Planklagenævnets afgørelse om parkeringsforhold på [A1], Allerød

Allerød Kommune traf den 4. september 2023 afgørelse om, at parkeringsforholdene på en ejendom i Allerød er i overensstemmelse med lokalplan nr. 1-140, Grønningen. En beboer i området klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt parkeringsforholdene er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om de kræver dispensation fra lokalplanens § 5.6. Nævnet behandlede ikke andre klagepunkter i sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrører parkeringsforhold på en ejendom i Allerød, som er omfattet af lokalplan nr. 1-140, Grønningen. Lokalplanens § 5.6 fastsætter krav til parkeringsforholdene:

• Der skal anlægges parkering svarende til minimum 1,5 p-plads pr. bolig.
• Heraf skal ½ p-plads pr. bolig etableres som fælles parkering inden for vejudlægget.

Lokalplanens redegørelse supplerer, at p-pladserne fordeles jævnt langs boligvejen og anlægges som længdeparkering i den ene side af vejen.

Kommunens afgørelse

Kommunen afgjorde, at lokalplanens krav til parkering på vejareal er opfyldt. Med 79 boliger i området er der krav om 40 fælles parkeringspladser. Kommunen henviste til en oversigt, der viste 43 parkeringspladser samt 2 handicapparkeringspladser inden for vejudlægget.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Allerød Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Klageren anførte, at der ikke var anlagt tilstrækkeligt med p-pladser i den ene vejside, og at det var vanskeligt at fastslå, om de var etableret som foreskrevet. Klagen blev forstået som et krav om, at parkeringspladserne skulle markeres/optegnes for at være etableret i medfør af lokalplanens § 5.6.

Planklagenævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18, mens lokalplanens redegørelse alene er af oplysende karakter og kan anvendes som fortolkningsbidrag. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter dispensation, jf. Planlovens § 19.

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 5.6 kræver, at der skal etableres parkering, men den indeholder ikke et krav om, at parkeringspladserne skal være afmærket. Det afgørende er, om der inden for vejudlægget er plads til det krævede antal parkeringspladser. Kommunen havde oplyst, at der med 79 boliger var krav om 40 fælles parkeringspladser, og at et tilsyn havde vist plads til 43 parkerede biler inden for vejudlægget. På den baggrund lagde nævnet til grund, at der var etableret 43 parkeringspladser, hvilket er i overensstemmelse med lokalplanens § 5.6 og derfor ikke kræver dispensation.

Nævnet bemærkede desuden, at kravet om, at p-pladserne anlægges som længdeparkering i den ene side af vejen, alene fremgår af lokalplanens redegørelse og ikke af de bindende bestemmelser. Derfor kan der ikke stilles krav herom.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende parkeringsforholdenes hensigtsmæssighed, herunder gener for beboere eller passage for udrykningskøretøjer, da disse spørgsmål ikke vedrører retlige forhold efter planloven, men afgørelsens hensigtsmæssighed.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.