Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding ophæves og hjemvises grundet manglende miljøvurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra to boringer på matr. nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2]. Tilladelsen, der blev meddelt den 14. november 2023 i medfør af Vandforsyningsloven § 20, stk. 1, omhandlede en samlet indvinding på 50.500 m³ grundvand årligt.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 12. december 2023.

Klagepunkter

Klageren anførte flere væsentlige punkter:

• Tilladelsen ville medføre en markant påvirkning af nærliggende § 3-beskyttede søer og en § 3-beskyttet mose.
• Der var sket en ulovlig tilstandsændring af § 3-naturen over de seneste 10 år på grund af vandindvindingen.
• Kommunens afgørelse var ikke korrekt i forhold til at varetage hensyn til § 3-beskyttet natur.
• Indvindingen medførte potentiel skade på yngle- og rasteområder for bilag IV-arten spidssnudet frø, som var fundet 140 m syd for den ene boring. Kommunen havde ikke foretaget en tilstrækkelig vurdering af dette.

Sagens historik og tidligere afgørelse

Boringerne med DGU nr. [DGU nummer2] og [DGU nummer1] blev etableret i henholdsvis 1975 og 1981. Tidligere tilladelser tillod en samlet årlig indvinding på 55.000 m³, men den faktiske indvinding havde de seneste 10 år været lavere, maksimalt 43.000 m³ årligt.

Silkeborg Kommune havde den 14. november 2023 også truffet afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 25-tilladelse. Denne afgørelse blev ligeledes påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som den 25. november 2024 ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. november 2023 om tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til betydningen af, at den tidligere afgørelse om miljøvurdering var blevet ophævet og hjemvist. Dette skete i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på, at formålet med en miljøvurdering, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), er at sikre, at miljøpåvirkninger tages i betragtning på et så tidligt stadium som muligt i planlægnings- og beslutningsprocessen, jf. direktivets artikel 2, stk. 1. Da Silkeborg Kommunes afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven, var ophævet, manglede den nødvendige stillingtagen til projektet efter miljøvurderingsreglerne, før tilladelsen til vandindvinding blev meddelt. Dette udgjorde en retlig mangel ved tilladelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at en eventuel ny tilladelse til indvinding af grundvand efter Vandforsyningsloven § 20 skal afvente, at Silkeborg Kommune har truffet en screeningsafgørelse og om nødvendigt en Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 25-tilladelse.