Ophævelse af dispensation til legeplads, da den var umiddelbart tilladt efter lokalplanen

Sagen omhandler Holstebro Kommunes afgørelse om at give dispensation fra lokalplan nr. 1040 til etablering af en legeplads på et fællesareal. En nabo klagede over afgørelsen med påstand om, at den var i strid med lokalplanens principper.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er beliggende i delområde 2, som ifølge lokalplanens § 3, stk. 3, skal anvendes til "fællesområde for beboerne i bydelen". Lokalplanen specificerer yderligere, at området kan inkludere regnvandsbassiner og støjvolde, men definerer ikke nærmere, hvad et "fællesområde" ellers kan indeholde.

Kommunens afgørelse

Holstebro Kommune meddelte den 29. september 2023 dispensation til legepladsen. Kommunen vurderede, at en legeplads ikke var i strid med lokalplanens principper, da området er udlagt til leg og ophold, og det grønne præg bevares.

Klagens indhold

En nabo klagede over afgørelsen og anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere, da en legeplads midt på et åbent fællesareal var i strid med lokalplanens principper. Klageren gjorde desuden gældende, at projektet ville medføre støj, indbliksgener og ekstraomkostninger for beboerne.

Planklagenævnet ophæver Holstebro Kommunes afgørelse om dispensation, da en dispensation ikke var nødvendig for at etablere legepladsen. Nævnet fandt, at projektet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Fortolkning af lokalplanen

Planklagenævnet vurderede, at etableringen af en legeplads ikke er i strid med lokalplanens § 3, stk. 3. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18, men forhold, der er i overensstemmelse med planen, er umiddelbart tilladte. Nævnet lagde vægt på, at begrebet "fællesområde for beboerne" ikke er nærmere defineret i lokalplanen. En legeplads, der er tilgængelig for beboerne, må anses for at være en naturlig og forventelig del af et sådant fællesområde.

Dispensation var unødvendig

Da legepladsen er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, krævede projektet ikke en dispensation efter Planloven § 19. Kommunens afgørelse om at meddele en dispensation blev derfor ophævet som overflødig.

Forhold, der ikke blev behandlet

Klagepunkter vedrørende støj, indbliksgener og økonomiske omkostninger blev ikke behandlet, da disse angår afgørelsens hensigtsmæssighed og ikke er retlige spørgsmål, som Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.