Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse og påbud om fjernelse i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune traf den 18. september 2023 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en hal og påbud om fjernelse af en oplagsplads, en ridebane, 6-7 containere samt to uregistrerede bygninger – en rundbuehal og et læskur – på en landbrugsejendom i Hedehusene. Ejendommens ejer og bruger klagede samlet over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og kommuneplanen

Den berørte matrikel på ca. 2,2 ha ligger i landzone og er en del af en landbrugsejendom. På ejendommen er der registreret fire bygninger, herunder et enfamiliehus og tre udhuse. Ejendommen er i kommuneplan 2021 udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og kulturmiljø med kulturhistoriske bevaringsværdier. Dele af ejendommen er desuden udpeget til skovrejsning og som bevaringsværdigt landskab. Kommuneplanens retningslinjer for jordbrug og kulturmiljøer understreger vigtigheden af at opretholde områderne til jordbrugsformål og bevare kulturhistoriske værdier, samt at ændringer kun må ske ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Forløbet før afgørelse

Kommunen besigtigede ejendommen den 23. marts 2023 efter en forespørgsel fra virksomheden [V1] ApS, der var registreret på ejendommen, om opførelse af en maskinhal og befæstelse af et areal. Ved besigtigelsen konstaterede kommunen, at der uden tilladelse var anlagt en oplagsplads, en ridebane, opstillet 6-7 containere og opført en rundbuehal samt et læskur. Kommunen varslede den 15. juni 2023 påbud om fjernelse af disse forhold. Den 20. august 2023 blev der ansøgt om landzonetilladelse til opførelse af en hal til opbevaring af maskiner og udstyr til klagerens virksomhed, og det blev meddelt, at ridebanen, containerne, læskuret og en skurvogn ville blive fjernet.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav afslag på landzonetilladelse til den ansøgte hal og påbud om fjernelse af oplagspladsen, rundbuehallen og læskuret. Klageren oplyste, at forholdene vedrørende ridebanen, containerne og læskuret ville blive berigtiget, hvorfor Planklagenævnet ikke behandlede disse yderligere.

Kommunen vurderede, at anvendelsen af ejendommen til vognmands- eller anlægsgartner- og entreprenørvirksomhed var ulovlig, da der ikke var ansøgt om eller givet tilladelse hertil. Kommunen afviste klagerens bemærkninger om kutyme eller hævd. Vedrørende påbuddet henviste kommunen til, at oplagspladsen var knyttet til den ulovlige virksomhedsaktivitet og krævede landzonetilladelse. Rundbuehallen krævede ligeledes landzonetilladelse, da den ikke kunne karakteriseres som erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsdriften i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, eller som en tiloversbleven landbrugsbygning. Kommunen havde tidligere i 2013 givet afslag på en lignende hal. Afslaget på landzonetilladelse til den ansøgte hal blev begrundet med, at den ville stride mod planlovens landzonebestemmelser og kommuneplanens udpegninger, samt hensynet til ikke at skabe uønsket præcedens.

Planklagenævnet stadfæstede Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 18. september 2023 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en hal og påbud om fjernelse af en oplagsplads og en rundbuehal.

Anvendelsen af ejendommen til vognmands- og entreprenørvirksomhed

Planklagenævnet fandt, at anvendelsen af ejendommen til vognmands- og entreprenørvirksomhed kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at etablering af sådanne virksomheder som udgangspunkt kræver landzonetilladelse. Klagerens argument om langvarig anvendelse kunne ikke føre til et andet resultat. Kommunen havde oplyst, at virksomheden først blev registreret i 2009, hvilket understøttes af luftfotos. Nævnet lagde derfor til grund, at ejendommen har været anvendt til vognmandsvirksomhed i ca. 14 år før kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at denne periode er for kort til, at hensynet til klagerens forventning om fortsat anvendelse kan opveje hensynet til retshåndhævelsen, især da landzonebestemmelserne har til formål at fastholde landzonen til primære erhverv.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Rundbuehallen

Planklagenævnet fandt, at rundbuehallen ikke var opført som erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsdriften og dermed ikke omfattet af undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Hallen var ifølge klageren opført til opbevaring af maskiner til privat hestehold, hvilket ikke udgør erhvervsmæssig nødvendighed for landbrugsdriften. Nævnet fandt ligeledes, at rundbuehallen ikke kunne tages i brug til vognmandsvirksomhed i henhold til Planloven § 37, stk. 1, da denne bestemmelse ikke omfatter vognmandsvirksomhed. Rundbuehallen kræver således landzonetilladelse. Selvom hallen ifølge luftfotos har eksisteret i ca. 15 år, fandt nævnet, at den medgåede tid og hensynet til klagerens forventning ikke vejede tungere end hensynet til retshåndhævelsen, især da hallen er af ikke uvæsentlig størrelse og placeret ca. 100 m fra ejendommens øvrige bebyggelse.

Den ansøgte hal

Planklagenævnet fandt, at den ansøgte hal ikke kunne opføres som en tilbygning til den eksisterende rundbuehal uden landzonetilladelse i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 20. Dette skyldes, at den opførte rundbuehal ikke er lovlig, hvilket er en betingelse for anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse.

Landzonetilladelse til den ansøgte hal

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på landzonetilladelse til den ansøgte hal. Nævnet vurderede, at en tilladelse ville stride mod landzonebestemmelsernes formål om at friholde landzonen for spredt og uplanlagt bebyggelse. Nævnet lagde vægt på, at den 450 m2 store hal er til brug for en virksomhed, der ikke er et jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv, og at etablering af sådanne erhvervstyper bør foregå i planlagte erhvervsområder i byzone for at sikre en klar grænse mellem by og land. Da der ikke tidligere er givet landzonetilladelse til etablering af klagerens virksomhed på ejendommen, kunne klageren ikke have en berettiget forventning om at få landzonetilladelse til en udvidelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.