Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om forbud mod nedrivning af beboelsesbygning i Silkeborg Kommune

Dato

16. april 2024

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Silkeborg Kommunes forbud mod nedrivning af en beboelsesbygning

Silkeborg Kommune traf den 25. september 2023 afgørelse om forbud mod nedrivning af en beboelsesbygning på ejendommen A1, 8653 Them, med hjemmel i Planlovens § 14. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede spørgsmål vedrørende forbuddet efter planloven og almindelige forvaltningsretlige regler, herunder om kommunen havde fortabt retten til at nedlægge forbud som følge af passivitet, og om kommunen havde det fornødne grundlag for at træffe afgørelse i henhold til officialprincippet.

Ejendommens karakteristika

Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Ansøgningen om nedrivning var begrundet i bygningens tydelige forfald og manglende vedligeholdelse gennem de seneste årtier.

Sagsforløbet før kommunens afgørelse

Sagen startede den 23. februar 2023, da kommunen modtog en henvendelse fra en potentiel køber vedrørende nedrivning og nybyggeri. Kommunen besigtigede ejendommen den 10. marts 2023 og besluttede den 13. marts 2023 at foretage en SAVE-registrering af bygningen. Bygningen blev tildelt bevaringsværdien 3, hvilket indikerer en høj bevaringsværdi. Den 20. marts 2023 blev køberen orienteret om, at sagen skulle behandles som en bevaringsværdig bygning, og at nedrivningsansøgningen skulle forelægges Plan- og Vejudvalget. En formel ansøgning om nedrivning blev indsendt den 22. marts 2023. Plan- og Vejudvalget besluttede den 8. august 2023 at nedlægge forbud mod nedrivning efter Planlovens § 14. Den 23. august 2023 sendte Teknik- og Miljøforvaltningen et varsel om forbud til ejeren som partshøring.

Kommunens afgørelse

Kommunen traf den endelige afgørelse om forbud den 25. september 2023, gældende frem til den 26. juni 2024. Begrundelsen for forbuddet var bygningens høje bevaringsværdi og dens sammenhæng med kulturmiljøet og landskabet i området Høgdal, som har været udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen siden 2009. Kommuneplanens retningslinje 8.5 om bevaringsværdige kulturmiljøer forbyder væsentlige ændringer, herunder nedrivning. Kommunen fastholdt sin vurdering af bevaringsværdien på 3 efter SAVE-metoden, selv efter at klageren havde indsendt en tilstandsrapport. Kommunen bemærkede, at SAVE-metoden kun tager afsæt i udvendige forhold, og at bygningens indvendige stand derfor ikke indgik i vurderingen. Kommunen lagde vægt på, at alle bygningsdele fortsat var til stede, trods opfugtning, afskalninger, forvitring og behov for nyt tag.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse om forbud mod nedrivning af beboelsesbygningen. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence og hjemmel

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at kommunen havde hjemmel til at nedlægge forbud efter Planlovens § 14 mod nedrivning af bygningen, da Planlovens § 15, stk. 2, nr. 21 giver mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner om bevaring af eksisterende bebyggelse.

Vurdering af gyldighedsperiode og passivitet

Klageren anførte, at kommunen havde fortabt retten til at nedlægge forbud på grund af passivitet. Planklagenævnet vurderede, at sagsbehandlingstiden på cirka seks måneder fra ansøgning om nedrivning til forbuddet blev nedlagt, var inden for en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Forbuddets gyldighedsperiode på cirka ni måneder var desuden kortere end den maksimale periode på ét år. På denne baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at give medhold i klagepunktet om passivitet.

Vurdering af beslutningsgrundlaget (officialprincippet)

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, da en indsendt rapport om husets tilstand ikke blev forelagt Plan- og Vejudvalget. Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at udvalget traf den politiske beslutning om forbud den 8. august 2023, hvorefter forvaltningen foretog partshøring. Klagerens rapport og svar blev indsendt den 5. september 2023 og blev inddraget i sagens behandling, før kommunen traf den endelige afgørelse den 25. september 2023. Oplysningerne blev således inddraget, før den endelige afgørelse blev truffet.

Forhold uden for Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommunens skønsmæssige beslutning om nedlæggelse af forbuddet, da dette ligger uden for nævnets kompetence. Ligeledes behandlede nævnet ikke klager over kommunens vurdering af husets bevaringsværdi efter SAVE-metoden, da dette ikke er en afgørelse i planlovens forstand.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.

Lignende afgørelser