Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til entreprenørvirksomhed i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune afviste den 21. november 2023 en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til en entreprenørvirksomhed, oplagsplads, telthal og jordvolde på en ejendom i Bording. Ansøgeren har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen, der er en landbrugsejendom på 33,5 ha, ligger i landzone. Det lejede område på ca. 8500 m2, beliggende i det nordvestligste hjørne af matriklen, er etableret med en telthal på 360 m2, en 2,5 meter høj jordvold, en skurvogn samt oplag af diverse materialer og maskiner. Området er i kommuneplan 2021 udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde og et område til store husdyrbrug, hvor hovedreglen er anvendelse til jordbrugsformål.

Kommunens afslag blev begrundet med, at entreprenørvirksomheder ikke har tilknytning til jordbrugserhvervet og derfor som udgangspunkt bør placeres i erhvervsområder i byzonen. Kommunen fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne fravige dette princip.

Klageren anførte i sin klage, at afgørelsen var forkert, og fremhævede flere modstridende hensyn. Klageren argumenterede for, at der var tale om en tidsbegrænset forandring af arealet på 15 år, at jordvolden bestod af overskydende muld med gavnlig effekt på biodiversiteten, samt at virksomhedens placering var central i forhold til opgaver, der kræver hurtig udrykning, såsom saltruter og opgravninger.

Planklagenævnet har behandlet sagen med fokus på, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet konstaterede, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte kræver landzonetilladelse. Generelt skal landzoneområder friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug eller fiskeri, med henblik på at værne om natur, landskab og primære erhvervsinteresser. Entreprenørvirksomheder medfører typisk øget trafik og oplag, og bør som hovedregel placeres i byzone/erhvervsområder.

Planklagenævnet stadfæstede Ikast-Brande Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Nævnets vurdering af entreprenørvirksomheden

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at den nye bebyggelse på 360 m2, opstilling af containere og skurvogn samt etablering af oplag på et areal på ca. 8500 m2, uden tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse, fremstår markant og skæmmende i det åbne, dyrkede landskab. Virksomhedens karakter og omfang medfører desuden en forøgelse af trafikken i området, hvilket påvirker omgivelserne. Nævnet bemærkede, at erhverv af denne type og omfang efter planlovens regler bør henvises til planlagte erhvervsområder, og fandt ingen grund til at fravige dette udgangspunkt i den konkrete sag. Hensynet til at undgå uønsket præcedens blev også tillagt vægt.

Afvisning af klagerens argumenter

Nævnet vurderede, at klagerens argumenter ikke kunne føre til en ændret afgørelse:

• Placering og drift: At området ligger nær virksomhedens saltruter og opgravningsopgaver, der kræver hurtig udrykning, opvejer ikke de modstridende hensyn, der skal varetages efter planlovens regler for zoneinddelingen.
• Jordvold og biodiversitet: At jordvolden består af eksisterende muld og kan gavne biodiversiteten, ændrer ikke vurderingen af det samlede anlægs påvirkning.
• Tidsbegrænset forandring: At der er tale om en tidsbegrænset forandring af arealet, kan ikke føre til en tilladelse, da en midlertidig landzonetilladelse potentielt kan skabe forventning om forlængelse eller permanent tilladelse.
• Værdispildsbetragtninger: Hensynet til at undgå værdispild kan ikke føre til et andet resultat, primært på grund af hensynet til at undgå uønsket præcedens og det ansøgtes påvirkning af landskab og omgivelser.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.