Dispensation til opførelse af udestue og udhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen - Thisted Kommune

Sagen omhandler Thisted Kommunes afgørelse af 11. august 2023, hvor der blev meddelt dispensation til opførelse af en udestue og et udhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer 1], beliggende [Adresse 1], 7700 Thisted. Ejendommen, der er på 6.168 m2, ligger i et område præget af åbne marker og spredt bebyggelse og er påvirket af beskyttelseslinjer fra tre fortidsminder, hvoraf to ligger direkte på matriklen og et på en naboejendom. Disse fortidsminder inkluderer rundhøje, langhøje og stenbyggede grave fra stenalderen og oldtiden. Den ansøgte dispensation vedrørte opførelse af et 101 m2 udhus og en 28 m2 udestue/orangeri i direkte tilknytning til den eksisterende bolig. Udhuset skulle have samme udtryk og højde som den eksisterende bolig, mens udestuen skulle opføres med fladt tag. En eksisterende bygning på 92 m2 skulle fjernes i forbindelse med nybyggeriet.

Thisted Kommune vurderede, at dispensationen kunne meddeles uden at tilsidesætte formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen. Kommunen lagde vægt på, at de nye bygninger ville blive placeret i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse, ikke ville påvirke indsynet til og udsynet fra fortidsminderne negativt, og at fjernelsen af en eksisterende bygning ville forbedre indsynet til fortidsminde 1304:32.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 6. september 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra de restriktive regler om fortidsmindebeskyttelseslinjen. Styrelsen mente, at tilbygningen ville ødelægge og forstyrre den samlede fortælling om gravhøjskomplekset og forstyrre forbindelsen mellem to fortidsminder. De anbefalede en anden placering og et mindre omfang for at respektere sigtelinjerne mellem fortidsminderne. Slots- og Kulturstyrelsen bemærkede desuden, at nævnet tidligere havde truffet afgørelse i en lignende sag (NMK-503-00141) på samme matrikel.

Bemærkninger fra ejer og kommune

Ejendommens ejer fremsatte bemærkninger til klagen, hvori det blev anført, at sigtelinjerne mellem fortidsminderne enten ikke eksisterede eller ikke ville blive påvirket af det ansøgte. Ejeren argumenterede også for, at den tidligere sag ikke kunne sammenlignes, og at den planlagte placering var den mest funktionelle. Thisted Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at der ikke var alternative placeringsmuligheder ud fra et funktionelt eller adgangsmæssigt perspektiv. Kommunen vurderede, at tilbygningen ikke ville ændre negativt på indsynet til og udsynet fra fortidsminderne, da det eksisterende stuehus allerede fungerede som en barriere. Museum Thy støttede kommunens vurdering og anførte, at fortidsminderne ikke kunne iagttages samlet på grund af eksisterende bebyggelse, bevoksning og landskabets karakter. Slots- og Kulturstyrelsen fastholdt dog, at en anden placering, der friholdt sigtelinjer, var mulig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet ændrede Thisted Kommunes afgørelse af 11. august 2023 om dispensation til opførelse af udestue og udhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til et afslag. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Nævnets vurdering af fortidsmindebeskyttelseslinjen

Nævnet bemærkede, at formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsynet til og udsynet fra fortidsminderne, samt at beskytte de arkæologiske lag i området. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Praksis for dispensation er meget restriktiv, og der skal foretages en konkret vurdering af, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse og hensynet til sikring af de arkæologiske lag bør vige. Det har også betydning, om en dispensation kan medføre præcedens i strid med formålet med forbuddet. Nævnet fastholder en restriktiv administration af fortidsmindebeskyttelseslinjen, selvom fortidsmindet ikke er synligt på grund af eksisterende bevoksning, da beplantning kan ændre sig over tid eller fjernes.

Afslag på dispensation

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Nævnet vurderede, at det ansøgte ville medføre en ikke-uvæsentlig forringelse af oplevelsen og forståelsen af fortidsminderne som landskabselement, og at det ville forringe indsynet til og udsynet fra fortidsminderne 1304:31 og 1304:32. Der blev desuden lagt vægt på det ansøgtes betydelige størrelse på 101 m2 og 28 m2. Nævnet lagde endelig vægt på, at praksis er restriktiv, og at en dispensation til opførelse af en tilbygning i det ansøgte omfang ville kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i tilsvarende sager i strid med formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det forhold, at der ikke fandtes alternative placeringsmuligheder for det ansøgte på ejendommen, og at en eksisterende bygning skulle fjernes, kunne ikke føre til et andet resultat. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.