Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Gribskov Kommunes dispensation til nedlæggelse af beskyttet sø

Sagen omhandler en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af 19. oktober 2023, der gav dispensation til nedlæggelse af en beskyttet sø på matr. nr. [m1]. Klagen blev indgivet den 14. november 2023 af en omboende, hvis ejendom er beliggende ca. 1,2 km fra projektområdet. Klageren mener, at beskyttet natur er af offentlig interesse og ikke udelukkende lodsejerens ejendom.

Klagerens anbringender

Klageren fremhævede, at byrådet tidligere havde observeret ødelæggelse af en beskyttet sø forårsaget af landbrug. Klageren mente, at den meddelte dispensation ville tillade yderligere ti års natur- og landskabsødelæggelse i et beskyttet område med særlig drikkevandsinteresse, herunder nedlæggelse af en bevaringsværdig, beskyttet sø. Det blev også anført, at opfyldning af søen med affaldsjord ville fjerne dens værdi, og at erstatningsnatur sandsynligvis ville skade landskabet, nærliggende vandløb og moser med høj naturværdi samt true drikkevandet.

Klageren havde desuden anført klagepunkter vedrørende tilladelse til regulering af sø og dræn samt en meddelt landzonetilladelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 12. januar 2024 særskilt afgørelse vedrørende klagen over regulering af sø og dræn, hvor nævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke var klageberettiget. Klagen over landzonetilladelsen vil blive behandlet i Planklagenævnet.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Gribskov Kommune traf afgørelse om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, til nedlæggelse af søen. Nedlæggelsen sker i forbindelse med et projekt om jordtilkørsel og etablering af et større vådområde. Kommunen vurderede, at søen ikke indeholdt særlig værdifuld natur og indsatte et vilkår om, at der forud for nedlæggelsen skulle etableres en dyrkningsfri zone samt erstatningsnatur. Kommunen mente, at dette ville skabe en bedre og mere sammenhængende natur i området og øge potentialet for egnede levesteder for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Erstatningsnaturen skulle etableres minimum ét år før søen måtte nedlægges. Kommunen lagde desuden vægt på, at nedlæggelse af søen ikke ville påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Kommunen henviste til tidligere besigtigelser og en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af 8. november 2019, der stadfæstede en lignende dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Gribskov Kommunes afgørelse om dispensation til nedlæggelse af en beskyttet sø. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede, at klageren ikke var omfattet af kredsen af klageberettigede efter Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Denne paragraf opregner specifikt, hvem der er klageberettiget, og ejere af nærliggende ejendomme er ikke inkluderet, da nabohensyn eller -interesser ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Derfor kunne klageren ikke anses for klageberettiget i forhold til den påklagede afgørelse.

Afgørelsens endelighed

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.