Afslag på lovliggørende dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til flere anlæg og beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen på en landbrugsejendom ved Ringkøbing Fjord. Ejendommen, der er på ca. 15 ha, er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, som trådte i kraft den 4. juni 2003 i området. Kystdirektoratet modtog en henvendelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune i december 2022 vedrørende de etablerede forhold på ejendommen.

Klagerens argumenter

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. november 2023. Klagen vedrørte specifikt afslag på lovliggørende dispensation til to balkoner, to havemure og beplantning. Klager anførte, at balkonerne blev etableret i 2006 i samarbejde med den daværende Egvad Kommune, og at de ikke mente, det krævede yderligere tilladelser. For så vidt angår beplantningen, blev det anført, at der var tale om en udvidelse af et oprindeligt læbælte, som var til gavn for dyrelivet og vegetationen. Klager mente, at en ejendom på 15 ha ikke burde pålægges at nedlægge et læbælte i fjerde række til eksisterende beplantning.

Vedrørende havemurene oplyste klager, at de var opført på en gammel staldsokkel og fungerede som beskyttelse mod stormflod og vind, samt for at adskille ejendommen fra de mange turister på Hjertestien langs fjorden og tung landbrugstrafik. Klager efterspurgte desuden muligheden for at lovliggøre et udhus, hvis størrelsen blev reduceret til 20 m².

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet meddelte afslag på lovliggørende dispensation til beplantning, et udhus (ca. 40 m²), to balkoner og to havemure. Direktoratet vurderede, at udhuset, der erstattede et tidligere udhus på ca. 20 m², var opført omkring 2012. Balkonerne var etableret efter ikrafttrædelsen af den udvidede strandbeskyttelseslinje og var ikke en del af den oprindelige byggeansøgning eller tilladelse fra 2004. Beplantningen blev anset for en udvidelse på 1.100 m² øst for den lovligt etablerede have og ikke vedligeholdelse af eksisterende beplantning.

Kystdirektoratet fandt, at der ikke var særlige forhold, der kunne begrunde dispensation til udhuset, balkonerne og havemurene. De lagde vægt på, at en dispensation ville påvirke kyststrækningen væsentligt og kunne skabe uønsket præcedens. Argumenter om turister, vindbeskyttelse eller tidligere kommunal vejledning blev ikke tillagt afgørende vægt. Direktoratet bemærkede desuden, at den nordligste havemur var opført på bar mark efter 2016, og den sydligste på fundamentet af en tidligere staldbygning, hvilket betød, at der ikke var tale om en genopførelse af murene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen vedrørende balkoner, havemure, udhus og beplantning og stadfæster Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation.

Nævnets vurdering af lovgrundlaget

Nævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet er at friholde kystområderne for indgreb. Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3 og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 1 giver mulighed for lempeligere dispensationsadgang for mindre bygninger og anlæg i lovligt etablerede haver. Dog fandt nævnet, at det ansøgte udhus på 40 m² ikke var omfattet af disse undtagelser på grund af sin størrelse. De ansøgte forhold skulle derfor vurderes efter den sædvanlige, restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, som kun tillader dispensation i særlige tilfælde, hvor et nødvendigt formål går forud for beskyttelsesinteressen, og der ikke skabes præcedens.

Konkret vurdering af forholdene

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til balkonerne, havemurene, udhuset og beplantningen. Nævnet lagde navnlig vægt på, at forholdene medfører en negativ påvirkning af kystlandskabet, som ikke er forenelig med de kystlandskabelige hensyn bag strandbeskyttelseslinjen. Balkonerne med deres hævede konstruktion og den sydvendte brandtrappe, samt havemurene med deres eksponerede og kystvendte placering, medfører, at ejendommen fremstår mere markant i kystlandskabet. Argumenter om adskillelse fra turister og landbrugsmaskiner eller vind- og stormflodsbeskyttelse blev ikke fundet tilstrækkelige til at ændre vurderingen.

For udhuset og beplantningen lagde nævnet ligeledes vægt på, at disse forhold får ejendommen til at fremstå mere markant og med et ændret præg. Det forhold, at beplantningen tilgodeser dyrelivet og vegetationen, kunne heller ikke medføre en anden vurdering. Nævnet understregede, at praksis er restriktiv, og at en lovliggørende dispensation ville kunne medføre en utilsigtet præcedensvirkning i lignende sager. Nævnet bemærkede desuden, at de ikke havde taget stilling til muligheden for dispensation til et udhus på 20 m², da Kystdirektoratet ikke havde truffet afgørelse herom.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 31. oktober 2023 om afslag på lovliggørende dispensation til to balkoner, to havemure, et udhus samt beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 6893 Hemmet. Kystdirektoratet fastsætter en ny frist for påbuddets efterkommelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.