Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over lovliggørende dispensation til fjernelse af beskyttet vandhul grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 20. september 2023, der meddelte lovliggørende dispensation til fjernelse af et beskyttet vandhul på matr. nr. [M1], Krogsgård, Gudum. Kommunen fremsendte afgørelsen til relevante foreninger, herunder klager, Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Lemvig, samme dato. Afgørelsen indeholdt en klagevejledning, der angav en klagefrist på 4 uger fra meddelelsesdatoen, og at klagen skulle indgives via klageportalen.

Klagen og dens indhold

Danmarks Naturfredningsforening indgav klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 19. oktober 2023. Klager anførte primært, at der ikke burde meddeles lovliggørende dispensation, at der er et behov for vandhuller til beskyttelse af dyreliv i intensivt dyrkede landbrugsområder, samt at historiske målebordsblade og luftfotos dokumenterede et oprindeligt dødisvandhul på ejendommen.

Klagefristens overskridelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at klagefristen, i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 87, stk. 1, udløb den 18. oktober 2023, da afgørelsen blev meddelt den 20. september 2023. Da klagen først blev indgivet den 19. oktober 2023, var den indgivet efter fristens udløb. Nævnet bemærkede, at der ikke findes specifikke bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der tillader at se bort fra overskridelser af klagefristen. Dog kan en myndighed i særlige tilfælde, ifølge almindelig forvaltningsretlig praksis, realitetsbehandle en for sent indgivet klage. Ved denne vurdering tages der hensyn til fristoverskridelsens længde, undskyldelige omstændigheder (herunder korrekt klagevejledning) og hensynet til andre parter med modstående interesser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis er restriktiv, især i sager med modstående interesser, og en klage indgivet efter fristens udløb vil som udgangspunkt blive afvist, selv ved en overskridelse på blot én dag. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold i denne sag, der kunne begrunde at se bort fra fristoverskridelsen, idet klagevejledningen var korrekt, og klager ikke havde fremført undskyldende omstændigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af det beskyttede vandhul. Afvisningen skyldtes, at klagen var indgivet efter udløbet af den fastsatte klagefrist, som er reguleret af Naturbeskyttelsesloven § 87, stk. 1.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på, at klagefristen på 4 uger var tydeligt angivet i kommunens afgørelse, og at klagen blev indgivet én dag for sent. I overensstemmelse med nævnets restriktive praksis for klagefrister, og da der ikke forelå undskyldelige omstændigheder, blev klagen afvist. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.