Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til gittermast i Vejle Kommune

Vejle Kommune afslog den 3. oktober 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj gittermast til IoT-teknologi på en landbrugsejendom i Give. Ansøgeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål: om forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens karakter og ansøgningens indhold

Ejendommen ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i Vejle Kommunes kommuneplan 2021. Den ansøgte gittermast skulle anvendes til et IoT-netværk, placeret cirka 12 meter vest for et eksisterende siloanlæg. Ansøgeren begrundede behovet med udvidelse og fremtidssikring af IoT-netværket samt sikring af fremtidige teknologier og kritisk infrastruktur.

Alternative placeringer

Ansøgeren havde undersøgt tre alternative placeringer. En placering blev fravalgt, da den ville kræve en højere mast (45 meter) på grund af lavere kote. De to øvrige alternativer blev fravalgt af ansøgerens radioplanlægger.

Kommunens begrundelse for afslag

Vejle Kommune begrundede afslaget med, at masten ville blive synlig fra store dele af det omkringliggende landskab, herunder et bevaringsværdigt landskab. Kommunen vurderede, at en mast udelukkende til IoT-netværk ikke i samme omfang som en mast til mobildækning kunne begrunde en landzonetilladelse. Der blev lagt vægt på landzonereglernes hovedformål om at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land, særligt landskabelige hensyn, og at der ikke var fremsendt tilsagn fra andre operatører om at anvende masten. Kommunen oplyste desuden, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) havde bekræftet, at EU-lovgivning ikke ændrer kommunernes pligt til at foretage en sædvanlig afvejning af hensyn i henhold til relevant lovgivning, herunder Masteloven § 11 og Planloven § 35, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at IoT er en vigtig del af den digitale infrastruktur, og udtrykte undren over kommunens afslag. Klageren fremhævede, at alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet har lige ret til at søge om opsætning af master, uanset tjeneste eller teknologi. Endvidere blev det anført, at der var taget hensyn til interesserne i det åbne land ved placeringen af masten.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der findes undtagelser, jf. Planloven § 5 u og Planloven § 36, stk. 1, nr. 9, men disse omfatter ikke antennemaster, der kræver byggetilladelse. Undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 17 omfatter heller ikke opførelse af nye antennemaster.

Generelt om landzonetilladelse til antennemaster

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder for vækst, jf. Planloven § 1, stk. 2. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, hvilket indgår med betydelig vægt i vurderingen. Nævnet anerkendte, at IoT-teknologi tjener en samfundsmæssig interesse, og at dette hensyn skal indgå i vurderingen af en landzonetilladelse. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af den samfundsmæssige interesse i forhold til placeringen og de tjenester, masten skal bruges til. Ved vurderingen kan der lægges vægt på, om mobiltelefoniudbydere også ønsker at benytte masterne.

Principper for placering af antennemaster indebærer, at nye master så vidt muligt bør placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner som andre master, vindmøller eller siloer. Kommunen kan overveje at udstede påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner, jf. Masteloven § 10, stk. 1. Hvis dette ikke er muligt, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste ud fra landzonereglerne og samfundsmæssige hensyn. Kommunen har en stor sagsoplysningspligt i disse sager.

Planklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af den 42 meter høje gittermast til IoT-teknologi.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse, da kommunen på et oplyst grundlag havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af den samfundsmæssige interesse forbundet med den ansøgte mast. Planklagenævnet lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at der var en tilstrækkelig samfundsmæssig interesse i forhold til den ansøgte placering af masten. Desuden blev der lagt vægt på, at masten på nuværende tidspunkt alene skulle anvendes til IoT-teknologi.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.