Energiklagenævnets afgørelse om indtægtsramme for Ikast El Net A/S for 2020

Energiklagenævnet har behandlet en klage fra Ikast El Net A/S (herefter klager), repræsenteret af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, vedrørende Forsyningstilsynets afgørelse om indtægtsramme for reguleringsåret 2020. Klagen omfatter to hovedpunkter: beregningen af indeks for automatiske indikatorer og forrentning af differencer under energispareordningen.

Baggrund for indtægtsrammeregulering

Klager er en netvirksomhed, der opererer under bevilling i henhold til elforsyningsloven § 69. Som netvirksomhed er klager underlagt en indtægtsrammeregulering, hvor Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for at dække omkostninger ved effektiv drift, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1. Indtægtsrammen består af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som justeres for udviklingen i indikatorer, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5.

Forsyningstilsynets afgørelse for 2020

Forsyningstilsynet fastsatte klagers indtægtsramme for 2020 til 12.375.801 kr. Ved beregningen af indeks for automatiske indikatorer justeres der for pristalsudvikling og ændring i aktivitetsniveau i overensstemmelse med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder §§ 22 og 23, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 54, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 54, stk. 2, nr. 6. Justeringen for ændret aktivitetsniveau beregnes ud fra den procentvise ændring i antallet af elmålere og stationer, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 22, stk. 1. Forsyningstilsynet begrundede et fald i aktivitetsindekset med, at der allerede var sket en forhøjelse af en station og 228 målere gennem Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 27, for at undgå ”dobbelt forhøjelse”.

Forsyningstilsynet fastsatte også årets energisparedifference for 2020 til -188.037 kr. i kundernes favør, hvilket indgik i den samlede differencesaldo, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 26, stk. 1 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 43. Tilsynet henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 6, som angiver, at energisparedifferencer indgår i netvirksomhedens samlede differencer for reguleringsåret 2020.

Klagers synspunkter

Klager anmodede Energiklagenævnet om at ophæve Forsyningstilsynets afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling. Klager fremførte følgende argumenter:

Beregning af indeks for automatiske indikatorer

• Klager var uforstående over for den negative udvikling i indekset, da der var en stigning i både målere og stationer fra 2019 til 2020. Selvom 228 målere og en station var omfattet af Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 27, mente klager, at Forsyningstilsynets fortolkning pålagde en reduktion i strid med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 22, stk. 2, som foreskriver, at et fald i antal elmålere ikke medregnes. Klager mente, at den samlede udvikling i målerindekset burde være 0 %.

Forrentning af differencer under energispareordningen

• Klager mente, at der ikke skulle pålægges forrentning af differencer fra energispareordningen i reguleringsåret 2020. Klager henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 51, stk. 4 (nu Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 6), som blev indført ved en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 29. december 2020. Klager argumenterede for, at en forrentning for hele 2020 ville være en fortolkning med tilbagevirkende kraft, hvilket er byrdefuldt og i strid med lovgivers intention. Klager påpegede, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 51, stk. 2 (nu Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 56, stk. 8) angiver, at bekendtgørelsen først har virkning for indtægtsrammen for 2021, og at forhold vedrørende 2018-2020 skal behandles efter Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 50 (nu Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 56, stk. 8). Klager mente desuden, at Forsyningstilsynets begrundelse var mangelfuld, og at netselskaberne ikke havde haft mulighed for at indrette sig efter de nye regler.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet var enig med klager i, at der ikke burde være et fald i aktivitetsindekset for 2020 og indstillede til, at Energiklagenævnet ophævede og hjemviste afgørelsen på dette punkt. Vedrørende forrentning af energisparedifferencer fastholdt Forsyningstilsynet sin afgørelse og henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 51, stk. 4 (nu Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 6) og høringsnotatet, som eksplicit angiver, at differencer for energispareordningen for 2020 indgår i netvirksomhedens samlede differencer for 2020. Tilsynet betragtede denne bestemmelse som en lex specialis i forhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Energiklagenævnet traf afgørelse i sagen den 25. oktober 2023, hvor Forsyningstilsynets afgørelse delvist blev ophævet og hjemvist, og delvist stadfæstet.

Beregning af indeks for automatiske indikatorer

Energiklagenævnet var enig med Forsyningstilsynet i, at der ikke skal ske justering efter Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 22, stk. 1 for ændringer i antallet af elmålere og stationer, som er omfattet af en forhøjelse af en netvirksomheds omkostningsramme på baggrund af Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 27, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 22, stk. 3. Nævnet fandt dog, at Forsyningstilsynet i dette tilfælde, hvor klager havde et fald i antallet af eksisterende målere, justerede omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret for fald, hvilket er i strid med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 22, stk. 2. På baggrund heraf hjemviste Energiklagenævnet Forsyningstilsynets afgørelse til fornyet behandling for så vidt angår dette punkt.

Forrentning af differencer under energispareordningen

Energiklagenævnet fandt, at energisparedifferencer opgjort efter Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 26 for 2020 skal indgå i netvirksomhedens samlede differencer. Dette gælder, selvom det af Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 56, stk. 8 fremgår, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder (nr. 969/2018) finder anvendelse på netvirksomhedens indtægtsrammer for 2018-2020. Nævnet henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 6 og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger til bekendtgørelsen, som bekræfter, at differencer for energispareordningen for 2020 indgår i netvirksomhedernes samlede differencer for 2020. Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse for så vidt angår klagepunktet om forrentning af energisparedifferencer.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen er truffet i henhold til elforsyningslovens § 89, stk. 1 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 54, stk. 1.