Planklagenævnets afgørelse om festivalcamping på matr. nr. [M1] i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune traf den 22. august 2023 afgørelse om, at anvendelsen af et areal på matr. nr. [M1] til festivalcamping er omfattet af campingreglementet. Afgørelsens adressat klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen drejede sig primært om, hvorvidt forholdet kræver en udlejningstilladelse efter Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 2, eller om det er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i reglementets Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 1, stk. 10, nr. 4. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Ejendommen og ansøgningen

Klagen vedrører anvendelsen af et areal på ejendommen matr. nr. [M1], som grænser op til en eksisterende campingplads. Der var ansøgt om at anvende arealet til midlertidig festivalcamping med op til 10 campingenheder (autocampere, campingvogne eller telte) i perioden 14. juli til 2. august 2023, hvilket inkluderede tre dage før og tre dage efter festivalen. Det fremgik af ansøgningen, at alle fælles aktiviteter, herunder køkken, bad og toilet, ville foregå på den eksisterende campingplads' faciliteter. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 184, Lillebælt Naturistcamping - Svinø.

Kommunens afgørelse

Middelfart Kommune vurderede, at den ansøgte festivalcamping ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 1, stk. 10, nr. 4 vedrørende festivaler og lignende. Kommunen mente derimod, at forholdet forudsatte en udlejningstilladelse efter de almindelige regler i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 2, da der var tale om erhvervsmæssig udlejning. Kommunen begrundede sin vurdering med følgende punkter:

• Undtagelsesbestemmelsen er møntet på helt særskilte arrangementer uden tilknytning til eksisterende campingpladser.
• De beskrevne aktiviteter adskiller sig ikke fra normale campingpladsaktiviteter.
• Der er ingen forskel på pladsens almindelige campister og festivaldeltagerne.
• En undtagelse ville skabe præcedens for omgåelse af tilladelseskravet ved udvidelse af campingpladskapacitet.

Kommunen vurderede, at det ville være ubetænkeligt at meddele en tidsbegrænset udlejningstilladelse, da arealet er omfattet af lokalplan nr. 184, som giver mulighed for camping, og Kystdirektoratet havde meddelt en midlertidig dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Dog valgte kommunen ikke at meddele tilladelsen, da den tidligst kunne udnyttes fire uger efter meddelelse, hvilket ville være efter festivalens afholdelse.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Middelfart Kommunes afgørelse af 22. august 2023. Nævnet stadfæstede dermed kommunens vurdering af, at anvendelsen af arealet til festivalcamping er omfattet af campingreglementet og kræver en udlejningstilladelse.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter campingreglementet, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 21, stk. 1, jf. Sommerhusloven § 10 e, stk. 1. Klagen blev forstået som en indsigelse mod, at forholdet skulle være umiddelbart tilladt efter Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 1, stk. 10, nr. 4, og dermed ikke kræve en udlejningstilladelse efter Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 2.

Det følger af Sommerhusloven § 1, stk. 1, nr. 3, at erhvervsmæssig udlejning af arealer til campering kræver forudgående tilladelse. Erhvervsmæssig udlejning er defineret i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 1, stk. 2. Undtagelsen i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 1, stk. 10, nr. 4 gælder for arealer, der i højest seks uger alene benyttes i forbindelse med festivaler, sportsarrangementer m.v., forudsat at arealet er særligt afgrænset og ligger i umiddelbar tilknytning til arrangementet. Vejledningen til campingreglementet præciserer, at dette kun gælder, hvis camperingen foretages af deltagere i arrangementet og er tidsmæssigt sammenhængende (få dage før/efter).

Planklagenævnet fandt, at forholdet ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 1, stk. 10, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse og ikke kan fortolkes udvidende. Desuden omfatter bestemmelsen ikke midlertidig udvidelse af campingpladser, selvom det sker i tilknytning til en festival. Vejledningen til campingreglementet fastslår, at enhver udvidelse af en campingplads kræver en ny udlejningstilladelse, også selvom arealet kun ønskes benyttet som aflastningsareal i kortere perioder. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at forholdet er omfattet af Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 2 og dermed kræver en udlejningstilladelse.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende manglende eller mangelfuld klagevejledning, da klagen var indgivet rettidigt, og en prøvelse af dette spørgsmål ikke ville ændre sagens resultat. Ligeledes behandlede nævnet ikke klager over kommunens sagsbehandlingstid, da Planklagenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, som ikke har betydning for gyldigheden af den påklagede afgørelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.