 3F's beregning forkert, da den dækkede en for lang periode og for mange medarbejdere (kun fire murere ad gangen). A mente, at en eventuel bod skulle fastsættes til et langt mindre beløb.

Bevisførelse og Vidneudsagn

Der blev afgivet forklaringer af I og K fra 3F samt D og E fra A. I og K forklarede, at A ikke oplyste om underentrepriseforholdet med B på organisationsmødet, og at den fremviste ansættelseskontrakt på D's telefon ikke tydeligt viste arbejdsgiveren. D og E fastholdt, at arbejdstagerne var ansat hos B, og at der fandtes en mappe med dokumentation, som 3F angiveligt havde set. D forklarede sin rolle som formidler og koordinator, men ikke som direkte leder af murerne, da kommunikation foregik via E til B's ejer. E bekræftede, at A hyrede B til murerarbejde, da A ikke selv udførte den slags opgaver, og at B's ejer var den reelle leder af murerne. B's konkurs betød, at lønsedler ikke kunne fremlægges.

Arbejdsrettens Begrundelse og Resultat

Arbejdsretten har behandlet spørgsmålet om overenskomstbrud i forbindelse med aflønning af murerarbejde udført af udenlandske arbejdstagere på en byggeplads i Kolding. Sagen drejede sig primært om, hvorvidt arbejdstagerne var ansat hos A eller hos virksomheden B, og i sidstnævnte tilfælde, om der var tale om et reelt entrepriseforhold eller arbejdsudleje.

Hvem var arbejdsgiver for de udenlandske arbejdstagere?

Arbejdsretten lagde til grund, at A som underentreprenør havde påtaget sig murerarbejde på byggeriet i Kolding i perioden oktober 2021 til januar 2022. På baggrund af sagens oplysninger, herunder forklaringerne fra D og E, fandt retten, at murerarbejdet blev udført af ca. 10 udenlandske arbejdstagere, der alle var ansat i B.

Retten vurderede herefter, om arbejdstagerne udførte murerarbejdet som led i et reelt entrepriseforhold mellem A og B, eller om de reelt var arbejdsudlejet til A, således at A måtte anses som den reelle arbejdsgiver. Retten lagde vægt på følgende:

• Det blev ikke oplyst på organisationsmødet den 12. januar 2022, at A havde indgået en kontrakt med B, eller at arbejdstagerne ikke var ansat hos A. D og C (observatør) oplyste intet herom.
• En mappe med entreprisekontrakter, pas og ansættelsesbeviser, som D og E forklarede eksisterede, blev ikke fremlagt, og der var ingen forklaring på, hvorfor den ikke blev oplyst tidligere.
• Kontrakten mellem A og B af 12. juli 2021 om murerarbejde angav en pris pr. mursten og en tidsplan, men indeholdt ingen beskrivelse af den specifikke opgave, ansvaret for arbejdets kvalitet eller den økonomiske risiko.
• D's forklaring viste, at A ikke selv havde murere ansat i Danmark, men fik folk fra B. D sørgede for indkvartering og RUT-registrering af arbejdstagerne og havde en ledende funktion på byggepladsen, hvor han tjekkede materialer og sikrede arbejdets udførelse via E og B's ejer, F, selvom han ikke kommunikerede direkte med arbejdstagerne.
• A har ikke redegjort nærmere for karakteren af det påståede entrepriseforhold med B eller for betalingsoversigten til B.
• A har ikke forklaret, hvorfor virksomheden indgik en tiltrædelsesoverenskomst med 3F, når den ikke anvendte egne medarbejdere, men folk fra B, der ikke var overenskomstdækket.

Arbejdsretten konkluderede på denne baggrund, at aftaleforholdet mellem A og B ikke var et reelt underentreprenørforhold, men at B alene stillede folk til rådighed for A. D's ledende funktion på byggepladsen betød, at de udenlandske arbejdstagere reelt var arbejdsudlejet til A, og A måtte derfor anses som den reelle arbejdsgiver.

Overenskomstbrud?

Da A var den reelle arbejdsgiver, var de udenlandske arbejdstagere berettiget til løn mv. i henhold til mureroverenskomsten, som A havde tiltrådt. Selvom det ikke var muligt at fastlægge den præcise løn, arbejdstagerne havde modtaget, fandt Arbejdsretten, at de ikke var blevet aflønnet i henhold til overenskomsten. Der forelå således overenskomstbrud.

Bodsfastsættelsen

Ved fastsættelsen af boden tog Arbejdsretten hensyn til A's besparelse ved den manglende betaling af overenskomstmæssig løn. Selvom der ikke var et sikkert grundlag for at anslå besparelsen præcist, blev 3F's beregninger for én medarbejder (40 timer/uge) anvendt som udgangspunkt. Retten inddrog dog, at der kun havde været fire medarbejdere beskæftiget ad gangen, at de samlet set havde modtaget ca. 117.810 kr. i løn, og at datoen for tiltrædelsesoverenskomsten var usikker.

Efter en samlet vurdering fastsatte Arbejdsretten boden til 250.000 kr.

Afgørelse:

• A skal til 3F – Fagligt Fælles Forbund betale en bod på 250.000 kr.
• A skal betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
• De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af dommen.