Afgørelse om beslaglæggelse af fødevarer ophævet og hjemvist grundet manglende hjemmel

Sagen omhandler en klage fra en virksomhedsejer over Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse af chokoladeprodukter. Fødevarestyrelsen havde gentagne gange forsøgt at gennemføre et kontrolbesøg hos virksomheden, da ejeren var bosiddende i USA og ikke mødte op til aftalte møder, hverken fysisk eller via Skype. Dette førte til et forbud mod markedsføring og produktion i virksomheden den 8. august 2023, da styrelsen vurderede, at manglende kontrol udgjorde en risiko for fødevaresikkerheden.

Fødevarestyrelsens handlinger og begrundelse

Fødevarestyrelsen beslaglagde den 7. september 2023 en række chokoladeprodukter i en butik, hvorfra klageren havde markedsført varerne. Styrelsen begrundede beslaglæggelsen med, at klageren ikke havde muliggjort kontrol og fortsat markedsførte fødevarer trods det nedlagte forbud. Beslaglæggelsen skete med henvisning til Fødevareloven § 52, stk. 1, Fødevareloven § 53, stk. 1, Fødevareloven § 54, stk. 1, samt fødevareforordningens artikel 17, stk. 1 og artikel 17, stk. 2, 1. pkt.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at vedkommende ikke var blevet gjort bekendt med, at deltagelse i kontrol var obligatorisk, og at muligheden for at deltage via computer blev formuleret som valgfri. Klageren oplyste desuden, at vedkommende ikke havde en butik eller et lager i Danmark, da vedkommende var flyttet fra landet i april 2023, og at chokoladen blev produceret i Litauen og var certificeret til salg i EU. Klageren mente, at beslaglæggelsen og bøden beroede på en misforståelse, og at butikken, hvor varerne blev fundet, havde overtaget ansvaret for chokoladen, da den var solgt til butikken inden klagerens fraflytning. Klageren foreslog, at kontrolbesøget kunne udføres på fabrikken i Litauen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at beslaglæggelsen var berettiget og proportional. Styrelsen bemærkede, at klageren var blevet informeret om forbuddet via e-Boks og e-mail, og at klageren derfor ikke kunne være i tvivl om, at markedsføring af fødevarer ikke var tilladt. Styrelsen afviste desuden, at kontrol fra et tredjeland kunne erstatte den danske kontrol, og understregede, at markedsføring i andre EU-lande ikke automatisk betød overholdelse af EU-reglerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse af fødevarer. Nævnet har kompetence til at behandle klager over administrative afgørelser i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 og Fødevareloven § 58 a, stk. 1. Nævnet har dog ikke kompetence til at behandle klagen over det administrative bødeforlæg, da dette ikke anses for en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Nævnets vurdering af beslaglæggelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt det ikke godtgjort, at det var nødvendigt at beslaglægge fødevarerne i medfør af Fødevareloven § 52, stk. 1. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde overtrådt Fødevareloven § 53, stk. 1, da der ikke var nægtet adgang til lokaler eller papirer. Nævnet bemærkede, at et kontrolbesøg ikke forudsætter ejerens tilstedeværelse, og at styrelsen havde haft adgang til butikken og fødevarerne for at foretage beslaglæggelsen og tale med personalet.

Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde overtrådt Fødevareloven § 54, stk. 1, da der ikke forelå oplysninger om, at klageren havde nægtet at afgive relevante oplysninger. Desuden fastslog nævnet, at fødevareforordningens artikel 17, stk. 2, 1. pkt., pålægger myndighederne et ansvar og ikke fødevarevirksomhederne, hvorfor klageren ikke kunne overtræde denne bestemmelse.

Endelig fandt nævnet ikke godtgjort, at klageren havde overtrådt fødevareforordningens artikel 17, stk. 1, som vedrører fødevarevirksomhedens ansvar for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Nævnet fandt ikke oplysninger, der indikerede, at klageren havde tilsidesat denne forpligtelse.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens afgørelse af 7. september 2023 om beslaglæggelse af fødevarer og hjemviser sagen til fornyet behandling.