Afgørelse om afbrudt samvær og kontakt mellem netværksbørn under anbringelse

Sagen omhandler to anbragte søskende, barn A (født 2007) og barn B (født 2011), der tidligere har boet sammen i en plejefamilie. Efter barn A flyttede, traf Børn og Unge-udvalget i X kommune afgørelse om afbrudt samvær og kontakt mellem dem.

Barn A og dennes mor klagede over afgørelsen om afbrudt samvær og kontakt fra barn B til barn A. Barn A ønskede stærkt at genoptage kontakten, da de havde boet sammen hele deres liv og hun savnede ham.

Samtidig klagede moren over afgørelsen om afbrudt samvær og kontakt fra barn A til barn B. I denne sag var det afgørende, at barn B udtrykte et tydeligt ønske om ikke at have samvær eller kontakt, da det medførte uro og negative reaktioner hos ham.

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at fastslå partsstatus i sager om samvær og kontakt mellem anbragte børn og unge, der udgør hinandens netværk. Ifølge Principmeddelelse 124-13 er det alene indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 12 år, der kan klage over afgørelser om samvær og kontakt med netværket.

Ankestyrelsens afgørelser

Ankestyrelsen vurderede, at afgørelser om afbrudt samvær og kontakt, jf. Serviceloven § 71, stk. 3, altid skal baseres på en konkret vurdering af, hvad der er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed og udvikling. Selvom barn B udtrykte at savne sin søster, var det fortsat nødvendigt at give ham ro og stabilitet til at arbejde med sine udfordringer. Serviceloven § 71, stk. 2 omhandler fastsættelse af omfanget af samvær og vilkår.