Personlig assistance til fleksjobansat - Afslag begrundet i fleksjobkompensation

En borger, der var ansat som butiksmedhjælper i et fleksjob, søgte om personlig assistance i 8,75 timer om ugen. Borgeren havde en varig kognitiv funktionsnedsættelse, der medførte behov for støtte og struktur i arbejdsopgaverne, samt en midlertidig knæskade.

Kommunen havde vurderet borgerens effektive arbejdstid til 6 timer og 45 minutter ud af en 20,5-timers arbejdsuge. Kommunen gav afslag på en del af den søgte assistance med den begrundelse, at borgeren allerede var kompenseret for sin funktionsnedsættelse gennem fleksjobaftalen, og at visse opgaver var for komplekse.

Principiel fastslåelse

Ankestyrelsen fastslog, at en kommune ikke kan give afslag på eller nedsætte bevillingen af personlig assistance alene med den begrundelse, at borgeren er ansat i fleksjob. En fleksjobordning kompenserer arbejdsgiveren for borgerens nedsatte arbejdsevne, men den dækker ikke nødvendigvis borgerens behov for personlig bistand til praktiske arbejdsfunktioner, som overstiger almindelig kollegial hjælp og oplæring.

Vurdering af den konkrete sag

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren ikke var fuldt kompenseret gennem fleksjobbet, da der fortsat var et konkret behov for vejledning og støtte til at kunne udføre arbejdsopgaverne. Arbejdet blev anset for at være foreneligt med funktionsnedsættelsen, da borgeren kunne udføre de væsentligste dele af jobbet, jf. kompensationsloven § 6, stk. 3.

Derimod var der ikke ret til assistance for gener relateret til knæet. Lægelige oplysninger viste, at der var tale om en forbigående skade og ikke en varig og betydelig funktionsnedsættelse, som er en betingelse for hjælpen efter kompensationsloven § 4.

Afgørelse

Kommunens afgørelse blev ændret. Borgeren blev tilkendt personlig assistance i 6 timer og 15 minutter om ugen. Timetallet blev fastsat ud fra det dokumenterede behov for støtte relateret til den kognitive funktionsnedsættelse, mens behovet relateret til den midlertidige knæskade blev fratrukket.